Vi er dem, der kører ind i det nye år.

Ha det rigtig godt og pas på jer selv og hinanden.

 

Torsken er i hus

og det en kæmpekrabat, magen til den som Doris, den sidste fiskerkone, står med. Har lige hentet den hos den lokale fiskehandel i Stege, som havde fået leveret fra fiskekutter kl. 9:00.

I år står menuen nemlig på god gammeldaws torsk, med sennepssovs osv. osv. Først skal vi dog have "min" russiske kartoffelsuppe, for det lægger i den grad en god bund, så der er fred og ro til at forberede næste ret.

Ringede lige til kokken, da jeg stod med torsken, om der var andet, der skulle købes med. Torskesennep selvfølgelig, torskesperm og torskerogn - fersk.

Øhhhhhh, kære hr. kok, det er altså ikke Avignon (Frankrig) jeg står i, men den lokale brugs. De 2 fiskeekspedienter kiggede godt nok en ekstra gang på dette kvindemenneske, som ville købe torskesperm, og undskyldte mange gange, at det kunne de ikke klare, ej heller fersk torskerogn. Nu er jeg godt nok spændt på, om kokken selv finder, hvad han skal bruge :D

Er der nogen, som har tid

til at give en uforbeholden mening om nedenstående tekst.

"Det er selvfølgelig problematisk definitivt at afgøre eller love noget på forhånd. Når det er sagt, skal du vide at den manglende lugtesans er et meget kendt symptom, og sædvanligvis en ubalance, der nemt kan rettes op på.

Kineserne siger: Lungen styrer luftvejen, næsen, bihulerne, hud og slimhinder. Dette betyder, at styrkes lungens energi med de rette akupunkturpunkter, bliver der igen balance i lungen, og lugtesansen vender tilbage.

I min praksis har jeg ofte set lugtesansen vende tilbage, det er almen erfaring, at der kan være flere årsager til at lungens energi bliver svag. Forudsætningen for vellykket akupunkturbehandling er altid et forudgående diagnostisk interview, hvor årsagssammenhængen afdækkes, således at de rette akupunkturpunkter kan vælges." 

Den 23. december skrev Hanne P til mig, at hun havde hørt om en, som havde været til akupunktør, og som havde fået sin lugtesans retur.

Nu har jeg jo flere gange skrevet, at håbet er opgivet. Men når man så modtager sådan en kommentar, skrev jeg straks til en akupunktør, tæt på arbejdspladsen, som har svaret i dag. Det som hjælpen går ud på, er om det lyder for fantastisk? Eller skal man prøve alt?

Inden julen helt forsvinder

skal I lige se dette vidunderlige "træ", som blev købt i Stjær, for ingen penge. Det er og bliver en glæde, at skulle sætte det frem hvert eneste år. For godt nok er naturen skøn til selv at klare pynten, men til næste jul, skal der prøves med en lille lyskæde osv.

Dagen var tiltænkt et meget hurtigt smut til frisøren, så fruen kunne blive frisket op til på onsdag. Det blev et smut på 3 timer, for frisør Birgit gik hvert et hår igennem, og kom lidt striber der og lidt farve der. Dejligt, når de tager sig den tid, som man ikke havde bestilt. Derefter indkøb af strømper osv. osv. til den festlige aften - glæder mig allerede.

Nu skal resten af dagen gå med udpakning af ny printer, og få den til at virke, den gamle var desværre gået i stykker. Øv. Men elsker at bruge tiden, og få det hele til at virke samt gå op i en højere enhed.

Sidst, men ikke mindst, sendes de bedste tanker til nordjylland, hvor Stine har sendt tanker retur, så tanken i dag kunne fyldes med diesel til kr. 6,89. Skønt. Billedet er fra turen til Stege i dag, i baggrunden ses Dronning Alexandrines bro i dejligt solskin. Ærgerligt at man ikke kan få det bedre på billede, for det er så smukt, når ens øjne beskuer.

Efter en arbejdssøndag

på 10 timer inkl. kørsel, er skuldrene ved at tage livet af mig. Hovedet er tungt af kemikalier, for det bliver jo ikke advaret, mod de alt for skrappe sager, før det selv siger fra. Kæmpeminus ved ikke at kunne lugte. Men tiltrængt var det - er det, meget, nåede dog "kun" badeværelset, lidt entré og udlejningsværelse.

Et eller andet sted, er det svært at forstå, hvorfor mine unger ikke kan rydde op, gøre rent og have orden, når de i den grad, er vant til det hjemmefra. Eller er det netop derfor? Er det en form for protest mod renheden og det strømlignede? For de VED faktisk godt, hvordan man gør.

Her kommer mutter

Det er mørkt og koldt, de gule handsker er pakket sammen med tonsvis af rengøringsmidler. Der køres mod København og der skal gøres rent. Ny indflytter pr. 1. januar, så der trænger voldsomt i Malenes lejlighed. Ha en skøn søndag.

Tilbageblik - hvad blev det dog til

Januar: Fik fruen varmet strikkepindene op igen, efter mange års hvile. Det blev til et par sokker, en halsmuffedisse, et halstørklæde, så sluttede den fest.

Mistelten blev gnedet på pæretræet, vildt og voldsomt, dog er der ikke sket noget som helt. Godt at der nytårsdag, forhåbentligt, kan hjembringes nye forsyninger.

Februar: Atter omtale af de forbandede fodvorter, der er dog sket det glædelige, at 3 nu er forsvundet, så måske ender det med, at Bispebjerg Hospital må undvære mig til februar. Nu har de vorter også været klisteret fast til mig i over 15 år, det må være nok. Det mest brugbare forslag, kom fra Sifka, som mente jeg skulle prøve, at sætte dem til salg.

Marts: Blev der efterlyst en havemand/dame, til at sætte skik (eller bare lave en have) på lidt over 3000 m2. Der er intet sket, alt ligger fortsat brak, og Lotten har fået nyt job. Kunne ellers ha været hyggeligt, at have hende på foder, og hendes skib i havnen :D

Advokat Sister blev brugt til ejendomshandel, da brormand vendte hjem fra Nord-norge efter næsten 25 år. Han har fortsat sit skønne sommerhus og trives.

Der lød nytårsfyrværkeri, en stille aften, men sandheden var ilde hørt. En lille skøn families hjem gik totalt op i røg. Nu ser det endelig ud til der sker noget, og det næsten et helt år efter. Stakkels mennesker.

April: Minderig måned, hvor vi kom til London og Jens fik set udstillingen fra Ægypten.

Maj: Her blev lovet, at afmelde alt det som er total ligegyldigt - læs luksus. Holdt løftet indtil i sidste uge, hvor lysten til at læse "RUM" blev for stor. 6 blade for ingen penge, derefter bliver det afbestilt.

Juni: Sønnen fik endelig sit kørekort, og mors taxi stillet i garage. Det er så vidunderligt at kunne sige: Gider du lige køre efter det og det? Jens nyder det, når de kører frem og tilbage på job, så kan de skiftes til at sove.

Foreningen mod læhegnschikane opstod, og det har været fantastisk. Medierne er bombaderet med artikler og vi kom i P4 samt landsdækkende radioavis. Håber fortsat på at komme på tv, det giver trods alt mere opmærksomhed.

Juli: Dømt varme og sommerhus - ikke meget som kan og skal ændres her.

August: Sommerhus fortsat, hvor køb af 4 små billeder til en femmer stykket, skulle til vurdering. De står fortsat her og venter på en opsang og et sted at hænge.

Det blev måneden, hvor huset blev beriget med dejlige skabe, og nu er der udsigt til, at vi kan købe 4 stk. til Malene (magen til) for kr. 1.000 via dba. Helt skønt, hvis det lykkedes og enormt billigt.

Det var også her pillemisbruget startede, og der er intet sket mht. lugtesansens tilbagetogt. Fortsætter dog med fiskepiller og en enkelt vitamin, noget er det sikkert godt for.

September: Store-gave-måned. Rejsechecken til DSB venter fortsat, og det er dejligt, at vide den er i sikker forvaring - hos DSB.

Sønnen blev nomineret for lille film, det var skønt at opleve. Stor fest.

Oktober: Rom blev atter besøgt og det er ikke sidste gang.

Trofast blogger forsvandt, og er forsat væk, uden farvel. Uhyggeligt, som det går én på, men det gør det altså. Nye kommer dog til - og det er dejligt.

Den røde bil, har heller ikke været her siden oktober, så det må simpelthen være en, som læser med på bloggen.

November: Der blev gjort rent på ca. 1 m2 hos Malene - det tog 2-3 timer - i morgen fortsætter festen - hele dagen. Nord- og midtjylland blev besøgt, og det var helt igennem vidunderlige fridage.

December: Fruen nu med kollegaer, og det var tiltrængt. Spændende, hvad det nye år bringer, forhåbentlig et fast job, så Hjortens klør kan slippe sit tag.

Hvad er lovet, er glemt, så hvis nogen sidder og tænker det og det og det har hun lige glemt at huske, så skriv endelig.

Dagens kunstner XIV

Den dag, hvor der var tøsetur i Roskilde (lige før jul), kom fødderne ind i en butik, som helt er efter min smag. Her er alt, hvad pengene i pungen, ligger alt for løst til. Tøj, keramik, glas, smykker osv. osv. - alt unikt. Det var lige før, fruen var blevet omkranset af en lædernederdel, men veninden var fornuftig, og løftede pegefingeren: der er snart udsalg. Hmmmm. Men dette stykke keramik, kunne der lige findes plads til, for hvor er den smuk. Kender overhovedet ikke til kunstneren: Lillian Binderup Jensen - men hun skal følges fremover - sammen med alle de andre ;o)

Efter en total

lækker, lækker lille julefrokost, bare os 3. Alt hjemmelavet - sild, leverpostej, grønlangkål, frikadeller osv. osv. af min mor, hvor nemt kan det være? Måtte luften udenfor mærkes. Dette kun af fruen, da drengene havde en masse film, der lige skulle ses på det tidspunkt. Lille jule-billedekavalkade fra skøn gåtur. Måtte simpelthen træde ind i en privat have, for at tage dette billede. Findes der smukkere pynt på et træ? Evighedscampisterne er kommet meget langt, men som I ser, står campingvognen der fortsat. Spændende om den forsvinder i 2009. Sidst på eftermiddagen, derfor lidt dramatiske billeder. Mødte ingen på vejen - fred og ro - total fordybelse og eftertænksomhed. Ikke dårligt at tage sig sammen - bare engang imellem.

Storken er fløjet

og det en utrolig smuk juleformiddag, hvor bilen skulle startes, før alle andre står op sådan en dag. Der var da heller ikke nogen på vejene, lige med undtagelse af en enkelt vvs-mand og lægevagten. Min varme seng skreg også på, at jeg blev i den, men storken skulle hentes og det 25 km. væk fra hjemmet. Nu er han landet, og et sted skal findes, hvor han kan hænges.

Juleaften gik som den nu skal, dog temmelig anderledes alligevel, da forældrenes hus, var beriget med 3 "fremmede", min brors kæreste, hendes mor og storebror. Men de tog det pænt, når de fik syn for, hvordan en total skør familie holder sådan en aften.

Har fået så mange skønne gaver, som nu skal studeres i total fred og ro. Dog skal denne præsenteres, er der nogen, som kan gætte hvem giveren er?

Må I nyde juledagene.

Juleaften

Kom godt ud, hjem, kør forsigtigt, pas godt på hinanden og hold afstand :D

Var lige en tur i haven

i dette helt igennem vidunderlige vejr. Havearbejde er og bliver ikke mig, derfor var det overraskende efter en time, at se en fyldt trillebør med haveaffald. Denne busk - hvad det så end er for noget - står med de smukkeste blomster, det er da til at blive i helt godt humør af.Har talt med mor, som var igang med at vaske dørtrin. Hun lød ikke rask, og har overhovedet ikke hørt efter, hvad jeg sagde i morges. Bliv i din seng, slap af, drik rigelig væske. Det er der da ikke tid til. Mor er omgivet af sine 3 sønner, indenfor en radius af 20 km. Den ene er i dag fløjet til Nord-norge, for at være sammen med sin skønne eks og helt igennem 2 vidunderlige børn. De 2 andre drenge kommer juleaften, men nu har kæresten til den ene af brødrene, lagt sig med det samme som mor. Frygter lidt, hvad der venter os af smittekilder. Men med alle de vitaminer samt fiskeolie, der bliver hældt på dagligt, håber vi kroppene er ok rustet.

Tid til forkælelse

Fik et helt ustyrlig behov for noget lækkert til frokost, og noget " man ikke gider til hverdag".

Nu står "hvad-der-var-i-skabet"-pizzaen i ovnen, og bliver skønnere og skønnere. Savner duften så meget, til disse små hverdagsglæder. Men der kunne være så meget andet galt, så det er i bund og grund - ingenting. Måske bare lige for at fortælle, at håbet er opgivet. Troen på at lugtesansen kommer retur, er væk, men måske ligger den i en pakke under juletræet ;o)

Far ringede ellers i går aftes og sagde mor var væltet. Normalt ringer han ALDRIG, og så når klokken ca. 22, er der noget galt. Men tror "bare" det var en grim omgang Roskilde-syge, for nissekonen er oppe igen i dag. Juleaften er reddet.

Julegaven til mobilen

Nu er det bare, at vente på nogen ringer, så skal der danses.

Pause er en rigtig

god og fornuftig opfindelse, og det er dejligt, at man selv kan vælge og bestemme, hvornår, hvorlænge og hvorfor, på hjemmefronten. Hvis man søger på google, ordet pause, er de fleste link til bloggerne, som har valgt, at holde lidt fri. Det var nok ikke lige de link, der var kommet frem, bare få år tilbage.

Pause: et kortere eller længere tidsrum, i hvilket en handling, et arbejde og lign. ophører for derefter at genoptages; midlertidig afbrydelse eller standsning; ofte om ophold (under arbejde osv.), der er bestemt til hvile eller måltid.

Husk det - alle sammen - måske især i disse fortravlede tider, at stoppe op, og passe på jer selv og hinanden.

Nissekonen er vred

og smider ud. Nej, det gør min mor ikke, men der var en grund mere til, at der blev udråbt en lille blog-pause.

Nemlig den, at italienersønnen og hans mor, havde et voldsomt sammenstød i den forgangne uge. Han er derfor blevet bedt om, at finde et andet sted at bo. Et vink med en vognstang - kaldes det vist - men denne gang er det ment i alvor.

Det efter han i 1½ år, har boet trygt og godt, "i beskyttet bolig". Men han flyttede altså også hjemmefra da han var 16, og var væk i 5 år, så han har nok bare taget kraftig revanche ;o)

En avis skrev i sidste uge: Den 37-årige hjemmeboende søn, er blevet arresteret og sigtet for osv. osv.

37 årige - det går altså ikke - ud, ud, ud, ud. Tror og håber det er for sønnens bedste, han nu har fået sparket.

Nu vender lyset tilbage

og det er noget så vidunderligt. Forsøger selv at vende tilbage, bare et lille øjeblik.

Først ville printeren ikke tænde, en times tid efter ville min bærbare ikke tænde, og her til morgen vil opvaskemaskinen ikke starte. Som om strømmen kører rundt med os, leger, driller, for, hvad bliver det næste? Printeren har vi opgivet og bestilt en ny. Den bærbare fik et par timers fred, hvorefter den blev vendt på hovedet, dunket lidt i ryggen, batteriet taget ud og ind, og så tændte den. Opvaskemaskinen fik strøm fra en forlængerledning, så her må vi have fat på elektrikerne, der lavede strømmen i det "nye" køkken. Det bliver sjovt - og dyrt.

Synes lige svaret/mailen vedr. afslaget fra biblioteket skal ud i offenligt skue: Jeg må desværre meddele dig, at vi har ansat den anden ansøger, som efter en vurdering af de faglige og menneskelige kvalifikationer er bedst egnet til stillingen.

Den med de menneskelige kvalifikationer slog simpelthen så hårdt, at jeg gik nedenom og hjem (det var én af grundene til pausen). Bad hende, som havde skrevet mailen, om at uddybe, hvad mine menneskelige kvalifikationer fejlede.

Der kom intet svar, rykkede pr. mail igen, da jeg har fået så meget støtte både fra Jens og fra mit arbejde, at det kan man simpelthen ikke skrive, efter at have været til samtale i 30 min.

Fredag skulle jeg til tøsejulefrokost i Roskilde, havde fået lov til at køre en time før fra jobbet - skønt - juleferie. Da jeg holder ud for biblioteket, ringer den aller, aller-øverste chef for bibliotekerne, og giver en bragende undskyldning. Hun var så ked af det der var sket (det var jeg også), og sagde det var en "standardmail", som aldrig skulle have været sendt til mig. STANDARD - jamen altså - man kan da ikke have sådan en tekst som standard. Nej - det kan man ikke, så den er fjernet. Hun skulle nok ringe til mig, hvis de fik brug for en person (med menneskelige kvalifikationer ;o)

Veninden fra Avignon kom gående i mod mig på strøget, og vi for hen mod den nærmeste cafe, for at få frokost og snakke, snakke, snakke. Det er altså dejligt. Derefter blev der købt sko, strømper, cappucino-maskine og lidt mere keramik-kunst. Skøn eftermiddag.

Drengene har haft deres sidste omgang massage, julegaven fra mig, og der blev desværre ikke bestilt tid til minusrøghypnose. Sønnen er måske lidt mere interesseret i at stoppe, end "hardcore"-Jens, som hypnotisøren kaldte ham. Ærgerligt.

Det var bare lidt herfra - ønsker fortsat en

Glædelig Jul til alle

Den dårlige kvalitet

bedes der venligst set bort fra. Billedet af de kære små, har nemlig siddet trofast (over 18 år) i pengepungen, og er dermed lidt slidt. Men altså: Der sker så meget arbejds-, familie- og sistermæssigt, at håndklædet kastes i ringen og der udbringes en: PAUSE.

Opfør jer ordentligt og lad være med, at gøre noget jeg ville ha gjort.

Glædelig Jul

Det er hårdt, at

være grænseløs populær.

Har stort set altid været mit slogan :D Tjek lige denne liste, som måske giver lyst til, at lære mange nye bloggere at kende.

Tak til Anemone for henvisning.

Man bliver helt i godt humør

var Jens kommentar, da han så alle disse skønne frøposer. Det er Lotte, som har beriget os, og det i den grad. Vi er helt overvældet. Har stået og studeret hver enkelt pose, og sagt nææææ, ihhhhhh og åhhhhh.

Tænk, jeg tror og håber inderligt, at Lotte har fået sat noget i gang hos landmanden, måske er der udsigt til en have til foråret/sommer. YES.

Og så kommer der altså bare, det ene skønne julekort efter det andet, fra mange af jer bloggere. Jeg føler mig rig og beæret. Får altså ikke sendt i år - retur - men sender mine varmste hilsner og tanker (man er vel glad for landets Dronning) til alle jer, som har sendt.

Dagens julebillede

Det er temmelig svært, at læse blog og kommentere - på jobbet. Nu er der nok nogen der himler op, men det er altså ikke fordi, der er så meget at lave, og så indgår jeg ikke i den normale normering. Desværre. Men vi sidder på rad og række i åbent landskab, og kan høre og se, hvad hinanden laver. Samtidig er der gennemgang for en del andre kontorlandskaber. Mener egentlig ikke, det er nogen rar "kontorform". Der er for meget støj. Vil meget hellere tilbage til den "gammeldaws" type, hvor man havde sit eget lille rum, og kunne lukke døren, hvis det var det man trængte til.

Og når hjemmet endelig ses, er der alt det daglige og aftensmaden, og trætte drenge, som skal plejes, og min pude rammes ved 20:30 tiden. Derfor kommer jeg altså fortsat ikke rundt og hilser på, som jeg plejer, men er der og tænker på jer alle sammen :D

Øv - atter engang

og ved I hvorfor?
Der var "kun" to til samtale, og den anden var/er pt. ansat som vikar. Jamen så spørger jeg bare lige, om det var strengt nødvendigt, at kalde en til samtale, hvis man nu kunne bruge vikaren?

Men de er glade her i afdelingen, for så skal de slås med mig lidt endnu, og der skal fortsat sendes ansøgninger ud.

Altså der behøves

ikke skrives kommentarer til det her indlæg, vil bare fortælle, at nervøsiteten er overvældende. Hvorfor, nok fordi jeg så gerne vil.

Har jo lige skrevet, jeg er blevet for gammel til, at være nervøs over, at skulle til samtale, men altså, altså. Tror jeg gemmer mig sammen med "Bøvs" og bliver der i dag.

Nååååå, så ok, er den der er smuttet.

Efter at huset

er blevet beriget med en dvd-afspiller, som virker, er der i den forløbne uge set en del film. Ellers ikke noget, som bliver praktiseret ret meget, men det er vist ved at blive ændret - stille og roligt. Flammen og Citronen - ikke værd at omtale, måske lige bortset fra Thure Lindhardt, som jeg finder brilliant. Han er virkelig en fantastisk skuespiller, hvis I ikke har set ham i Nordkraft - se den.

Perfect Stranger - jamen Bruce er med - behøves yderligere kommentar? Filmen er temmelig kedelig, og ikke værd at bruge tid på. Men hvis man vil se en krimi med overraskende slutning, så god fornøjelse.

Becoming Jane - hvor er hun dog utrolig smuk Anne Hathaway. Hvorfor er der nogen, som bare får alt og lidt til? Dejlige og skønne, skønne billeder/optagelser, og en rigtig sød film, hvor man bare lader sig henrykke.

Direktøren for det hele - total ligegyldig film. På forsiden står der: "En slags meget personlig, meget absurd (og meget, det må man sige) jubelvækkende pendant til The Office. Det er meget morsomt". Vi grinede ikke en eneste gang. Men det siger måske mere om os, end om filmen.

Babel - så vi i går, og DET var/er en fantastisk film. Hold da fest. Der var flere gange, jeg sagde til Jens: Nu går jeg, vil ikke se mere. Meget flotte billeder, af meget forskellige landskaber og mennesker. Flot spillet af samtlige skuespillere.

WauW

Stort når man kan indrømme, at det VAR en bommert:

Hjort dropper fire jobansøgninger om ugen. Når afslag er modtaget fra steder, hvor jeg virkelig gerne ville arbejde, skriver, at de har modtaget 270 - 510 - derudaf - stk. ansøgninger. Jamen, så er man fyldt med skyld over, at have belastet en stakkels sekretær, med yderligere arbejde. Ministerchaufførjobbet fik over 500 ansøgninger - hvor mange var virkelig relevante?

Nu kan vi - der skulle søge det antal hver uge - vente i spænding på, hvad "han" så finder på.

Har fundet en lille

indtægtskilde, som kan hjælpe til med at dække kørselsudgifterne, frem og tilbage på job. Er med til at dele posten ud, på vores etage, altså lægge brevene til kollegaerne, på de rigtige hylder. Der kommer godt nok mange breve, hvor frimærkerne IKKE er stemplede. Dem snupper jeg.

På billedet ses gårsdagens høst, over 50 kr., plus jeg solgte 3 juletræsfødder bare til dem, som sidder på "række" med mig. Hvad kan det ikke blive til, hvis hele huset, får kendskab til Jens juletræsfod.

Det var så den

julefrokost, som startede i selve afdelingen, derefter op af trapperne til byrådsalen, hvor der var tale-  og velkomstdrink. Har da aldrig nogensinde siddet på sådan en stol og så lige hans stol :D

Det måtte simpelthen foreviges. Derefter videre op i huset til kantinen, som var smukt julepyntet. Alle blev placeret og så var det ellers i gang med det store "spise"-gilde.

Slaget gik sin gang, og efter nogle timer, synes jeg tiden var til, at komme hjem og "lukke for hønsene". Eller var det katten, som skulle ud ;o) Har det svært med - og måske især når det er ukendte mennesker - som begynder at blive sjove, og man selv "kun" drikker vand. Der er saftevand i glasset på billedet.

Hjem til et totalt mørkt hus (Jens er til julefrokost) og en tilfreds "Bøvs", som meget gerne ville ud. Men også hjem til skøn pakke fra min tvillingesister. Når nu fruen her, skal til at gå på arbejde, skal udstyret (i tasken) være i orden. Har aldrig nogensinde haft noget så lækkert, til at putte mit make-up (mon det er til det?) i og piller. Simpelthen for godt. Samt skøn Christmas tea, når man kommer træt hjem, eller er det til at vågne på? Dejligt, dejligt - og tusind tak. Er der et gammelt rygte, om at jeg kender samtlige bloggeres adresser? For Anne har sendt julekort, som der venligt bedes skrevet adresser på. Hermed udnævnt til blog-sekretær :D Anne, tusind tak for julekort, der bliver ikke sendt herfra i år, men dine kort skal jeg nok få sendt ;o)

"Så gå dog hjem"

findes der en bedre lyd i ørene, når arbejdstiden var planlagt fra 8 til 17, og man tilmed var mødt kl. 07:45? Nej, det gør der ikke. Kl. var kun 13:15, da ham, som jeg gnidder ryg sammen med, sagde det højt og tydeligt, med et kæmpesmil. I morgen gælder det julefrokosten, så det bliver også bare en dejlig kort dag.

Laver mere og mere, heldigvis, og det er da lidt skønt, at finde ud af, hvad det egentlig er, jeg skal lave. Er nok fortsat alt, alt for (arbejds-)ivrig. Måske er det grunden til, at jeg blev "smidt" hjem.

Billedet er ikke fra i dag, men det gør forhåbentlig ikke så meget :D

Jeg er så glad

så glad, så glad, så glad - er der ikke en sang der lyder sådan? Der blev da bare lige ringet til mig på jobbet, om jeg ville kommet til samtale på Hovedbiblioteket på mandag kl. 11. OM JEG VIL? Flyver, springer, hopper, danser derhen. Ikke nok med det, alle på kontoret, tager med og holder mig i hånden. Det er da bare for skønt efter "kun" 3 dage, "og "vi er kede af det, hvis og så fremt i fald". Jamen altså.

PS: Lene, kan du se stjernen :D

Næsten hele sidste

nat, havde jeg dårlig samvittighed over ikke, at have udført en lille bitte opgave, som at lave 10 mapper for en kollega. Altså sådan noget med, at fjerne clips, kopiere, samle, sætte i charteque osv. Det var bare noget hun skulle bruge, til et kursus engang i foråret :D

Men sådan er jeg, når en opgave skal udføres - skal det være nu. Da jeg efter 3 timer (helt alene i kælderen) var færdig, troede hun simpelthen det var løwn. Det var åbenbart et stykke arbejde, som skulle ha taget måneder. Hmmmm.

Jeg fik et kvarter tidligere fri, for jeg måtte virkelig være træt ;o) I nat, har jeg sovet rigtig godt.

Og så er det da enormt trist, at køre på arbejde i mørke, og komme hjem i mørke. Derfor et billede, at et par skønne sommerpiger.

Der er blevet

vendt nogle kilo i løbet af natten.  Først nu (og så, når man skal sove) kom reaktionen på det hele. Der er godt nok blevet vendt og drejet nogle ting og sager oppe i hovedet.

Og med garanti, totalt ligegyldige. Men det har hjernen svært ved at forstå, især at man hele tiden beder den om at sove.

Tør ikke love den helt store rundtur i blogland, hver eneste dag (som jeg plejede), håber at I tilgiver ;o)

Peters jul havde jeg

aldrig nogensinde hørt/læst. Børnene har godt nok fået bogen af deres gudmor i tidernes morgen, som formanede, at den skal man høre som barn. Hmmmm, jeg blev så voksen inden det skete, og det oplæst af selveste borgmesteren. Der var flere, som gættede, hvor min kommende arbejdsplads var/er. Havde ikke helt, den store lyst til, at udmelde hvor, da man jo aldrig kan vide, hvordan tingene kommer til at udvikle sig, så lang tid i forvejen. Men nu jeg sidder altså lige bag ved juletræet, sammen med en masse andre i administrationen på et rådhus. Noget med løn og personale, så jo, jo, der skal arbejdes.

Modtagelsen var til ug+ - stille og rolig - meget, meget venlige (jævnaldrende) kollegaer, som virkelig (og i den grad) har forståelse for, at her skal der listes. Synes de 6 timer er fløjet af sted, nok fordi vi lige efter frokost, skulle til gløgg, æbleskiver og borgmestertale.

Det første syn i morges, var en stor flok mennesker omkring et bord fyldt med pakker. Hver morgen startes med terningeleg, og man kommer på et eller andet tidspunkt hjem med 3 gaver. Så jeg må i gang med at pakke 3 gaver ind, så jeg kan være med i morgen. Julefrokost på fredag, det kører, og jeg glæder mig til at komme under dynen - senere :D

Det er som om

ALT skal klares i dag. Der vaskes gulve, tørres støv af, vaskemaskinen kører den ene ladning efter den anden, der pyntes op til jul (meget lidt), man skulle næsten tro, fruen var gravid.

Jens bliver pisket rundt, får onde øjne, hvis jeg synes avisen bliver studeret lidt for kraftigt. Der er så meget han gerne må - og nå.

Men nej, nu stopper vandviddet, det er jo bare fordi, fængselstiden er forbi - for en stund. Tror det er en god ide, at sætte sig ned, sætte en dvd på, smæk benene op, og nyde. For i morgen mødes på "job" kl. 9:00, for første gang i over 2 år.

Er overhovedet ikke nervøs, føler li'som jeg er blevet for gammel til det pjat. Men spændt på, hvilke arbejdsopgaver samt tider, jeg skal klare/magte. Har ikke været på "fuld" tid, siden jeg fik børn, og det skal jeg nu. Godt det "kun" er 10 arbejdsdage inden juleferien - god og blød start.

Kun mætte katte

fanger mus, mosegrise eller muldvapper. "Bøvs" - i daglig tale kaldet Pjevs - har en fantastisk tålmodighed, og bunken med jord, voksede og voksede. Jeg havde, efter et kvarter" ikke længere tålmodighed, til at vente og se, om han fik gevinst.