fredag den 6. juli 2007

Malertanker

Tankegangen er på sit højste, når man står i fred og ro og hygger sig med malerpenslen, musik og kaffe. (En hilsen til Liselotte, som har lært mig at drikke kaffe igen).

Én ude i blogverdenen - kan ikke huske hvem - har skrevet om blogtanker, at man hele tiden tænker i blog-indlæg, når man først er blevet afhængig. Det er rigtigt.
Det som jeg er blevet afhængig af, efter at jeg er startet, er at jeg må ind og læse mine "blog-veninders" sider, hver dag og det flere gange om dagen.
For space-veninder synes jeg de bliver. Lige pt. er en på ferie i Frankring og jamen altså, hvor jeg savner hendes indlæg. Kun på den korte tid, som vi har "kendt" hinanden - 3 uger tror jeg - skriver vi sammen, som om vi har kendt hinanden i mange, mange år. Det er godt nok dejligt.
Og hvor bliver man beriget, med skønne indlæg, så man griner højt og anbefalinger til bøger, blade, madopskrifter, film osv. osv. Det er godt nok en dejlig ny verden, som er svært at undvære.

8 kommentarer:

Emmaline... sagde ...

Jeg er forholdvis ny i blogland, jeg har dog læst blogs længe før jeg oprettede min egen, men det er rigtig nok, man bliver lidt afhængig og når der sker et aller andet, tænker man: det kan jeg skrive om! Ked af at høre der er uoverensstemmelse mellem dig og din bror. Jeg har selv en bror og det vil plage mig hvis vi var uvenner. Håber han bliver "god igen". Et knus herfra...

Anne sagde ...

Du har fuldstændig ret. Har selv lige været væk i et par dage. Tog mig selv i at tænke blog flere gange i løbet at en ellers hyggelig patchwork-tid. Det første jeg gjorde da jeg kom hjem, var at gå på bloggen.

Sister Bonde sagde ...

Emmaline - tak for dit knus.

Anne - godt at høre, andre har det på samme måde

Frk. Bibo sagde ...

Så sandt, som det er skrevet... !Og hvor RART at se/høre at man trods alt ikke er helt "bims" når man liiiige skal ind at se, om der er sket noget i Blog-land, når man har været væk... og liiiiiige skal
skrive dit og dat og liiiiiige skal lure og liiiiiige skal fnise og liiiiiige ... Tja! Jeg synes det er hyggeligt!

Sister Bonde sagde ...

Det synes jeg også - og du er lige så bims, som alle os andre. Tut

Emmaline... sagde ...

Det er faktisk helt utroligt så afhængig man kan blive. Jeg kan godt have så travlt med at læse, hygge og kommentere, at jeg glemme at skrive noget på min egen blok, hmmm ...

Jeg tror det var dig, sister bonde, som skrev noget om ikke at have internet i 14 dage, DET overlevede jeg ikke...jeg fik bredbånd for ca 1½ år siden og min computer er nu tændt i snart døgndrift, det kan ikke betale sig at slukke for jeg tænder alligevel igen om lidt for jeg skal jo liiige...

Sister Bonde sagde ...

Det var nu "kun" 8 dage, men det var eddermanme også nok.
Det er en god ide at sætte pc el. laptop på dvale, så den lige får sig et hvil en gang imellem ;o)

Emmaline... sagde ...

Ja, den trænger sikkert til at hvile sig, men det er svært at lade den være!

Når jeg læser til eksamen er jeg ind i mellem nødt til at være i et andet rum end pc'en, da den står øverst på listen over overspringshandlinger :-)