søndag den 30. september 2007

En bror

kom forbi, både i går og i dag. Hvilken forandring fra, at vi aldrig ses, til 2 gange på en weekend. Denne gang med kæreste. Familien har ALDRIG hørt om en kæreste, og nu bliver han altså 50 til næste år. Det var noget af en nyhed. Og hvilken kæreste, den skønneste tøs, som bare virker som den helt rigtige for brormand. Og så er hun tilmed søster til en berømthed af rang: Valomanden. Så jeg blev lige opdateret om, hvordan Valomanden har det og havde det ovenpå al den medieopmærksomhed, som kom pga. udsendelsen. Den er jo blevet vist et utal af gange, for man kan jo ikke lade være med at falde totalt for dette skønne menneske, hver gang.

Hun knoklede i køkkenet i går, som om hun altid havde været her, DET synes jeg er dejligt. Fik lige et glas syltede valnødder, som hun bare nød, så det var en fornøjelse, at se på. Der blev snakket igennem og jeg havde dem helt for mig selv, da Jens længe havde planlagt en tur i sommerhuset, hvor der skulles snakkes igennem med søster. Indtil videre, kan jeg kun sige: dejlig weekend.

Der er ikke

så lang tid til min fødselsdag som til frk. bibos. Endelig har jeg fundet, hvad jeg ønsker mig, for det manglede jeg virkelig i går på svampeturen. Har faktisk købt gave til mig selv, da der jo venter en skøn operaoplevelse snart, men mon ikke mor og far, gerne vil høre, hvad datteren ønsker sig.

lørdag den 29. september 2007

Hvilken skøn oplevelse

som det er alle forundt, at prøve en svampetur. At finde en P-plads i en skov, som jeg overhovedet ikke kendte, var ikke nemt, kørte forkert et par gange, men endelig så jeg nogle kvinder med kurve. Vi blev kun 5.

Det synes jeg var synd for svampemanden. Det mærkes tydeligt, at det var første gang, han skulle prøve at undervise, så antallet var måske lidt ok. Men hvilke skønne fem kvinder, jamen det var fuldstændigt som at komme i levende blog-land. Vi snakkede løs, trods vi aldrig havde mødt hinanden, stakkels svampemand igen.
Vejret var bare perfekt, lidt regnbyger, lidt sol, ikke for varmt og ikke for koldt. Det var bare så smukt, så smukt.
Først fik vi en kort beskrivelse af de svampe, vi IKKE skulle plukke. Dem havde han lagt frem i forvejen, så vi lige fik en fornemmelse.
Så derud af - meget, meget langsomt, for vi skulle jo snakke om hver eneste svamp vi faldt over. Der var rigtig, rigtig mange.
Jamen se lige på billedet, er det ikke til at blive helt konfus af? Næsten hver gang vi tog én svamp op og sagde: Kan vi riste den på panden i aften? Nej det tror jeg ikke, var svaret og væk var den. Hmmmmm, tænkte jeg flere gange, er denne mand til at stole på. Bliver jeg hammerskæv, når jeg går i gang med, at tilberede det indsamlede. Nå pyt, videre.
Ind i den smukke skov, som næsten lignede en forårskov.
Nu var vi efterhånden blevet godt sultne og tørstige. Men der var ikke arrangeret den store svampefrokost, man skulle selv have mad med. Men hvor var toilettet? 5 kvinder, som skal tisse, og med et stk. mandfolk tilstede. Det går virkelig ikke. Se på billedet, hvordan vi flygter og gemmer os rundt omkring, tænk hvis han kom til at se noget bart. Skete ikke, han var en gentleman af rang.
Vi cirklede rundt i skoven i 4 timer og var efterhånden meget trætte i benene og til sidst fik vi en gedin skylle fra oven, som vi godt kunne have undværet. Vi flygtede nærmest hjem til biler og cykler - nu var vi mætte af indtryk og lærdom. Det var en rigtig, rigtig god oplevelse, og oven i hatten, kommer en at tøserne forbi, for vi snakkede bare så godt sammen. Det glæder jeg mig til. Kom til at sige jeg havde syltet valnødder, og det havde hun aldrig smagt, så hun skal da komme og få et glas. Jeps. Her ser i resultatet. Ved ikke rigtig om jeg tør tilberede dem. Gjorde det ikke til middagen her med brormand. Venter lige til Jens kommer hjem i morgen - he he he.

En bror

som jeg kun ser ca. en gang, hver 10.ende år, har meldt sin ankomst i dag. Svampeturoplevelsen, må I nok vente med til i morgen, altså indtrykkende og billeder. Nu er jeg den, som er taget afsted, ha det godt derude, og lad være med at gøre noget, som jeg ville ha gjort ;o)

fredag den 28. september 2007

Hvor er man dog

total tom indeni, når der ikke kommer nogen kommentarer til ens indlæg. Det er forfærdeligt, at ha det sådan. Jeg gider det ikke. Flere tusinde gange, er jeg henne for at se, om der er nogen der har skrevet, nixen bixen ingen. Tal til mig om afhængighed. Please.
Når man har skrevet et indlæg, hvor man virkelig føler man har gjort sig umage, så kommer der 1 - 3 kommentarer. Når man hurtigt har nedfældet sine tanker og ikke læst særligt meget korrektur osv. så kommer der 20 kommertarer.

Jeg er forvirret.

Nu vil jeg holde pause, I kan ha det ka I, til i morgen ;o) hvor svampeturen venter, nøjjjj, hvor jeg glæder mig.Billedet er fra naboens buske, aner ikke, hvad det for nogen, men smukt ser det ud.

Den landsby

som vi bor i, skulle efter lokalbefolkningens udsagn være Danmarks længste landsby. Om det passer, ved jeg ikke, for når man skriver det på google, er der mange landsbyer, som melder sig under fanen med den titel.Vores hus ligger som det allersidste i den ene ende og her står der i flg. en gammel bog: Ved vejen, der går fra Viemose til Balle Strand, på mtr. nr., har malermester Valdemar Gotthelf haft sit malerværksted, siden han i 1920 købte stedet. Derfra drev han sin malervirksomhed, men nu har han lagt op, og ingen driver virksomheden videre. I entreen er der rester af Valdemars værk.

Nu er vi endelig kommet så langt, at der skal glasvæv på og males osv. Men nu er diskussionen opstået, om noget af Valdemars malerkunst, skal inddrages på en sjov måde, evt som et maleri. Jeg mener det ikke. Fliserne, som er lagt, er sorte, trappetrinene skal bejses sorte, vægge og loft - males hvidt. Gelænder sort og hvidt. Spændende hvem som vinder.


Tilbage til landsbyen. I får en lille historie, som I kan hygge jer med i weekenden:
En farende svend kom en varm sommerdag gående ad vejen oppe fra Høvdingsgårds bakke ned mod Viemose. Da han nåede brugsforeningen, syntes han, det kunne gøre godt med en øl. Da han havde købt den og var på vej ud for at nyde den i det fri, spurgte han henkastet: Hvad hedder denne by? Den hedder Viemose, svarede brugsmanden. På sin videre vandring nåede svenden Viemose Bryggeri, hvor han jo nok synes, han kunne nøjes med en alm. hvidtøl. Også her spurgte han om byens navn, og han fik det samme svar, som i brugsen: Den hedder Viemose.
Inde bagved ligger det gamle bryggeri, som i 1960 blev købt af nogle brødre, der hed Prom.

Herefter gjaldt besøget købmand Nielsen, og her faldt de samme spørgmål og svar. Nu var der et godt stykke vej hen til købmand Hansen, og da var svenden blevet meget tørstig. Han fik derfor købt sig endnu en bajer, og da han gik ud med den, spurgte han som tidligere de andre steder: Hvad hedder denne by? og var svaret var stdig det samme. Nu var svenden ved at have slukket sin tørst, men da han nåede forsamlingshuset, opdagede han, at her var alm. restauration, så her kunne han oven i købet nyde sin læskedrik indendørs. Da han havde drukket færdig, spurgte han som de andre steder: Hvad hedder denne by? Da svaret stadig var: Den hedder Viemose, udbrød han: Jamen, kommer man da aldrig ud af dette forbandede Viemose?
Det var historien fra bogen: "Træk af Viemose Bys historie" F. Vestergaard.
Rigtig god weekend.
PS: I dag er der hverken brugs, bryggeri, 2 x købmand samt restauration.

torsdag den 27. september 2007

Sønnen annoncerede

i går, at han holdt fri i dag. (Til nye læsere af min blog, skal det fortælles, at det ældste barn er flyttet hjem, efter ikke at have boet hjemme i 5 år, og truer med aldrig at flytte. Hmmmm).
, siger jeg, har du fortalt det til din chef, som på dette tidspunkt sad 2 meter fra ham.
Næ, det har jeg ikke, med min ryg trænger til hvile.
Kæreste barn, man holder ikke bare fri, når lysten melder sig, man spørger pænt sin overordnede (som fortsat sidder og lytter) om det er ok, at man tager en fridag.
Jamen det fordi, mor, du må godt lige køre mig en tur til Vordingborg, jeg skal købe nogle tusser.
Ja, ja, hvordan har du det, dig der læser med?
Far, som er teknisk chef på en Handelsskole, hvor han har ansat sønnen, så han kan tjene nogle hurtige gode penge, gav ham så lov til at holde fri. Jo, jo.
Hvem har kørt sønnen til byen for at købe tusser? Århhhh, det er da også synd, at han ikke har tusser, han skal jo tegne. Og det gør han - meget, og har altid gjort det.

Vi havde en rigtig hyggelig tur på nogle timer, hvor vi gik rundt i byen. Købte film, sylteglas og tusser. Til anglofilen blev det: hitchcocks "næsten" samlede værker, casino royale og the departed. Så mums, der er noget at gå i gang med.
Til monsieurs, så har jeg holdt, hvad jeg lovede. Drengen blev sat ned foran skærmen og han nød i den grad Gud som DJ. Det kære barn er jo filmmand, så det var lige guf for ham.

Valnødder II

Efter at have lyttet til Danmarksmester i en time - i går - så det sådan ud på vægten (200 g.). Der skulle bruges 500 g. valnødder, til den opskrift jeg havde fundet. Men jeg havde besluttet og købt ind til 1 kg., får når man nu var i gang, så kunne man da li'så godt osv. osv.
Efter 1½ time begyndte vablerne at boble på knækkevalnøddehånden. Hmmmm tænkte jeg, det bliver vist kun til de 500 g. i denne omgang.
Godt det samme, for efter at have stået og simret/kogt i 2-3 timer i flg. opskriften, blev det IKKE sirupagtigt, som det skulle. Jens foreslog, at hælde det på glas, så skulle det nok stivne lidt.

Her til morgen, har jeg hældt det hele retur i gryden, og kogt/dampet yderligere i en time. Det hjalp lige fedt. Nu er portionen så hældt på glas igen, for måske det stivner lidt når det bliver koldt. Ellers må det altså være sådan, smagen og udseendet er godt nok.
Spørg lige om jeg gider lave flere syltede valnødder? Det gør jeg da, det skal lykkedes, og der lægger flere kilo og venter på at blive knækket. Bare på med plastre og i gang.

onsdag den 26. september 2007

Jeg skal mindes

min tid i søndagsskolen, det har madame opfordret til. Det er ikke nemt, for min husker er ikke, hvad den har været - desværre. Men hvorfor overhovedet gå i søndagsskole? Måtte altså lige ringe til mor og spørge. For det undrer mig virkelig, nu hvor det bliver bragt på bane. Dengang gik man jo også i skole om lørdagen, dvs. at jeg var i skole alle ugens dage. Har skrevet til madame, at jeg må ha kedet mig grusomt.

Måske var det, som kokken pipper skriver, at så havde forældrene fred og kunne hygge sig. Jamen de gik da ikke på arbejdet om lørdagen, så kunne de da hygge sig der.

Mor påstår, det var fordi jeg ville. Alle de andre børn gik der, så det var kedeligt, at være derhjemme. Hun fortæller også, at mine brødre ikke var med, for dem ville jeg aldrig kunne få til at sidde stille. Men her lyder der høje protester. Brormand lige efter mig (der er under 2 år i mellem os 3 ældste), siger han startede da han var 6 år, men holdt op, da han fik historien om Abel, der dræbte sin bror. Det ville han ikke være med til. Den tredie bror fortæller, at han også var med, så DET var måske for, at mor og far ville ha voksentid.I dag tror jeg på mig selv. Ingen trosretning tiltaler mig. Mine børn har prøvet, at få mig til at læse om buddhismen, men jeg orker det ikke. Blev meldt ud af folkekirken i 1987, og bruger kun kirken, hvis der er dåb, konfirmation, bryllup el. begravelse. Men jeg indrømmer, at jeg finder større glæde, ved at sætte mig i en kirke i dag - end dengang - men man var måske også noget mere rebelsk. Jo, og så er der glæden ved at skråle løs, det er skønt - ikke Lene?

PS: billedet er taget i dag, på min lille gåtur inden aftensmaden.

Valnødder

I dag skal alle disse 3 kg. valnødder, fra eget træ, knækkes, og senere havne i glas som syltede valnødder. For jeg skal først til et selvvalgt møde på kommunen her kl. 11, nu skal der ske noget nyt i mit liv - igen.

Hvis der er nogen som har erfaring mht. syltede valnødder, hører jeg gerne. Det er første gang, jeg skal forsøge. Der skal lige købes farin, citroner og vanillestænger, så jeg er den der er smuttet. So long.

tirsdag den 25. september 2007

Lille gåtur

efter mandens yndlingskartofler. Kan ikke spise andre end dem, som hentes på en lille gård nede af vejen. Mærkeligt, at vi ikke kan have vores egne! ! ! ! !
Prøv lige at nyde disse farver:
På vej tilbage hører jeg den smukkeste lyd, og ud spinger en lille vimmer tøs. Stine. Vi fik en lang snak om lastbilkørsel - som pige. Fordommene og hvor ubeskrivelig hjælpsomme mændene er, når dyret skal vendes eller bakkes. Tak, men vi kan selv.
Hun havde arbejde til mig, men så skulle jeg da bare lige komme til Bornholm. Hmmmm.
Men se lige skiltet, samme farve som mit, som er indsat nede i bunden. Sådan.

Revurdering

af vores hus, skulle ske i dag, af et kreditforeningsfirma. Spørg lige, hvem der har styrtet rundt og gjort huset fint, som om at det skulle sælges? Der blev ikke bagt boller, men stearinlysene var tændt i hele hytten, da det bare regner helt vildt.

Min hjerne var totalt indstillet på at møde en mand, som jeg overhovedet ikke brød mig om, bare ved hans overmåde friske, irriterende sælgeragtige tone i telefonen, da han ringede for at aftale mødet i dag kl. 10.
Ind af døren træder en charmetrold - godt 2 m. høj og på min egen alder. Han hed Jens. Ja, ja, men inden jeg overfaldt ham - verbalt - skal siges, at han havde en hjælper med, der var li'så høj.
Grunden til revurdering, er selvfølgelig, at finde ud af hvormeget huset er steget i værdi, efter alt det vi har lavet. For derefter, at gå videre med at få en lokal ejendomsmægler ud og gi et bud på, hvad huset kan sælges for - EFTER at naboen, har anlagt skov og læhegn. Hvor meget er huset faldet i værdi, når vandudsigten forsvinder? Det skal han simpelthen betale - har jeg besluttet. For der er dømt krig, jeg vil ikke finde mig i, at den mand ødelægger vores livskvalitet. Vi gider ikke gå rundt mere og ha ondt i maven pga. ham. Desværre har vi ikke hørt fra Miljøministeriet, hvor der skulle komme en ud og besigtige, den nyanlagte skov. Jeg må hellere rykke.

mandag den 24. september 2007

Dagen i dag

blev noget så vidunderlig. Vi mødes på den p-pladsen ved Farø-broen kl. 10, hurtigt ind i min bil med tøsen, og så afsted.
Nogen gange er det en rigtig god ide, at tjekke vejrudsigten, inden afgang. Det havde jeg selføllerlig. Fint tilpasset sommerdress, bare ben og sandaler. Tøsen troppede op i nyindkøbt varm sweaters, lange bukser og støvler, så hammergodt ud, men her indrømmer jeg blankt, jeg var bange for en alvorlig hedetur i udbrud. Den udeblev dog, men for dælen da, hvor hun svedte - smukt og værdigt.
Efter at have passeret Farø-broen, kommer der en "overgangsbro" over motorvejen, hvor der står en mand med sin hund. Jeg læner mig frem i bilen og vinker vildt og voldsomt til manden, som stikker i et kæmpe smil og vinker tilbage. (Ja, ja, man kan nå meget på en motorvej) Tøsen var flad af grin flere kilometer efter. Da hun endelig kan få luft: Hvorfor gjorde du det? Det gør jeg da altid. Især, hvis der sidder nogen på en bænk, så vinker jeg helt vildt, som om jeg kender dem. Så har de da det at snakke om den dag. Kendte vi hende i bilen, gjorde du osv. osv.

Det har bare været en så skøn tur, så man må jeg forbarme. Alt klappede og vi købte "kun" det vi havde brug for. Nemlig. Her ses før vi gik indenfor:

og efter 1½ time:

Manden, som tog det første billede, var del af en stor flok svenskere. De var flade af grin over, vi skulle ha et før og efter-billede. Vi forventede faktisk, at de stod og klappede, når vi kom ud igen. Det gjorde de ikke. Her fik vi 2 danske mænd til at sloges, om at ta billeder af os, og de bad os om, at komme igen på næste mandag - vi er her. Nå jamen fint - det er vi ikke. Men lidt smigrende er det da.

Dagens aftenbillede mod vest - god nat og sov godt.

Endnu en udfordring

Anemone har sendt en udfordring, den er noget svær og lidt kædebrevsagtig, men hvad gør det, klør på med krum hals.
Reglerne er:
1. Link til den, som har tagget dig.
2. Fortæl 7 sandheder om dig, lidt forskelligt og lidt rart!
3. Tag 7 personer i slutningen af blogindlægget.
4. Læg en kommentar i deres blog, for at sige, at de er blevet tagget.

Her er de 7 sandheder:
  1. Elsker at gå til tandlæge, nyder det virkelig, skøn fornemmelse når man forlader klinikken.
  2. Kan ikke gå udenfor en dør (eller indenfor) uden make-up. Gør mig "smuk", hver eneste dag. Holder kun fri, når jeg er syg.
  3. Drikker nok for meget rødvin, efter foreskrifterne, og for lidt vand.
  4. Kunne bruge alle vores penge, på at rejse. Sidder tit og leder efter en rejse og er 2 sek. fra at trykke på bestil-knappen. Men gør det ikke.
  5. Er mest til det firkantede design. Der ses ikke mange runde former i huset - lige med undtagelse af mine.
  6. Bliver kaldt verdens bedste mor, men har nok skarp konkurrence.
  7. Er hudløs ærlig.

Når I nu

presser så hårdt, så får I lige dagens morgenbillede fra badeværelset og morgensedlen fra den kære husbond. Tak for alle jeres rosende ord i forrige indlæg til fotografen samt jeres gode ønsker om en god tur. Tror det bliver en fin sejltur, vejret er da med os i den grad. Ha en dejlig mandag.

søndag den 23. september 2007

Til orientering

så er det meget tidligt afsted i morgen, der bliver derfor ingen morgenindlæg på denne blog. Skal lige det der smut til Tyskland, med den "gamle" kollega, og vi glæder os vildt.
I må derfor tage til takke med lidt billeder fra endnu en skøn "sensommer"-aften, som vi nød i Webergrillens tåger, denne gang med friskfanget torsk, pakket ind i små foliepakker med kryddersmør og forskellige svampe, dertil kartofler. Det var godt og det var ren hygge på det lille "Skagenssted", som flere af jer, har døbt vores baghave.

Mit øre

er rødt og dejligt brugt. En kær, kær blog-veninde har ringet og puttet ord ind i mig, på den måde, som jeg kan li det. Farven er i dette tilfælde kærkommen, efter 1 time og 10 min. samtale. Det lyder måske ikke af meget, og det kunne godt have varet meget længere, men jeg måtte igen afbryde, men jeg tror og håber det snart bliver igen. Samtalen gjorde os begge godt - håber jeg.

Hvad er det lige

vi har veninder til? Ja, det kunne der jo hældes gevaldig meget ud om, men det bliver en anden dag. Men én af det rigtige gode grunde er da, når der kommer sådan en mail i går aftes:
Hvis vi ikke kan komme til Rom, kan vi tage på jule-indkøbs-tur til Berlin. Jeg kan låne lejlighed for 800 kr. for en weekend.
Svaret fra mig er, det er da lige det vi skal og det kan ikke gå stærkt nok. Rom er bare så dyrt, på det tidspunkt, derfor, måske også bedre at bruge penge på gaver i stedet for. Og så har jeg kun været i Berlin én gang, hvor vi skulle finde biltoget til Italien - om aftenen. Det var rædselsfuldt. Tilsidst måtte vi have en taxi til at køre foran, for at kunne finde toget, han kunne heller ikke. Men vi fandt det og nåede lige om bord, som den sidste bil.

For nogle år tilbage var vi på juleindkøbstur til London, samtidigt med Dronningen, og vi fløj hjem sammen med (dengang) Prinsesse Alexander. Det var en kæmpe oplevelse, at være i London i decembermåned og bare nyde og købe osv. osv. Kan varmt anbefales.

lørdag den 22. september 2007

Måske årets

sidste weber-grill-aften. Nøj, hvor var det bare smukt - derude. Alt, hvad dertil hører, af puder, bestræk til plastikstole, duge osv. osv. var gemt op på loftet. Ned igen. Vi måtte ud, og nyde denne aften - og det har vi gjort til fulde. Vi har siddet der i flere timer, talt, spist, talt, drukket kaffe, talt, spist kage. Nu er vi trukket indendørs og vil nyde en film.
Her er afstanden fra huset og ned til brombærhegnet.
Og den anden vej, det var med at huske det hele.
Håber næsten at vi får en ligeså smuk dag i morgen.

Nogen gange

bliver ens planer ændret fuldstændigt, bare ved en opringning. Jeg måtte lige køre 80 km. for at hente det her:
Men hvad gør det? Kan egentlig ikke huske, at jeg nogensinde har hentet mine børn, på ukristelige tidspunkter, og det kan man jo ikke sige en lørdag formiddag er. Så kommer man hjem til det her:som postdamen har lagt fra et cetera. Man tør jo ikke skrive noget som helst om, hvad man ikke har prøvet, for tænk, hvad hun så finder på at sende/gøre. Tusind, tusind tak - du skøre kvindemenneske. Derfor skal hun have årets sidste rose, fra en af de få roser, som jeg har i haven. Den dufter helt vidunderligt, så jeg puster herfra til Nordjylland.

fredag den 21. september 2007

Dejlig tur til

IKEA, synd du ikke var med fr. Koch. Stort set alt linned, stof og meget, meget andet var til salg - for ingen penge. Sengetøj kr. 9. Sengetæppe kr. 19. Badeforhæng kr. 9. 4 lysestager i glas m/8 stearinlys kr. 5 og hun ku bli ved. Det gjorde hun ikke. Købte det jeg kom efter og afsted til byen.
Havde fået besked på, at købe blomster til datteren fra hendes far, hun havde fortjent en buket for sin fine karakter i fysik. Det skete i en butik, hvor noget af udstillingen så sådan her ud.
Billedet er taget for at glæde et cetera, det må da lige være hendes stil - tror jeg.

Gardinstang skulle sættes op, men det blev desværre ikke nemt. Her var det lige før, at en hedetur kom i udbrud. Nej jeg er ikke nået dertil. Ydervæggen var som smør, dvs. at der ikke var nogen ravpluks med dertil hørende skue, der kunne holde noget som helst. For h. da, hvor er det surt, når man står der med alle sine talenter, og bare vil ha, det skal se flot og godt ud her og nu. Det må vente til farmand kommer forbi. Men en lille hylde med kroge, kunne jeg da klare, den hænger - indtil videre.
Ud af byen og hjem til landet - i hvilken fart - sneglefart. Det tog en ½ time at køre ca. 10 km. Flyt jer - jeg vil hjem.PS: Jamen så ok da, der kom 6 sengetæpper, kan altid bruges til drapering i sommerhuset (datteren huggede ét), 2 dynebetræk/hovedpudebetræk, 16 pakker a 4 glaslysholdere og 8 lys i hver - med hjem også.

Inden afgang

må I altså lige læse et lille uddrag, af en mail der lige er dumpet ind i boxen. Synes i den grad jeg bliver beriget.

Puh ha..! Det tager åbenbart sin tid at skrive tilbage til sin friske unge tante:) Tak for hilsnen på min fødselsdag - beklager forsinkelsen...
Har lige fået mit bachelorbevis, så nu er jeg Bsc. Bachelor of Science in Pharmacy - det lyder sgu da ikke helt dårligt...

Nej det gør det eddermanme ikke, og så en masse mere om, hvordan knægten har det. Se det er virkelig noget sådan en "ung frisk tante" bliver glad for.
Jeg er den, der er smuttet.

Sønnen synes

at det var Pjevs tur til at få en gave. Pjevs har nemlig igen, lagt en rotte udenfor. Godt han ikke slæber den med ind. Prøv lige at se, hvor fornærmet en kat kan se ud. Helt ærligt, hvad tænker du på knægt, at komme med sådan en gang plastik til mig?
Dagen i dag tilbringes først i Ikea, hvor der lige skal handles gardinstang, stof, knager osv. Videre ind til København, for at få det hængt op hos datteren. Nøglerne skal afleveres - allerede! ! ! Der kommer en del håndværkere i lejligheden i næste uge, og for ikke at have for mange nøglesæt i omløb, må de låne mine. Mon jeg får dem igen? Derfor er fruen ikke at finde her på matiklen det meste af dagen.
I må ha det godt og en god weekend.

torsdag den 20. september 2007

Jeg er stor

fan af Poul Lillesøe. Hvem, siger I måske derude i blogverdenen. Poul er en kunstner, som man må og skal stifte bekendtskab med - bare én gang i sit liv. Mage til livsstykke, skal man altså lede længe efter.
Til november bliver han 90 - nej, jeg ved ikke nøjagtig, om det lige er i november han fylder - men Skovhuset i Værløse har en udstilling med ham til november, i anledningen af at han fylder 90 og hvem kommer? Det gør jeg.
Hvorfor kan jeg så, så godt lide ham. Han er utrolig alsidig i sin kunst, han tiltaler mange og bredt. Men måske er det også mennesket bag, jeg er faldet for.

Kan altså ikke huske årstallet (Poul kan sikkert), men det må ha været engang i starten af 90'erne, der skulle Poul udstille i Skovhuset. Jeg har været med i mange år, som bestyrelsesmedlem, og lige til den her udstilling, skulle der bruges mange hænder. Vi afsluttede med at gå ud og spise på den lokale italienske restaurant. Her havde jeg fornøjelsen af, at have Poul til bords. Vi havde en vældig god og hyggelig aften, som jeg altid vil huske.
Men han skældte mig ud. Jeg havde købt en af hans tegninger, og nu havde han fortrudt, at han havde solgt den - for billigt, som han sagde. Det er et af hans allerførste værker og jeg er jublende lykkelig for det. Han får den aldrig tilbage, selvom jeg godt nok har været tæt på, at pakke den ind og tage det med til receptionen lørdag den 10. november. Har lige forhørt mig hos Jens, om billedet skulle gives retur, han sagde nej. Hmmmm.
Lige nu er samlingen oppe på 5 stk's af Pouls kunst. De sidste 4 blev købt på lauritz.com til en helt uhørt lav pris, så spørg lige hvem der er glad.

Vi skal huske

at se de skønne sider her i livet, derfor en lille sang her fra morgenstunden. Man kan simpelthen ikke blive andet, end i godt humør, når man skråler med. Den er også til min dejlige veninde, som har fødselsdag i dag. Hun var en af de første, som jeg skrev om her på bloggen, og hun har fortsat det største smil på. Tillykke du pragtfulde kvinde.

Det kan være

en psykisk belastning, at gå på arbejde, nu er der andre end os, der "endelig" fundet ud af det.
Billedet er fra i går morges, men jeg glemte at bruge det. Det er da også bedre, at se på end denne grå regnfulde morgen.