lørdag den 29. september 2007

Hvilken skøn oplevelse

som det er alle forundt, at prøve en svampetur. At finde en P-plads i en skov, som jeg overhovedet ikke kendte, var ikke nemt, kørte forkert et par gange, men endelig så jeg nogle kvinder med kurve. Vi blev kun 5.

Det synes jeg var synd for svampemanden. Det mærkes tydeligt, at det var første gang, han skulle prøve at undervise, så antallet var måske lidt ok. Men hvilke skønne fem kvinder, jamen det var fuldstændigt som at komme i levende blog-land. Vi snakkede løs, trods vi aldrig havde mødt hinanden, stakkels svampemand igen.
Vejret var bare perfekt, lidt regnbyger, lidt sol, ikke for varmt og ikke for koldt. Det var bare så smukt, så smukt.
Først fik vi en kort beskrivelse af de svampe, vi IKKE skulle plukke. Dem havde han lagt frem i forvejen, så vi lige fik en fornemmelse.
Så derud af - meget, meget langsomt, for vi skulle jo snakke om hver eneste svamp vi faldt over. Der var rigtig, rigtig mange.
Jamen se lige på billedet, er det ikke til at blive helt konfus af? Næsten hver gang vi tog én svamp op og sagde: Kan vi riste den på panden i aften? Nej det tror jeg ikke, var svaret og væk var den. Hmmmmm, tænkte jeg flere gange, er denne mand til at stole på. Bliver jeg hammerskæv, når jeg går i gang med, at tilberede det indsamlede. Nå pyt, videre.
Ind i den smukke skov, som næsten lignede en forårskov.
Nu var vi efterhånden blevet godt sultne og tørstige. Men der var ikke arrangeret den store svampefrokost, man skulle selv have mad med. Men hvor var toilettet? 5 kvinder, som skal tisse, og med et stk. mandfolk tilstede. Det går virkelig ikke. Se på billedet, hvordan vi flygter og gemmer os rundt omkring, tænk hvis han kom til at se noget bart. Skete ikke, han var en gentleman af rang.
Vi cirklede rundt i skoven i 4 timer og var efterhånden meget trætte i benene og til sidst fik vi en gedin skylle fra oven, som vi godt kunne have undværet. Vi flygtede nærmest hjem til biler og cykler - nu var vi mætte af indtryk og lærdom. Det var en rigtig, rigtig god oplevelse, og oven i hatten, kommer en at tøserne forbi, for vi snakkede bare så godt sammen. Det glæder jeg mig til. Kom til at sige jeg havde syltet valnødder, og det havde hun aldrig smagt, så hun skal da komme og få et glas. Jeps. Her ser i resultatet. Ved ikke rigtig om jeg tør tilberede dem. Gjorde det ikke til middagen her med brormand. Venter lige til Jens kommer hjem i morgen - he he he.

18 kommentarer:

Lene sagde ...

Sikke en dejlig dag, håber der kommer et blogindlæg i morgen om hvordan de smagte ;-)

Sister Bonde sagde ...

Helt ærligt Lene, ved ikke om jeg tør. Men "læreren" har sorteret, så de skulle altså være gode nok, dem som er i kurven. Ville du turde?

Charlotte Illum Larsen sagde ...

Hvor ser det dog bare hyggeligt ud - der ville jeg godt ha været med..

Sister Bonde sagde ...

Velkommen Charlotte - rigtig hyggeligt med nye på min blog. Rigtig god fornøjelse.
Gå på google og skriv svampetur, så dukker der med garanti noget op.

puk2 sagde ...

Det ser virkelig hyggeligt ud, da I var på svampejagt, lød også til, det var en god og positiv oplevelse, du der havde sammen med de andre "høns" i kurven. Glæder mig til at høre, om du turde sætte det på bordet. Jeg troede ikke, du fik tid til at skrive mere i dag, da du også skulle være sammen med din bror, du ikke har set en menneskealder. Der kan man bare se.

NILLE sagde ...

Sister,

Fordybet i et blogindlæg...og fik lige din Skype-kommentar! Men jeg ville ABSOLUT stole på læreren og nyde smagen af de dejlige svampe uden for meget tilsætning.

Han ved vel hvad han gør!!!

Dejlige billeder som jeg bliver helt sulten af... ja, jeg ville jo smide dem på en pande og i en risotto... ;-)

Dejlig aften til dig!

Shabby in Town sagde ...

sikke en dejlig tur du har været på - at du endnu ikke har tilberedt det.... KAN DU SÅ KOMME IGANG...... selvfølgelig kan du spise det når svampemanden har sagt god for det. Tænk at man bare kan gå lige ud i natureren og så plukke (skære) svampe..... sikke en rigdom

Emmaline... sagde ...

Det lyder til at have været en rigtig god tur hvor udbyttet ikke kun ligger i kurven ;-) Hvordan smagte svampene så?

Sister Bonde sagde ...

puk2, nille, marianne, jeg skal nok, men det kan da godt vente lidt, ik? Jens er i sommerhus, så han skal da lige se resultatet, inden det bliver tilberedt.

emmaline, det var en skøn tur, og jeg har ikke smagt endnu.

Tak for jeres kommentarer.

Lene sagde ...

Sister bonde, jeg har det ligesom dig :-) men når han har sagt god for dem, så må vi vel stole på ham.

Sister Bonde sagde ...

Lene, jeg synes bare han sagde "tror" lidt for mange gange ;o) Men jeg skal nok prøve, kan højst få lidt ondt i maven.

et cetera sagde ...

Sikke dejlige billeder, men det er der jo ikke noget nyt i, jeg tror faktisk slet ikke du KAN tage et dårligt billede. Jeg har ikke meget erfaring med det der svampejagt - har kun samlet og smagt kantareller - og der kan man jo ikke gøre ret meget galt! Du har forresten en kurv fuldstændig magen til min, men heller ikke dét er der jo noget nyt i. Selvfølgelig fik du nye venner på den tur - og selvfølgelig skal hun da have et glas af dine - fuldstændig vidunderlige valnødder, du gavmilde sjæl - heller ikke her er der noget nyt
;-D Nu er alle de der bemærkninger om at det og det ikke er noget nyt - altså ikke negativt ment - men DET framgår forhåbentligt tydeligt, jeg virkelig nød at følge med på din svampetur!

Sister Bonde sagde ...

Tak, tak for dine rosende, smukke ord, men det er der jo heller ikke noget nyt i ;o)
Det fremgår tydeligt.

Nina sagde ...

Dejlig dag - og så inspirerende! Hvor er det også dejligt med disse kvinder, manbare lige falder i hak med. Nyd nu resultatet, både svampene og veninderne! ;o)

Jette H sagde ...

Godt du tog med på den tu ,..... Spring dog på de svampe, der sker ikke noget andet end de smager godt... Er kun engang blevet lidt "snurrends", men det gik over igen (måske det var hvidvinen dertil??)

puk2 sagde ...

Jo jo du må godt vente lidt, du har jo været ophængt her i weekenden, bare nysgerrrig efter, hvordan de smager, men har tålmodighed til at vente, tænkte på dig, da jeg selv var på vandring tidligere i dag og ikke selv kunne kende forskel på skidt og kanel, har aldrig smag hjemmeplukkede, derfor nysgerrig.

Sister Bonde sagde ...

Nemlig nina - det var skønt.

Jette h - snurrends - nu får vi se, måske i dag.

puk2 - føler mig ikke ophængt, har haft det rigtig skønt. Du må ALDRIG prøve selv, der skal altid være en som har forstand på svampe.

puk2 sagde ...

Jeg tør heller ikke, selv om nogen af svampene ser lækre ud, hænger for meget ved livet til, jeg tør give mig i kast med dem, selv om jeg se mange på mine gåture i omegnen.