fredag den 31. oktober 2008

Det gamle ægtepar

dream måtte lige en tur i havnen og nyde den smukke eftermiddagssol. Vi var faktisk flade af grin, for på en anden udgangsbro, gik et par i samme aldersklasse. Det er åbentbart det man gør, når kommer op over de 50 :D

oprydning

Alle bådene er ved at være trukket på land, og der er ryddet godt og grundigt op.

Hvorfor er det lige, at "andre" mener vi danskere drikker for meget?

Nej vel :D

Guld og grønne skove

Underlig indledning, men fik lyst til at fortælle, hvad guld også kan bruges til.guld

I 1986 var jeg uheldig, at få en diskusprolaps, og det i kraft af mit job som sygehjælper på en intensiv afd., og i forsøget på redde en ung fyrs liv. Det lykkedes, at redde ham, men min ryg, havde det ikke alt for godt, bagefter.

Fyren døde desværre, og det ikke særlig lang tid efter, vi havde kæmpet for hans liv. Stakkels familie, tænker tit på dem.

Blev opereret og kunne ingenting i meget lang tid. Bare det ikke, at måtte løfte sin næsten nyfødte søn i den periode, var godt nok hårdt.

"Operationen gik godt - men" - nej, ikke denne gang ;o) I løbet af de kommende 20 år, fik jeg yderligere 2 diskusprolapser. Den anden lå jeg væk, det får man heldigvis ikke få lov til i dag. Den 3. arbejdede jeg væk, med supergode øvelser, som går ud på at "skubbe" prolapsen på plads. Men problemet med "tunge" rygsmerter blev ved med at være der, og var hæmmende i hverdagen.

farver

Min rigtig gode ven, rådede mig til at prøve guld.

Øhhhh, guld - hvor, hvordan og hvorfor. Privathospitalet i Ringsted tog mig i kærlig behandling, lægen trykkede bare et sted på min rygsøjle og spurgte: er det der? Jeg skreg og det var nok. Blev lagt på et leje og fik via en "kæmpe"-kanyle, sprøjtet 3 stykker guld ind i et el. andet sted i ryggen.

Det har det ikke gjort ondt siden. Og så er det sådan, at man næsten ikke tør skrive om det pga. overtro og alt sådan noget. Men det er nu 5½ år siden, og jeg har intet mærket - overhovedet.

Tro, overtro, alternativ behandling, hvad ved jeg - andet end det har virket at "gå efter guldet" :D

Jamen så g'morn

DSC00013

med et skønt billede - modtaget fra vennerne i Avignon. Nu er der allerede gået et år, siden de havde besøg af mig :D De har det ligeså koldt som her, så ingen grund til misundelse.

Det går bare godt med Cyber-kurset, du kan stadig tilmelde, hvis lysten er der, send en mail. Men prøv lige at se en dygtig elev, post fra Grønland, dejligt når eleverne hører efter ;o)

torsdag den 30. oktober 2008

Stille dag

derfor kommer der ikke noget fra mig i dag. Holder en lille pause fra bloggen - altså bare i dag. Cyber-kursus er nemlig startet, og det kræver sin fulde opmærksomhed, så kursisterne (9 i alt) får det ud af det, som de håber.bygevejr med dansemyg

Er desværre ikke i besiddelse af det helt store undervisningstalent (har ikke tålmodigheden ;o), så der skal virkelig tænkes, omformuleres, og "være pædagogisk" - uhhhhhh lægger ikke lige til mig.

Og så skal der jo søges job, opfølningssamtaler og en gå-tur på 1 time, ned og hente Citronen hjem.

onsdag den 29. oktober 2008

nat

Måtte ud og

gå en lang tur ovenpå dagens oplevelser, min tro følgesvend var heldigvis med. For udover besøg af P4, er det frygtede brev fra A-kassen dumpet i brevkassen. Der var grund til, at frygte alverdens ulykker. Må have fat i kommunen i morgen, "hun" har nemlig fri i dag :Dsamson

Det kan altså ikke være rigtigt - når man har været udsat for det, som jeg har - at de presser på den måde. Hvor er det/livet ikke nemt nogen gange.

Sønnen er lige kommet hjem, efter at jeg tvang ham ned for at handle lidt til aftensmaden - og hvad kommer han hjem med? Sodavand, chips og en æske lego-klodser (500 stk.) til kr. 50. Intet til aftensmaden, men lys og lykke i øjnene. "Se mor, ny grøn farve, må op og bygge med det samme". Ja, jeg forstår ingenting, for der står tonsvis af hans lego på loftet (ungen er 23), men det her er helt nyt, og DET er noget andet.

Livet er ikke uden kanter og der sker hele tiden uventede ting, ellers blev det nok også alt for kedeligt.

Kære nordmænd/kvinder

Her udbedes venligst en forklaring. Swester lod "VARKE hjem & interiør" ligge her til låns, da hun var her sidst. Første gang nogen sinde, dette blad har været i mine hænder og nok ikke sidste.

vask

Og dog. Det er da et superlækkert blad, men ikke for en totalt strømlinet og ensrettet person, som mig. Jeg er jo ikke til alt dette støvtingeltangel, her skal der være rene linjer/flader, som kan støves af i et snuppetag :D

Men hvorfor hedder denne meget lækre håndvask for en bollevask?

Nøjjjjjj, hvor måtte den gerne stå på vores gæstebadeværelse, selvom den ikke er firkantet, er den da bare for lækker.

Vi var i luften

p4 og det var bare så spændende, at man overhovedet ikke nåede at blive alt for nervøs. Men det var jeg - altså rigtig meget - inden. Var oppe kl. 5, for at bage boller til reporter og formand. De kom ca. 07:10, og fik kaffe. Så stod den på lydprøver og aftale om, hvordan det hele skulle forløbe.

Formanden danser af glæde, Anders Bisgaard ser tilfreds ud - godt nok. Lyt med her, hvis du har lyst.

p4 1

tirsdag den 28. oktober 2008

Cyber-kursus

Er ved at være der, hvor jeg gerne vil være med min "nye" blog. Er svært tilfreds med, at kunne vise billederne lidt større. Derfor, hvis du gerne vil lære, hvordan og hvorledes, vil jeg forsøge, at lære fra mig. Måske med hjælpelærer fra Norge i form af Marit. Du kan lige studere hendes blog først, som er lidt bredere end min, samt hendes handyman's, som er endnu større :D

havn

Bare så du kan få en ide om, hvad det er du vil ha, inden kurset starter :D

Synes måske ikke, det vil være alt for spændende, at skrive indlæg om, så tilkendegiv her eller send en mail, at du gerne vil med på cyber-kursus.

Billedet er fra dagens gåtur i (til) havnen, måtte lige ud og have en god portion frisk luft ned i maven, ovenpå nyheden, om at man skal i radioen.

Hold da fest

Er lige blevet ringet op af P4, som vil sende direkte - herfra - i morgen kl. 07:45. Er du med på en lytter?

op i traet

Det kommer til at handle om hegn og træer, så hvor spændende det bliver - hmmmmm. Har da godt nok lige fået lidt ondt i maven, af spænding. Jens vil ikke deltage, men heldigvis kommer formanden for foreningen og støtter. Sendevognen kommer kl. 07:25 og gør klar, mon ikke jeg skal være klar med lidt kaffe og hjemmebagte boller?

Har overlevet

helt alene, og fik i går gjort rigtig mange af de ting, som var planlagt. Bl.a. kom jeg ud af døren og gik 40 min. i regnvejr, ryddet op i nogle flere mapper, flyttet rundt og om på nogle møbler, støvsuget, søgt 2 job, fjernet tomatplanter og ryddet lidt op rundt omkring i haven. Derfor var samvittigheden ok til at sætte sig og se en film, hvilket jeg normalt aldrig gør. Men sønnen havde lagt en "ny" dvd, sådan helt tilfældigt, så man ikke kunne undgå at falde over den.

1184853263196445 Rich Kids - vor tids "Christiane F", som alle skoleklasser bør se og forholde sig til. Måske burde der også stå, at alle forældre bør se den.

Det er simpelthen rædselsfuldt, hvor svigtet disse børn er. Den får elendig kritik rundt omkring, men som forældre, ser man jo bag om disse totalt triste skæbner.

De spiller flot - de unge - og det kan ikke ha været nemt, at være skuespiller i den film. Her en lidt om handlingen:

De er unge, priviligerede og forsømte af deres velhavende forældre, der tilhører indflydelsesrige Nordsjællandske familier. Sammen lever de unge et hemmeligt liv, der er domineret af penge, sex og stoffer. De afprøver grænser og bevæger sig langt uden for de gængse normer for moral og etik. Denne livstil er ikke uden omkostninger, og mange af de unge må betale en høj pris.

mandag den 27. oktober 2008

Alene hjemme

vores hjem

er ikke min stærke side - længere. Jens har forladt mig, for at være sammen med de andre "lede", på Admiral hotel i København.

Gjorde ALT for at komme med: "Skal jeg ikke køre dig derind, så kan der hygges igennem i København, snige mig ind senere, og vi kan sove sammen på det smukke hotel"?

Nej det skulle jeg ikke. Hmmmmmm. Nu er det ikke ofte, situationen er denne. Men lige i dag, er sønnen her heller ikke, og ingen biler. Citronen er på værksted efter mødet med det lille kid :-(, Jens har taget min Mercer, og Stefan har den bil, vi ikke kan få solgt. Totalt alene og uden bevægelsesmulighed, bortset fra benene. Måske skal de luftes, så trætheden er total i aften.

I skal lige vide, der er kommet svar fra Skatteministeriet mht. chauffør for Skatteministeren. De modtog 550 ansøgninger, og de har ikke valgt mig.

Skraldespanden

er væk. Er det kun hos mig, eller er din også forsvundet?

Ved godt, der er blevet ryddet en del op og ændret meget, men har da ikke rodet i de dele, som skulle gøre, at den forsvandt. Savner den ret meget, for det er ikke til at slette, når der kommer uønskede på besøg. Dusør gives, hvis nogen kan hjælpe med at sætte den på plads.

Og så er røgen også forsvundet, i hvert fald i aftens afsnit af Sommer ;o)

Endnu en bog

som i den grad er værd at læse. Altså til jer, som måske trænger til andet end krimi'er, her tænkes på Lene, som søgte anbefalinger, til at læse "noget andet". Det er Tina, som har gjort opmærksom på bogen, og den kom også med til Rom, men fik intet læst. Er simpelthen for træt og mættet af indtryk, til at koncentrationen er der til at læse.
En meget lille bitte appetitvækker:

Da Tyskland invaderer Polen i september 1939, befinder Marta og hendes spejdertrup sig på et meget prekært sted, tæt på grænsen, og det eneste, hendes far kan finde på, er at sørge for, at hun straks bliver bragt i sikkerhed i et kloster langt fra Warszawa.
Hvad faderen naturligvis ikke havde drømt om, er, at intet sted i Polen er sikkert, og da slet ikke for datteren af en officer. Der går ikke mange måneder, før Hitlers nye ‘ven’, Stalin, begynder at sende potentielle modstandere i arbejdslejr, og kan man ikke få fat i officeren, må man nøjes med datteren.
Det bliver for Marta og de venner, hun får i arbejdslejren i Sibirien, begyndelsen til fem forfærdelige år, hvor eneste chance for overlevelse afhænger af sammenhold og en overmåde stærk selvopholdelsesdrift. Fra arbejdslejren går turen over et landbrugskollektiv til flygtningelejre i Iran, og der møder Marta sin skæbne i form af en iransk læge og en polsk løjtnant.


Må indrømme, at interessen for at vide, hvorfor så mange mennesker blev fjernet fra deres land, uden at vide hvorhen (og hvorfor), har givet lyst til at læse mere. Der er delte meninger "på nettet" om bogens underholdningsværdig - heldigvis. Men jeg læser da pænt mange bøger, og synes den er fuld på højde med så mange andre :D God fornøjelse, hvis du skulle være blevet fristet.

søndag den 26. oktober 2008

Radiovejrudsigtmanden

bord

sagde i formiddags, at vejret i dag var/er til indesysler. Det tog jeg for pålydende og gik i gang med, at rydde samtlige bunker på kontorhylderne. Nu er det sådan, at en meget, meget lille bunke på et par millimeter er min - resten er - tjaaa gæt hvem? Det er og bliver et mareridt, for han vil ha det sådan. Men når han nu er gift med en sekretær, som ælllsker orden og system, er det svært med disse støvede bunker. Men endelig har min elskede - mod sin vilje - sat sig, og er begyndt, at smide til højre og ventre. Det til højre bliver af sekretæren sat i mapper, det til ventre bliver brændt. YES. Bare sig jeg er streng, men retfærdig :D

Endnu en billedstørrelsestest

2n 045

Meget vred mand - konen bruger for meget tid ved pc'en

Test af billedstørrelse

test

Test af skriftsstørrelse og type.

lørdag den 25. oktober 2008

Leger med html-koder

derfor ser bloggen ud som den gør, indtil et passende stade findes. Hav tålmodighed :D
Skønne Marit er læremester. Det er så fantastisk, som folk, man overhovedet ikke kender, giver sig tid til at forklare og lære. Blev total forblændet af hendes fantastisk store billeder, det har jeg ved "en eller anden" virkelig savnet, at kunne vise. Tak du berigende blog-verden.

Gråt i gråt

Elsker bare disse grå stille morgner, ikke en lyd, alt ånder fred og ro. Lyset er smukt, blødt og lige til at krybe ind i. Det bedste er næsten vi ingenting skal, der skal ikke køres, der er ingen, der har forventninger til os, og det er børnefri weekend. Måske vi bare skal tage os sammen til, at få sat de her væk. God weekend til dig og dine

fredag den 24. oktober 2008

Sær-heder-vaner

Er inviteret til taggefest af Tina - omme i London, har meddelt jeg er på vej.
Men inden vil hun vide noget, om mine små særheder og mærkelige vaner. Hvorfor vil hun dog det? :D

  1. Den mest påfaldende særhed, er nok min frygtelige omsorgsklamren for alt og alle. Jens har engang nægtet jeg søgte job på et misbrugcenter. Han frygtede, de alle ville komme med hjem. Derfor billedet af Pietà (barmhjertighed), som er taget i Peterskirken.
  2. Vågner meget tidligt, og vil ikke ha lys nogen steder. Har det bedst med, at gå rundt i mørke, kan lave alt i mørke, the/kaffe i rigtige mængder osv. osv.
  3. Ser stort set kun tv mellem 19:30 og 21, og VIL ikke forstyrres. Bliver faktisk fornærmet, hvis nogen skulle finde på at ringe - til mig :D
  4. Måske lidt for strømlinet, bryder mig ikke om rod og alt for meget, som står fremme til en ingen verdens nytte, eller for "kun" at blive brugt én gang i døgnet. Væk, væk, væk -dermed svært, at give plads til andre. Mærkeligt jeg ikke er eneboer.
  5. Kan "kun" læse bøger i sengen.
  6. Den sidste og total største særhed/vane - holdes tæt til kroppen :D
Hermed reglerne:
Link til din tagger
Nævn reglerne i din blog
Fortæl om seks af dine særlige vaner (unspectacular quirks of yours)
Tag seks andre bloggere
Læg besked hos bloggerne om, at de er blevet tagget

De næste 6, som skal plages med at finde deres små særheder/vaner frem, er de 6 første på blogrouladen (Lottens skønne ord): All Reiter Lotten, Anja lige nu og her, Annie frydefuld barfodsdans, Bibotøsen, Deborah og Donald tømmer papirskurven.

Teknisk begavet . . . . .

Min forgangne føsdag, var anderledes end den "plejer" at være. For det første: ankom der rigtig mange pakker FØR dagen, for det andet: fik jeg ikke én eneste på selve dagen, og for det tredje: fik jeg mange sjove tekniske gaver.
Lampen er en smart LED lampe, til at sætte fast på bogen, så man ikke forstyrrer ved sin natte/morgenlæsning. Den var med i Rom, men blev ikke brugt, da der ikke blev læst :D
Kamerastativet, som lampen sidder på, er til at tage stil- eller selvudløserbilleder med, godt nok genialt. Det var også med i Rom, og der blev ikke taget ét eneste billede af mig og min mand sammen ;o) Elkedlen ankom i forgårs, sammen med nettet/tasken, gaver fra Swester. De ville ha været rigtig kærkommen i Rom, det må blive næste gang. Mobilen er så I kan se størrelsesforholdene, og så passede den fint i farverne :D
Er den ikke bare nusser?
Nu er det jo snart jul, så det var også lidt som nogle sjove gaveideer, til folk, der er glade for at rejse. Men ikke fortælle dette til børn og barnlige sjæle, vi fandt ham i Rom, og det ser ikke ud, som om han har tænkt sig at vågne.

Blog"venner"

"Kvinder er besat af netvenner", står der på dagens TV2-nyheder. Det ved vi vel et eller andet sted godt, men at det er behovet for flere og flere venner, de/vi er besat af, vidste jeg ikke. Læs artiklen her.
Godt jeg stoppede i tide, (med facebook), kan jo ende med narkomani, og det er prøvet nok :D

torsdag den 23. oktober 2008

Til dig fra mig

tillad mig at præsentere Philippe Jaroussky - mine damer og herrer - og spændt på at høre, om det er noget for Jens.

Rigtig god fornøjelse
og må komme med en indrømmelse, tårene trillede da han sang for mig, på hjemturen i dag.

Det går op og ned

Kørte til Nykøbing F - totalt op ad bakke - ingenting at frygte.Kom ind til en NY sagsbehandler i HK's A-kasse - koldsveden sprang frem - med god grund. Spurgte forsigtigt, hvor Helle var henne? "Vi har valgt, at skifte mellem medlemmerne, så alle får en ny og retfærdig behandling"........ Arrrrggghhhhh, Helle kom og hjælp mig.

Nøjjj for et militant, retfærdigheds, holden sig til reglerne og ikke bryder sig om Hjorten - menneske, jeg (læs: lille mig) sad overfor. Efter (og det er ikke løwn) 5 kvarter, lød meldingen: hvis du ikke hører fra mig, har du intet at frygte. Men hvis, så skal jeg indenfor 4 uger, søge de 4 job om ugen, som ikke er, ellers mister jeg dagpengene. Her hjalp det ikke, at Helle havde sagt, at med min baggrund og rådighedsbegrænsning - kan/skal jeg IKKE søge det antal job.Kørte hjem - ned ad bakke - uden at have nydt/handlet i Nykøbing F. Ellers en meget hyggelig by, men var overhovedet ikke i humør.

Lavede de rettelser i mit CV, som den militante dame havde forlangt, hvorefter der med det samme, popper et job op som chauffør på en slamsuger. Det har jeg søgt :D

Swester er kørt -

ro og orden kan genoprettes :D

Der er lige kommet mail, hvor der står: God roomservice ***** 5 stjerner af 4 mulige.
Jamen så kan det jo ikke gøres meget bedre.

Ellers er jeg den der er smuttet til Nykøbing F, til et møde med A-kassen, temmelig spændt på, hvad der bliver sagt/afgjort.

Der er en tvillingesister i det høje jyske nord, som er dirrende nysgerrig, for at se, hvad fruen købte i Rom.

Kommer her:
Skønne lærredsbukser med total nostalgi 60-er snit. Ridestøvler i det lækreste bløde skind og 4 glas.
Har en svaghed for at købe glas i udlandet. Dybt godnat, for det er altså ikke nemt, at få dem hele hjem. Men de her lå trygt og godt - 2 i hver støvle.

onsdag den 22. oktober 2008

Udsigten til en rød bil

hver eneste dag, på forskellige tidspunkter, holder bilen der. Nogen gange en ½ time og andre i flere timer. Spørg lige, hvor tit fruen her har tænkt på, at gå derover, og spørge: Hvorfor?
Ikke fordi det vedkommer mig - overhovedet - men det er stedet, som der undres over. Hvis han kørte lidt længere ned af vejen og rundt om hjørnet, ville han få den smukkeste udsigt ud over vandet. Men nej, han holder der.
Der flyver så mange fantasi-historier rundt i hovedet på mig, hver dag når jeg ser bilen, tænkes over hans baggrund, flygter han fra noget osv. osv.
Hvad tror du?
Jubiiiiii, billedet kan klikkes stort - for en gang skyld.

Det er så skønt

at være med til at starte noget helt nyt op, og se det lykkedes. Endelig er vores forenings hjemmeside, kommet ud til alverden. Og ikke så snart det skete, havde vores formand, en jublende glad mand i røret, han troede han var alene i verden, med dette statsstøttede problem.Efter 2 år, er vi ved at være lukket inde, og det går os mere og mere på. Så ét eller andet sted, kan det være bedøvende ligegyldigt, hvilken farve vi vælger til huset, der vil ikke være nogen der kan se huset :( Hvis I kender nogen, der kender nogen, som vil få glæde af, at kende til Foreningen mod læhegnschikane, kan der klikkes på navnet og hjemmetiden toner frem. Nu glæder det pressen, og det bliver altså godt nok spændende.

Swester kommer på besøg og bliver til i morgen, glæder mig vildt, og må hellere se at komme i gang med lidt rengøring.

tirsdag den 21. oktober 2008

Tænk, ved I hvad?

Der er forsvundet 2.
2, som har været hos mig i flere år, tro følgesvende, til kæmpestor irritation. Er lige kommet hjem fra hudlægen, som troligt får besøg hver 14. ende dag. Det er de 2 mindste, som var på venstre hånd. Dem på ventre fod, forbliver trofaste, stabile og uden forandring. Mærkelig der ikke er noget til højre ;o) Men de kan vente sig, ka de, skal tilses på et hospital, gad vide, hvad de siger til det?
Der er 2 andre, der også er forsvundet. 2 som ellers troligt kommenterede stort set hver eneste dag. 2, som jeg virkelig troede, hørte til, som var trygheden selv, når de var her. Nu er de væk, uden et farvel, eller en besked om, hvorfor? Har set tilbage i kommentarere og det er altså ikke i går eller forgårs, nææææ, det er mange, mange uger siden, de har givet "lyd" fra sig.

Er det noget underligt noget at gå op i - tjaaaaaaa måske - men håber virkelig ikke jeg har gjort noget forkert.

Fik lidt

luft i går, både her og der, og måske hjælper det. Tak for alle gode tanker og ord, det giver utroligt meget.Kurset er slut - uofficielt - skal til afsluttende samtale i morgen kl. 8:00. Derefter til samtale med HK på torsdag, så er det spændende, hvad "de" finder ud af, jeg så skal. Det ER åbentbart ikke så nemt (for mig), at komme i ordinært job. Trist, for begynder virkelig, at mærke et savn. I næste måned er det 2 år siden - lang tid, at gå "uden noget" :DHåber virkelig, at blogmamma har ret, når hun skriver, vi får malet vores huse til næste år. Men vi er i tvivl, om hvad det så skal være for en farve. Før dem, som solgte os huset, panikkede og malede det rødt, var det hvidt. Er måske selv over i noget mere cremet eller gråt. Hvad synes du?

mandag den 20. oktober 2008

Borte tit tit

En kat har sine behov, og det må og skal respekteres, dog var det lidt svært ikke at forstyrre i denne lille seance :D

Og når vi nu

er ved den dumme last, generer det mig utroligt meget, at serien "Sommer" er fyldt med røg. Mon Skandinavia Tobakko er sponsor, for den slukne DR-kasse? Er heldigvis ikke ene om, at være stødt/forarget. Her er det en lungemediciner, som ytrer sig. For det er jo ikke bare lægen/lægerne (røg Adam ikke også i går?), men de unge piger. Har igen skrevet til DR, for ét eller andet sted, havde jeg da troet det hjalp, at jeg skrev første gang serien blev sendt ;o)

PS: Kl. 14:15 er følgende svar kommet fra DR: Vi har valgt at nogle af vores hovedpersoner skulle være rygere, ligesom så mange andre danskere. Vi beklager hvis de kommer til at fremstå som kæderygere.

Undskyld - undskyld - undskyld

har altid bebudet, at dette ord er ikke eksisterende på min blog. Vil ikke og bryder mig ikke om, at man siger undskyld for det ene og det andet - her :D Vi har alle vores mening, og frem med dem. Men god orden og tone - frem for alt. Nåååååå jaaaa, det var lige et sidespring, for der blev sagt undskyld, ret mange gange i Rom, og det af ham, som jeg deler børn og hus med. Undskyldningen fra min side, er fordi, jeg vist nok havde lovet ikke, at bringe flere Rom-billeder, men når de nu passer så godt til det skete, nemlig at der var en del ventetid:

Blev ofte fotograferet med ryggen til, for det var det, der blev bedt om: at vende ryggen til og vente.

Den første morgen, hvor vi var klar til, at bevæge os ud i den vidunderlige by, bukker Jens sig ned efter noget han har tabt på gulvet, og ud af hans skjortelommer flyver, så let som en fjer: en cigaret. Manden er jo holdt op. Eller det var da, hvad han har sagt, helt tilbage fra april. Godt nok ikke sjovt, at starte en ferie på den måde. Han var en stor undskylding, og der var ikke det jeg ikke måtte få osv. osv. Han kan ikke (vil ikke) holde op, derfor blev jeg bedt, om at vente, når han gik egne veje, for se ham ryge, måtte jeg ikke.

Det eneste jeg fortsat ønsker, er at han holder op. Det er skrækken for, at miste sin kæreste, som er slem. Undskyld.

søndag den 19. oktober 2008

Bag facaden

eller er det foran? God fornøjelse med nogle farver, som bare er så betagende og varme. Prøv, ikke at fokusere på motivet, hvem er med osv. - men bare nyd farverne.
Desværre bliver rigtig mange bygninger overdænget med graffiti, og det gør altså ondt. Billederne bliver lagt på min flickr, så du kan klikke dem store, hvis lysten melder sig.