tirsdag den 21. oktober 2008

Tænk, ved I hvad?

Der er forsvundet 2.
2, som har været hos mig i flere år, tro følgesvende, til kæmpestor irritation. Er lige kommet hjem fra hudlægen, som troligt får besøg hver 14. ende dag. Det er de 2 mindste, som var på venstre hånd. Dem på ventre fod, forbliver trofaste, stabile og uden forandring. Mærkelig der ikke er noget til højre ;o) Men de kan vente sig, ka de, skal tilses på et hospital, gad vide, hvad de siger til det?
Der er 2 andre, der også er forsvundet. 2 som ellers troligt kommenterede stort set hver eneste dag. 2, som jeg virkelig troede, hørte til, som var trygheden selv, når de var her. Nu er de væk, uden et farvel, eller en besked om, hvorfor? Har set tilbage i kommentarere og det er altså ikke i går eller forgårs, nææææ, det er mange, mange uger siden, de har givet "lyd" fra sig.

Er det noget underligt noget at gå op i - tjaaaaaaa måske - men håber virkelig ikke jeg har gjort noget forkert.

29 kommentarer:

et cetera sagde ...

Godt at de to første (vorterne) ikke længere vil have noget med dig at gøre :-)
Mht det andet, Sister - så træder vi stadig vores "barnesko", du og jeg, og får børnesygdomme, når der sker uforklarlige ting på/i/ved bloggen og bliver lidt kede - men det går jo op og ned, også her i blogosfæren - menneskers liv udvikler sig på måder som vi ikke nødvendigvis kan have/får kendskab til. Jeg tror bestemt ikke, at du har gjort noget - der kan være 117 forklaringer ...

Lotten sagde ...

Måske læser de stadig med, men har ikke en masse på hjerte - eller har for travlt og prioriterer at læse fremfor at skrive? Sådan har jeg det i hvert fald selv i perioder. Jeg læser de fleste blogindlæg i min google-reader og skal derfor klikke ind på bloggen hvis jeg vil kommentere. Og det er ikke altid, der er overskud til det, når der ligger hundrede ulæste indlæg i readeren ;-)

Og så lige et tillykke med at to af de mindre rare gæster er forsvundet. De havde vist også trukket lidt vel længe på din gæstfrihed, havde de ikke?

Sister Bonde sagde ...

Godt ord til alt dette et cetera, for det er og bliver børnesygdomme. Har netop lige givet samme forklaring til Donald, og hvorfor bliver jeg ramt selv. Måske det gør for ondt, at gå rundt og spekulere på, hvorfor.
Tak for IGEN, igen, igen - dine kloge varme ord.

Lotte - du har sikkert fuldstændig ret, men når jeg så ser de er hos de andre "faste" hver eneste dag, så bliver man altså et stort spørgsmålstegn. Så må det jo være mig - IK? :D
Hudlægen siger, at kroppen har levet med virussen i så mange, mange år, at den ikke bekæmper den, men har accepteret den. Derfor er det så forbandet svært at komme af med. Det er en meget, meget stor dag i dag, skal eddermanme fejres.
Klem til dig.

NILLE sagde ...

Sister, rigtigt gode nyheder med de uvelkomne gæster... de er sejlivede, men se bare!

Med hensyn til de andre, så tror jeg som Lotte, at der kan være maneg forklaringer. Nogle gange følger man måske også så mange blogge - eller der kommer nye til - at man ikke når det hele.
Men jeg er sikker på, at der er en logisk forklaring på det!

kokken sagde ...

Tillykke med at de to uvelkomne gik af sig selv. Mht. de andre to kan der være rigtig mange forklaringer, men ingen af dem har noget med dig at gøre. Det kan du roligt være sikker på. Måske man har lavet lidt om på sine systemer og bogmærkerne ikke er blevet ført a'jour - eller man har lidt for travlt i hverdagen.På den anden side hvis det er nogen du kender adressen på fra deres indlæg tidligere, så send dem en efterårs-hilsen og spørg om alt er ok - så får du ro i sindet og de bliver sikkert glad over at nogen bekymrer sig. Lyder det for enkelt? Nåh ok - der gik lige lidt skriveri i fingerspidserne her. Krammer herfra - mig slipper du ikke for - selvom jeg ikke kommenterer hver dag - så kigger jeg dig over skulderen og glædes over dine indlæg hver dag :-)

Anonym sagde ...

Hej Svigerinde
Vi ses i morgen
Kh

Swester

Sister Bonde sagde ...

Nille - tusind for dine lyse tanker - og håber inderligt at du har ret mht. både det og det andet.

Fr. Kok - vil IKKE slippe dig - nogensinde. Tak for kloge ord, sender dem en mail.
Du skal f.... bare kigge løs og læse og nyde og ikke skrive, før lysten er der. Nu er der "kun" 10 dage tilbage, så har Harry dig for sig selv. Skønt for jer og dine. Klem til dig.

Det er nemlig lige, hvad vi gør swester, og jeg glæder mig.

Deborah sagde ...

Sådan er der så meget. Jeg lægger mange velmente kommentarer rundt omkring og der er mange, der aldrig så meget som besværer sig med at skrive en hos mig. Det synes jeg ærligt ikke, de kan være bekendt. For det kan ikke være, mangel på interesse, da emnerne er så mangeartede. Så nu er jeg holdt op. Måske dine kommentatorer, du efterlyser har fået det ligesådan? Jeg ved det ikke, det var bare en tanke. At det ene skal følge det andet hver dag er ikke givet, men engang imellem var da rart. Det synes jeg ihvertfald. Hvis man gerne vil have kommentarer, så hjælper det, siges det, at selv kommenterer..... oh jo, men det er så ingen garanti heller. Det kan jeg så fortælle dig.

ingedk sagde ...

Åh ja som ret ny blogger er det næsten som juleaften når der en enkelt gang er en kommentar.
Jeg synes der er mange der kommenterer din blog, og jeg læser den hver dag, for den er god.
Samtidig spekulerer jeg på hvad det er der gør en blog god og læseværdig, man kan jo ikke skrive om ret meget andet end det man oplever, og ja så er det sådan.

Frk. Bibo sagde ...

Jeg oplever det samme hos mig. Men jeg forholder mig ikke så meget til det (andet end jeg har tænkt "aij øv, håber han/hun er ok"), for det kan skyldes mange ting. Måske min blog er blevet kedelig. Måske der er kommet andre interesser andre steder. Måske måske måske...

Jeg indrømmer blankt, at jeg pt ikke får smidt en kommentar alle steder, jeg kommer.

Men det betyder ikke at jeg ikke er til stede eller at jeg ikke følger med. Jeg læser en del blogge og der kommer nye og spændende til, som jeg får lagt ind i min reader og hurtigt følger med i. Men jeg når ikke at ramme alle med en kommentar.

Der kan være mange årsager til, at man ikke får smidt en kommentar. Tiden kan spille en stor rolle. Ting der berører én uden for cyberspace. Det er jo ikke til at vide...

Mona sagde ...

Den der med at noget i det virkelige liv kan forstyrre ens blogliv kan jeg skrive under på.

Mit liv er blevet vendt op og ned på, og i den periode har jeg ikke haft overskud til at kommentere eller skrive blog. Jeg har dog læst med hele vejen rundt - men det ved folk jo ikke, når jeg ikke kommenterer.

Og det er svært at komme ind i rytmen igen, selvom jeg prøver. :)

At det så også har haft konsekvenser kan jeg jo så se, nu hvor jeg er vendt tilbage til skrivningen i form af mistede læsere/kommentatorer i mellemtiden. Istedet vælger jeg at fokusere på dem jeg har...og så håbe at flere kommer til undervejs. :)

Sister Bonde sagde ...

Deborah - du har fuldstændig ret - det er en meget svær problematik. Nogen har større behov end andre :D
Tak for din velmente ord.

Ejjjjj Inge - tusind tak, og du har ret - det er som juleaften, hver gang, og måske bliver man bare alt for forvent.

Bibotøsen - du bliver og er ikke kedelig - noget af det smukkeste barn på denne jord, fra mor nr. 2.
Det er bare så mærkeligt, når det er fra den ene dag til den anden, og man hører intet. Trofaste kommentatorer. Må som fr. kok anbefaler - nok lige skrive en mail - for bekrymringen er total.

Mona - det er som planter, denne blog-verden - den skal plejes og passes med størte omhu, eller visner og dør den.
Og så kan man jo li'så godt gå tilbage til den gammeldaws dagbog. Og det er jo ikke lige det - vel? Det er jo kontakten, som man higer efter. Eller tal for dig selv :D og det gør jeg så.
Klem til jer alle sammen.

lone sagde ...

Jeg er jo lige hér :-)

Spøg til side.

Kan det være nogle, som stoppede med at kigge herind, dengang du skrev, du ville holde en pause?
Det var et tilfælde, jeg opdagede, at du var begyndt igen.

Jeg syntes, det kan være svært at nå selv og udgive, læse andres blogge og kommentere. Det er ofte kommentarerne, man springer over.

Sister Bonde sagde ...

Godt Lone - så ved jeg hvor du er :D

Pausen, var det ikke sidste år i oktober? Najjjjj, tror ikke det er derfor.
Det ER svært Lone, og man når dem man vil og kan nå.

Toni sagde ...

Jeg får heller ikke kommenteret ret mange af de steder, jeg læser med. Fx har jeg fulgt dig, Sister, i over et år, og det er først for nylig, med dine dejlige Rom-billeder, at jeg lige fik taget mig sammen til at rose.

Tror, man skal blogge, som man har det bedst - både i andres kommentarspor og på ens egen blog. Skrive for venlighedens skyld hos andre og for egen fornøjelses skyld på egen blog.

Du har sandsynligvis ikke sagt eller gjort nogetsomhelst forkert, men mennesker ændrer sig hele tiden, og det er muligt, dine to læsere bare er blevet midlertidigt trætte af at blogge. De dukker sikkert op igen - du er jo et friskt pust i blogland.

Sister Bonde sagde ...

Toni - tusind tak fordi du tog dig sammen :D
Det er dejligt, at vide, hvem som læser med.
Tak for din dejlige ros, varmer godt.

Evi sagde ...

Noget af det gode ved at blogge er at det er så nemt at komme i kontakt med andre og med et enkelt klik er der en ny blog at finde.
Når jeg finder en ny blog at følge, så bliver der lidt mindre tid til de, som jeg tidligere har læst og kommenteret på.
Hvis en blog har mange kommentatorer som din ofte har, så vil nogle læsere måske synes at det ikke er så nødvendigt at kommentere, fordi der allerede har været nogen, som måske endda har sagt det, som man selv ville sige og her er allerede sagt så meget som jeg er enig i. Der kan være mange grunde til at nogen holder op med at kommentere på en blog.
Jeg forstår godt du bekymrer dig, når nogen forsvinder og at du savner dem. Man kommer jo til at holde af sine medbloggere og kommentatorer og det er meget nemt at komme til at holde af dig.

Jeg sidder her med en varm fornemmelse over at du har haft lyst til og gidet lave det besværlige arbejde med at knække de mange valnødder, syltet dem og puttet dem i fine glas med udførligt skrevet etiket på og omhyggeligt pakket et glas til mig, så der ikke var nogen fare for at det gik i stykker under transporten.
Jeg har lige modtaget den fineste præmie; Et glas med hjemmelavede syltede valnødder fra Sister Bonde.
Jeg glæder mig rigtig meget til at smage.

Tusind tak
Kærlig hilsen Evi

Sister Bonde sagde ...

Evi - tak for din gode og rigtig fine ord. Men det er nu også bekymringen: hvorfor. Hvad er der sket, de kommenterer jo fortsat hos "alle de andre" - bare ikke hos mig længere. Det er det der er mærkeligt, så tror man jo (eller jeg gør) det værste.

Dejligt at de nåede frem uskadt. Rigtig god fornøjelse og velbekomme.

evi sagde ...

Du skal ikke, må ikke tro det værste, men uhh hvor jeg kender det.
Tænk på det som at man læser en bog og så endnu en bog fra samme forfatter, men selvom de var gode, så får man alligevel lyst til at læse en anden forfatter.
Jeg tror de vender tilbage en dag, men hvis det virkelig piner dig, så send den mail og fortæl om din bekymring.

Anne sagde ...

Måske vi to skulle lave en forening til bekæmpelse af vorter...lever også med mine og håber de forsvinder...så tak for dine ord som hudlægen gav dig, de ord giver mening...der nu igen er igang med at ise og bruge verucid IGEN IGEN IGEN

Og hvis de skulle være mig der har været væk...så er jeg lige her og læser de fleste indlæg som Lotte...i min reader :-)

Pøj Pøj med læhegnshjemmesiden, håber det kan give pote...
og husets farve...jeg kan så godt lide den røde farve, den har vi også her på diverse mure ind mod naboer :-)

Sister Bonde sagde ...

Anne - lover at medele, hvad der sker på Bispebjerg hospital, hvis de har ét eller andet total nyt.
Vi to må være nogen af dem, som betaler Verucid's producenters husleje :D

Jeps - du var den ene af dem :D

Tak, tak, tak - det bliver forhåbentlig så godt mht. hjemmesiden. "jo flere vi står sammen, står sammen, står sammen" - kan synes med lidt god vilje.

Den røde farve skal væk, dermed basta :D

Anne sagde ...

Aiii Sister Bonde det er jeg ked af, men jeg er her jo og læser med hver eneste dag :-) og ups man skal for søren da lige give et pip fra sig indimellem , så andre ved "der er liv" :-*) Kan du have en god dag med din søster !

Sister Bonde sagde ...

Du skal ikke være ked af det, så bliver jeg ked af det. Men da jeg ingengang hørte fra dig på min føsdag, så græd jeg - nemlig.


Gu gjorde jeg ej, og det er ikke min søster - men Jens. Det er min Swester ;D

jensdrejer sagde ...

Hvor er det godt, at du i det mindste er kommet af med to gamle følgesvende, som du sagtens kan undvære.

Angående de andre: ja, det ville sandelig også undre mig. Og det ville sikkert også bekymre mig en smule - man tænker jo også på, om de mon har det godt eller om der måske er sket noget med dem. Men jeg tror bare at det er sådan det er, her i blogland.

Sister Bonde sagde ...

Du kan stole på - at de kan undværes Jens - også i den grad.

Det er mærkeligt, og også at man bliver så berørt over det. For egentlig kan vi vel alle sammenlignes med vorter: Så er vi der, så er vi der ikke, så er vi der osv. osv.
Ejjjjjjj grov og kedelig sammenligning, men jeg skal åbentbart vende mig til, at sådan er det.

Annie Fryd sagde ...

Alle har sagt alt der er at sige.. så jeg er her slet ikke, og jeg kommenterer intet, for jeg kan ikke sige noget som ikke allerede er sagt... ;0)

Nååå jo... jeg hørte en kur mod fodvorter i går på mit nye job. Thuja-et-eller-andet hømeopatiskmiddel, der bare skal gurgles i vand...vupti og vorterne drysser af. Prøv det søde Sister!

Sister Bonde sagde ...

Sødeste Annie - har været der, drukket flere flasker. Har været OVERALT og prøvet alt, hvad prøves kan.
Desværre.
For jeg er åben for ALT.
Knus til dig.

Deborah sagde ...

Meget apros pos denne lille snak om forsvundne ting og sager, ser jeg min blog forsvundet fra din liste.... det bliver jeg da også ked af. Ligesom jeg da også gerne vil se dig derovre.

Sister Bonde sagde ...

Du skal da ikke være ked af det Deborah, du er med på min "særligt-udvalgte-liste" :D