total tom indeni, når der ikke kommer nogen kommentarer til ens indlæg. Det er forfærdeligt, at ha det sådan. Jeg gider det ikke. Flere tusinde gange, er jeg henne for at se, om der er nogen der har skrevet, nixen bixen ingen. Tal til mig om afhængighed. Please.
Når man har skrevet et indlæg, hvor man virkelig føler man har gjort sig umage, så kommer der 1 - 3 kommentarer. Når man hurtigt har nedfældet sine tanker og ikke læst særligt meget korrektur osv. så kommer der 20 kommertarer.
Jeg er forvirret.
Nu vil jeg holde pause, I kan ha det ka I, til i morgen ;o) hvor svampeturen venter, nøjjjj, hvor jeg glæder mig.
Billedet er fra naboens buske, aner ikke, hvad det for nogen, men smukt ser det ud.
fredag den 28. september 2007
Hvor er man dog
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
23 kommentarer:
Hvor jeg dog kender fornemmelsen, vil jeg lige hilse og sige. Nogen gange kan det føles som om, man sidder og kører sit helt eget, specielle sololøb på bloggen, fornemmelsen af, folk lige ser forbi og ellers går igen, man kan føle sig udbombet, tom, især de gange, hvor man virkelig selv synes, man har haft noget at fortælle. Lysten til at stoppe kan være der, selv om man nok synes et eller andet sted, der er noget at sige. Iøvrigt tak for din kommentar på min blog i morges. Den er kommenteret, har ændret lidt i mit kaldenavn pga jeg fik at vide, der var en puk i forvejen, ellers er resten af linket det sædvanlige, hvis du vist også kan se dig til rette med.Du skal ha tak fra mig fordi du er som du er!!! Jeg ka godt lide dig.
Kære puk2, tror bestemt godt folk kan li' mig, ejjjj altså den var sød, den varmer. Fik bare lige et kort black-out, af uretfærdighed.
Jeg kender godt fornemmelsen og irritationen over man ikke kan lade være at tjekke. Jeg har ind i mellem lavet den aftale med mig, at jeg ikke kigger før et bestemt tidspunkt - så ER man da afhængig!! Og hvad der lige fænger i det øjeblik man kaster et indlæg for løverne, det er mere uforudsigeligt end vejret!
Hov, jeg glemte lige at ønske dig god svampejagt, husk at gå udenom de giftige ;-)
Uh, hvor er det godt skrevet emmaline - og tak for gode ønsker - håber jeg kommer levende hjem.
Jeg synes bare, du lige skulle have et par ord med på vejen, da jeg til fulde kender denne fornemmelse af uretfærdighed, og det var min virkelige mening, jeg kom med før, du er så impulsiv på en positiv måde, at det er svært ikke at komme til at kunne lide dig, ville ønske, vi kunne mødes, bor du i Balle nede ved Grenå? Hvis ja, er der ikke overvældende langt mellem os, Mariager fjord her til mig, har fætter m familie som bor på de kanter..
Je' har det nogle gange på samme måde, søde storesøster. Tror ikke det er fordi folk svigter - folk har vist bare lidt småtravlt her på en fredag. Man skal nå det hele inden weekenden. Rigtig god svampejagt - MUMS! ;-)
Jamen hvor vi dog kender det alle sammen! Det er som om, at visse ugedage er der flere besøg. Jeg tror, de fleste har travlt om fredagen.
Ja, pas nu godt på med at gå uden om de giftige svampe!
Jeg ved det jo godt - kæreste lillesøster - fik bare det dumt, det er ovre nu. Tak søde.
Nixen bixen puk2, der er flere baller ;o) Men har været i den balle - ej nu bliver det s.. for morsomt.
Altså madame - igen - og næsten hver dag, gør vi det, skriver samtidigt. Utroligt men sandt.
Skal nok passe på i morgen. Knus
Bloggens blotlægning - et uransageligt spørgsmål! Min blog levede sit eget stille liv i mange måneder - og jeg tænkte, at det var nok bare sådan det var... at man læste men ikke kommenterede hos 'fremmede'. Men nu hvor kommentarerne kommer kan jeg mærke glæden ved det - udover at jeg selv har stor glæde af at skrive (som er det primære) - så er det også rart at vide at det læses og engang imellem værdsættes!
Mange gange læser man måske lige 'i farten' og har ikke den samme tid til fordybelse til et svar som et godt indlæg kræver - eller (som jeg tænkte) ville jeg ikke trænge mig på.
Men du har fuldstændig ret i at det fremmer glæden ved at blogge at få respons på det.
Tak for at minde om det!!!
Det er lige som du beskriver det - sådan har jeg det også!
Det er da det Nille - godt at vi fandt dig og omvendt. "Trænge sig på" - kan du komme hjem og lægge dig - med sådan en bemærkning. Fyyyy. Her skal man trænge sig på - basta - og det lønner sig i tusind fold ;o)
Deborah - du skriver skønt og får da rigtig meget respons - synes jeg. Keep up the good spirit.
Nei, men kjære søte snille deg :-)
Nå fikk jeg lyst til å klemme deg nå. Tror du du er alene om å føle det på den måten du da ? Tror nok vi har et snev av den følelsen alle sammen.
Men...
jeg tror jeg vet svaret...
faktisk...
tror rett og slett vi blogger litt for MYE !! Ingen rekker å komme med kommentarer før vi har laget ett innlegg til, eller kanskje 2...
til...
Det er nå min erfaring i alle fall.
Hvis du gjør et forsøk på å la et innlegg stå noen dager, vil du få kommentarer fra langt flere enn de du forventer av tror jeg.
Det er vi vet du Sister som er litt for utålmodige og har så masse tanker og ideer og ord som skulle vært sagt.
Hva tror du om den forklaringen min venn.
P.S. Jeg leser hvert et ord på denne bloggen i alle fall.
Tak til min store psykolog, du har sikker helt ret. Jeg vil forsøge, ikke at skrive indlæg så ofte så.
Jeg tvivler ikke på dine gode ord. Tak Anemone.
Ja, jeg må give Anemone ret. Jo flere indlæg, man lægger ud , jo færre kommentarer.
Forstået på den måde, at et indlæg skal have sin tid, og er der flere, læser vi nok den seneste mest omhyggeligt.
Så teksterne skal nok, hver især have deres tid.
Men når det er sagt, så kan man da sagtens komme ud for at fejlfortolke, hvad folk virkelig vil kommenter på. Der er tit indlæg, som jeg tænker er dybtfølte og gennemtænkte, og som derfor burde få massevis af kommentarer, der så ender med 3.
Men så tænker jeg på, at jo flere der kikker forbi min blog, jo flere skal jeg jo også forholde mig til. Og det er jo ikke altid jeg lægger kommertarer, selvom jeg finder indlæg interessant. Og sådan må andre jo også have det, ikk´?
Jeg har fx ikke kommenteret et par dage, og dermed er der mange, der oplever én kommentar færre end vanligt, og det er såmænd bare fordi, jeg har haft lidt mere arbejde de sidste par dage, og sådan går det jo op og ned ikk´?
Så summa sumarum: vi er en god kreds af læsere hos hinanden, og det kan man vist regne med, fordi jeg tror, at vi er menneskelig nok til at meddele, at hvis vi står af, så er der også en forklaring på det :o)
Og så længe du er her, Sister, så kan du regne med mig, også selvom jeg ikke lægger en kommentar på alle dine indlæg - med al respekt så beskæftiger vi os jo også hver især med emner, der ikke nødvendigvis interesserer alle i kredsen hver gang. :0)
Åhhh, altså nina, du har jo altid så evigt ret. Godt at få dine kloge ord - du er bare for god ;o)
Kender det sister bonde. Kan du nu ha en rigtig god weekend.
Og nu kommer den klassiske fra mig: - Alle de ting jeg vil sige, de er allerede sagt.
Hos os alle hver især, der er dagene forskellige, og også tid og overskud til at kommentere.
Jeg tror også, Anemone har ret i sine antagelser. Måske bør vi være dygtigere til at "gå tilbage" og også kommentere på ældre indlæg.
Tak Lene - i lige måde
Hørt Johanne - det er faktisk ret morsomt og spændende, at gå tilbage og se den udvikling der sker.
Tja, jeg kan, som Johanne siger, vist ikke bidrage med mere - der er virkelig sagt (skrevet) mange fine og kloge ting om fænomenet - jeg kan også nikke genkendende til dét du lægger ud her, min dejlige Sister - og endnu en gang er du den der taler frit og impulsivt fra leveren - det er en af (dine mange) fine egenskaber! Det eneste jeg vil supplere med ér, at i den kreds som jeg oplever at tilhøre, kan jeg kun tro at "nye" som har noget på hjerte er mere end velkomne - som du også skriver til Puk2 og Nille! Håber at du har (haft) en god fredag aften og stort knus!
Tak et cetera, godt at få det ud, nogengange. Haft en god fredag, på det tidspunkt, lå jeg i min seng. Afsted på svampejagt, ha det noget så fint.
Jeg kunne altså ikke lade være med at more mig over din kommentar til min sidste melding her. Du skrev, der er andre baller, hvilket altså satte mine lattermuskler i gang, du har ganske ret i, der er andre baller, over det ganske land oven i købet. Det fik mig til at tænke på, vi sidder på nogen, og har altid nogen med os, hvordan kan den hjerne være sådan indrettet...
Send en kommentar