for meget og det giver stress og andre sygdomme. Jens tog afsted på arbejde kl. 04:15 i morges og jeg ser ham nok først ved 17:30-tiden. Godt nok har han en transporttid på en 2 timer i alt, men det giver alligevel en arbejdstid på over 12 timer. Det er ikke sundt for nogen. Det er ikke lang tid siden, at man så en kvinde i tv, fortælle om hendes mand, som hun var sikker på døde af stress. Han blev (er ikke sikker) 48 år.
Hvorfor er det sådan? Er virkeligheden nu den, at arbejdspladserne ikke kan få de folk de har brug for, og så må de tilbageværende knokle endnu mere, og dermed blive syge af stress.
En af topcheferne på Jens arbejde, sagde til ham i går: Husk at købe blomster med hjem til din kone. Øhhhh, hvorfor spurgte Jens. "Fordi du er så meget væk".
Jamen altså - er det løsningen, det tror jeg ikke. Det er da skønt at få blomster, men det skal hun i hvertfald ikke bestemme, hvornår og på hvilke vilkår jeg skal ha dem. Basta.
Endnu et lille billede fra skønne Møns klint. Ham her - stensamleren - han får ikke stress.
torsdag den 16. august 2007
Vi arbejder
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
12 kommentarer:
Jeg fatter det heller ikke. Min husbond køre ved 5-5.30 tiden og er hjemme kl 19 og sent aften arbejder han lige til kl 01 om natten. Hans problem er at de mangler folk og indtil nye kommer til så må han laver 2-3 mands arbejde.... Men jeg syntes altid han har arbejdet så meget....... Lige meget hvilket sted han har været ansat....Weeekender bruges på at hvile - og få sovet igennem...
Det er ikke et liv - det er simpelthen for meget. Vi må på barikaderne - ud og protestere - hjem med vores mænd.
Nu er jeg DESVÆRRE ikke velsignet med en mand, så en mand der kommer hjem efter en arbejdsdag med stress kan jeg ikke snakke med om. MEN jeg kan bestemt forholde mig til fænomenet stress. Vi løber alle hurtigere og hurtigere på vores arbejdspladser. Nu har jeg jo nærmest 2 arbejdspladser og jeg kan da mærke at presset stiger og stiger. Og det er især dér hvor jeg har 20 timer - dér er nok til 1½ fuldtidsstilling, men der er kun mig. Men så må man prioritere selvom det er lidt vanskeligt, når man gerne vil yde så god en service som muligt.
Så meget desto mere grund er der til at være MEGET obs på hvad kroppen fortæller. Jeg tager en stresstest 1 gang om ugen - og den er med til at holde mig "nede". STØRSTEdelen af tiden... ;-)
Jeg vil gerne komme og hjælpe dig frk. bibo. Savner at arbejde på bibliotek, men lige de job, hænger ikke på træerne.
Godt at du holder øje med dig selv og lytter. Det er vi kvinder nok bedre til end mændene.
ja, vi skal passe på os selv. Vi (her i huset)har for 3 år siden solgt vores andel i en brilleforretning (som vi var med i i 10 år), jeg har job på biblioteket og Eddie er nu ansat---og har det givet tid?? YES.. Vi var dog længe om at se, det var det, der skulle til og var vi stressede begge to --ja
Godt gået Anne ;o)
Puha, jeg skulle vist ikke have sagt ja til det job!! Nå, men jeg kan heldigvis stadig nå at forhandle mig frem til en fornuftig arbejdstid, og det har jeg sandelig også tænkt mig at gøre - for jeg er jo 100% enig med jer!! Rigtig god beskrivelse af problematikken, Siste Bonde :0)
Tak Nina og pas på dig selv fremover, det ER vigtigt.
Ja det er for meget!Jeg kan jo ikke klage på egne el. en mands vegne, men jeg ser det jo også rundt omkring, at folk går ned.
Dejligt, dejligt billede fra Møn's Klint!
Tak Deborah ;o)
Her er det nok ikke manden, det er nu hellere mig som er stresset. Lange og mange arbejds timer, hjem og et kæresteliv som skal passes.
Søvnen man aldrig rigtig får nok af, selv efter en meget lang sommer - den sidste på de mange næste år.
Blomster, vin, smykker eller tøj er ikke nogen løsning, kan jeg lige fortælle.. i hvertfald ikke over længere tid.
Stress kommer snigende, og vi (mig) vil ikke erkende at hvis man ikke passer på kan man kollapse.. (igen)
Ps. Skønt billede.
Kan du så passe på dig selv - Culnaria - det lyder ikke for godt, det der. Og nu har du også 2 blogge at se til. Hmmmmm.
Send en kommentar