tirsdag den 11. september 2007

Drømme

Vi drømmer om at holde facaden, ha det perfekte liv, det dejligste job, men det går desværre ikke altid som vi drømmer om.
Skærer vi os, gror såret sammen af sig selv igen, og brækker vi en knogle, gror den selv sammen. Men hvad med det oppe i hovedet? Også her stræber vi efter helhed og balance, og hvis der sker noget, så er det ikke lige så nemt at sætte plaster på.
Udsigten mod vest her til morgen.
Blev simpelthen så ked af det i går på et ceteras vejne. Måske meget egoistisk af mig, men på utrolig kort tid, er vi kommet tæt på hinanden, in space. Rigtig mange lighedspunkter, at man nogen gange skulle tro, vi var tvillinger. Vi har skrevet lange, lange mails sammen, "grinet" over det vi har, kan, gør de samme ting, på næsten samme tid.
Og i går valgte vi så - uden at hinanden vidste det - at krænge det inderste ud, på hver vores måde.

Kommer vi for tæt på hinanden via det skrevne ord, magter vi det? Kan ikke rigtig finde ud af det og har temmelig svært ved at gennemskue det. Sikke dog et tungsind i dag, og det ser ellers vidunderligt ud derude, vejret. Nu tager jeg mig sammen - gør jeg - og får en god dag ud af det. Nyd det og få dig rigtig god dag.
Vi må løfte i flok og hjælpe de faldne - kalder jeg denne skulptur i dag. Står i Allerød.

19 kommentarer:

Frk. Bibo sagde ...

Tja, livet er jo ret forunderligt. Det er ikke altid den lige vej som vi drømmer om og gerne vil have. Pludselig sker der en ting - stor som lille - som får det til at slå et sving. Et Cetera skal nok komme igen - hvornår/om det sker, finder hun selv ud af. Nu skal hun bare have ro til at finde sig selv, og få styr på de mange tråde som pt er filtret ind. Hun ved at vi er nogle herude der sætter pris på hende, og det er i sig selv en hjælp. Det sætter HUN stor pris på.

Hav en dejlig dag, "storesøster". ;-)

Sister Bonde sagde ...

Tusind tak for dine fine ord, tårene triller. Godt du ved det og at det bliver godt igen. Jeg sætter umådelig pris på, at min søskendeflok er blevet større.

Shabby in Town sagde ...

Godmorgen sisterbonde

Ja livet er sgu hårdt og der er ingen kære Mor.

Nogen nærmest danser gennem live, hvor andre bare hele tiden belastes af modgang, hvorfor?

Jeg kender ikke svaret. Nogen gange ville jeg ønske jeg var religiøs - for der findes en masse svar - det kunne være dejlige forklarende, men jeg har ingen svar.

Kommer vi for tæt på i blogverden?ved det ikke.

Men vi ved jo alle at en blogverden der stinker af pænhed ikke er sådan i virkeligheden.
Jeg syntes netop at bloggen er fin til at vi kan skrive om forskellige emner og få en debat om det, netop det perfekte liv!

Hvad er det?

En dag sad jeg i bussen og overhøret en samtale mellem to veninder - den ene siger;

Nu har jeg været på barsel i 9.mdr og er så træt af det! Jeg savner at gå på arbejdet, møde kollegaer, firmafester mv....

Halllo tænkte jeg;

Nu har jeg været på "barsel" i 15 år og min søn er endnu ikke renlig!

Hvis hun var en dag i mit liv - ville hun elske sin barsel.....

Men er jeg bitter? nøøøøj'
Er jeg misundelig? nogen gange

Men med tiden lære man at holde af, at elske den livsvej der blev udstukket til en....man lære at udnytte den, at se det smukke i den og se det i et større sammenhænge.

En kær veninde til mig sagde for nylig, hvordan orker du alt det du gør (strikker, kokkerer, skriver, maler osv).

Hun forstod sammenhængen da det gik op for hende at jeg jo lever mit liv i hjemmet med en syg/handicappet dreng.

Vi kan jo ikke komme ud.

Her forsøger jeg at udnytte situatioen og tænke okay det er vilkårene.... så skal der produceres.....
Hvis jeg kunne arbejde fuldtids og Mathias var en "normal" 15 årig dreng så er det slet ikke sikkert at familien fik hjemmelavet mad...

Livet er sgu hårdt, men det er også skønt. Lykkestunder kan vi være heldige at opleve, men vi skal ikke vide os sikker.

Jeg forventer intet af livet - så kan jeg kun overraskes...
En rigtig god dag til dig og alle blogger

Madame sagde ...

Du sætter tanker i gang, Sister Bonde. Om vi krænger for meget ud til hinanden, siger du spørgende ... Selv synes jeg, at vi skal huske, at vi har så utroligt meget til fælles alle os kvinder. Også det pres vi oplever på arbejdsmarkedet, stress - og sygdom og alt det, vi gerne ville være foruden. Men i mit liv er det gået op for mig, at man kan komme styrket ud af kriser, hvor mærkeligt det end lyder. Men man kan først se det bagefter.

kokken pipper sagde ...

Sister Bonde for pokker - jeg ved da lige hvordan du har det. Nogen gange er alt sort i sort men vi ved jo at det bliver bedre og at vi for det meste kommer godt ud på den anden side. Min meget meget syge svigermor der ikke er her mere havde et valgsprog der sagde: Man skal altid se på dem der har det værre end én selv og måske hjælpe lidt til hvis man har kræfterne. Det kom jeg til at tænke på da jeg læste hvad shappy in town skrev til dig.Alle har vi noget vi kunne ønske var anderledes, men det kunne måske være værre. Det synes man ikke når det er allerværst - men set i bakspejlet så måske. Jeg kan kun sige: Lad os bruge og misbruge hinanden alt hvad vi kan. Der er jo nogen af os der har mere overskud den dag hvor jeg måske er i underskud. Var det ikke vejen frem? Jeg ønsker dig ihvertfald en god dag - fang den brug den, og os andre hvis du har brug for det. Knus til dig

Anne sagde ...

JEg kan ikke være mere enig end jeg er i alt det i kvinder har skrevet. Jeg er dog ikke så god til dybsinde skriverier, men I/vi sætter altså tanker igang hos hinanden, og kommer vi for tæt på hinanden, nej det tror jeg såmænd ikke, hvis vi gør, må vi være stærke nok til at sige fra.
Vi har vel igennem nogle måndeder været en "fast" lille kommentargruppe og det er altså hårdt når en/flere melder fra-- men det må vi accepterer. Jeg er dog gladest for de blogge hvor det lige bliver meldt ud. En af mine andre faste var bare lukket ned..ingen grund..det er altså underligt
Arbejdet kalder, ikke mere lige nu
Hav det godt og pas godt på jer selv uanset hvor I er

kokken pipper sagde ...

Hej: Du får lige et par ,,,,, og et par ..... - kan du så ikke bare fordele dem som du synes ;-)

johanne sagde ...

sister bonde - konen her på øen sidder med tårerne ned ad kinderne nu. Jeg får bestyrket min tro på, at vi kan overføre tanker og følelser til hinanden gennem det skrevne ord.
Når vi kan give inspiration og lyst til at strikke og bage, kan vi vel også give følelser.
Det er synd for et cetera, og jeg håber virkelig, hun har kræfter til at vende tilbage, måske bare i mindre målestok. Måske har hun forlangt for meget af sig selv med hensyn til at blogge? Har man problemer i den virkelige verden, så tærer de på ens energier.
Det kan du jo også skrive under på selv.

Lige nu har jeg egentlig så meget, jeg føler, jeg gerne vil fortælle, hvad angår det. Også hvad angår vores forskellige vilkår i livet, og også om egne oplevelser. Men jeg orker det ærlig talt ikke lige nu. Det må vente til overskuddet er der.

Så kære lillesøster - lov mig at få en god dag, både i dag og i de kommende dage. Du kan ikke gøre andet lige nu og her end at passe godt på dig selv. Og det er jo også det, vi andre i sidste ende har mest gavn af.
Kærligst, johanne.

Marianne - Tja...når man som dig overhører sådan en samtale, så tænker man: - HUN skulle skamme sig. HUN skulle prøve at være i dine sko bare en enkelt dag, som du siger.
Iøvrigt har du selv tænkt alle de tanker, som skal tænkes, så jeg kan ikke tilføje mere. Blot give dig et skulderklap.

Sister Bonde sagde ...

Dejligste Marianne, jeg havde skrevet en laaaang kommentar til dig, men den forsvandt lige hvor blogspot, havde valgt at opdatere. Det kan jeg jo nemt sige. Men du er fanme en gæv pige og jeg er så glad for at jeg har givet dig et knus (to). Tusind tak for dine smukke og givende ord, de ryger lige ind der, hvor de skal være. Det kan jeg jo også læse på de andres kommentarer.

Madame, Fr. koch og Anne. Jeg er så glad for, at I kommer forbi og giver et skub frem og ud. I er simpelthen guld værd. Det bedste er jo, at det ikke kun er mig, som får glæde af jeres smukke ord, men mange, mange andre, som måske synes det er dejligt uforpligtende, ikke at lægge en kommentar. Men alligevel får stor, stor glæde af, at være med på en kigger.

Fr. Koch, hvor har vi det fra, sådan "plejer" jeg også at gøre. Skrive "du skal selv fordele kommaer osv. som du løster, jeg havde ikke tid" ;o)

Sister Bonde sagde ...

Skønne storesøster, vi skal ikke græde mere i dag - vel? Som jeg skrev til frk. bibo, så er det da lykken, sådan at få en lille- og storesøster inden for en måned. Også tak for dine dejlige ord og jeg håber og tror på at et cetera, følger med på sidelinjen. Hun ved, vi er mange, rigtig mange som holder af og tænker på hende.

Sister Bonde sagde ...

løster, hvor fanden har jeg det fra, i guder det går for stærkt nogen gange, der skulle stå lyster.

Nina sagde ...

Apropos det med tankeoverføring. Du har lagt en kommentar til mig om min fugl, hvor du skriver, at du smiler hele vejen. Til det svarede jeg, inden jeg læste dette indlæg, at det er godt du smiler! Jeg havde en intuitiv fornemmelse af, at det ikke var så nemt for dig at smile i dag, så derfor min kommentar. Da jeg så læste dit meget dybe indlæg her,tænkte jeg bare, Nååå ja! Det er da lidt spøjst. Jeg vil gerne skrive mere om dette meget vigtige emne, men jeg har lige brug for at tænke lidt mere over det. Det kan være at jeg simpelthen kommer til at fabrikere et lidt længere indlæg ovre hos mig selv, hvis helbreddet tillader det. Jeg håber inderligt, at din dag trods alt blive god og givende! Knus!

Sister Bonde sagde ...

Kæreste Nina - der er ikke noget der haster - du skal blive rask først. Tænk, hvor er det dejligt som vi tænker på hinanden. Tak for dine ord også. Knus selv.

Emmaline... sagde ...

Det er lidt pudsigt at dit og et ceteras humør svinger lidt i takt og at I begge har en personlig udmelding samme dag. Jeg føler med Jer begge. Der har været en del tunge skygger i mit liv, derfor ved jeg også at man kan komme ovenpå igen, men det kan tage tid og man skal give det tid. Jeg har skrevet et opmuntrende indlæg til frk. bibo men egentlig håber jeg det kan få enhver med triste tanker til at smile lidt. Ha' en god dag, sister bonde.

Sister Bonde sagde ...

Tak søde emmaline for din skønne opmuntring - flot. Det er nemlig meget pudsigt med et cetera og mig, men skønt - også.

Lene sagde ...

kære sister bonde, jeg er lidt bagud af dansen, så det er først nu jeg har tid til at kommentere :-)
Jeg håber, at du kan bruge de dejlige kommentarer til at løfte hjertet. Du giver meget ved at turde vise, at dagen ikke altid er lys. Vi kan så nemt komme til at tro, at de andres liv er perfekte, sådan er det jo sjældent. Du har været igennem en hård periode, og der skal tid til at komme ovenpå.
Håber at dagen blev bedre end fra start af :-)

Anemone sagde ...

Nå kjenner jeg på klumpen i halsen igjen. Synes det er virkelig tøft jeg at en kan med hevet hode stå frem og si at en ikke har det helt ok i sin kropp og i sitt sinn. DET står det virkelig respekt av.
Er det ikke flott ?

Blant de norske bloggere finnes Julie-K som også har hatt en vanskelig tid, og tror virkelig hun har tjent med å "stå frem" litt
med sine problemer, i alle fall fortalt at hun ikke har det helt ok.

Husker også at Et Cetera skrev til meg en gang at det var viktig for henne å være helt ærlig her inne på nettet. Føler det helt på samme måte. Jeg gidder simpelthen ikke forestille meg for noen, en får ta meg som jeg er, hvis ikke trenger en ikke beslke bloggen min. Og slik er nå livet engang da, det går i oppoverbakker og nedoverbakker... Slik gjør det vel for de fleste av oss, og det gjenspeiler seg sikkert i våre innlegg til tider også.

Som jeg tidligere har komentert er det faktisk DET jeg har likt og elsket så mye med deg og Et Cetera, mennesker med følelser og hverdagstanker og refleksonoer som gir meg noe i hverdagen.Føler det vel slik med flere av de danske blogger, det er som om det er mennesker bak!!! Ikke bare vakre bilder og vakre ord, selv om en også her behov for dette.

Husker du jeg skrev en gang at "det finnes en egen plass i HELVETE for kvinnfolk som ikke hjelper hverandre" ?? Synes det var så godt sagt, og DET bør være en viktig agenda her inne synes jeg.

Desverre har jeg litt inntrykk av at dagens samfunn ikke har helt rom for alle som ikke er "helt på topp" !! Tenker bare på min arbeidsplass. Alle er liksom så fornøyde og har det så fint. Hvordan det egentlig er bak fasaden vet man jo aldri, sikkert ikke bare fryd og gammen...
Vanskelige ting har vi distansert oss mer og mer ifra desverre, og slettes ikke alle "tør" å gå inn for å hjelpe sine medmennesker.
I stede for å tilby sin hjelp, går de heller omveier og har vanskelig både for å snakke og å involvere seg i andre.

Nå skal jeg da alderles ikke la alle gå over samme lest her, finnes sikkert 1000 ekempler på det motsatte, men håper hva du skjønner.

Klem fra Anne.

Sister Bonde sagde ...

Kæreste Lene og Anemone, jeg sidder her og tænker, hvad fanden er det du sætter i gang kvindemenneske? Kan du overhovedet tillade dig det? Sætter bevægelse i så mange menneskers sind, bare ved at skrive nogle få ord.
OG så får man så meget igen. Har man fortjent det?
Det har været en meget, meget underlig dag i dag - det var det også i går - pga. valget med at åbne op. Men pyha, hvor har det været voldsomt og fantastisk på samme tid, med alle disse fantastiske dejlige kommentarer.
Tror at de hjælper mange, mange andre end lige mig - håber jeg inderligt.
Anemone - jeg har gemt Julie-K - men har endnu ikke "turdet" læse hende, kommer en dag.

Lene, jeg er på vej, der sker noget.

Kæmpeknus til jer begge samt alle som var her i dag.

Anemone sagde ...

Du vet Sister Bonde. Vi holder sammen, og snart er EC igjen sammen med oss. "Girl Power" !!