tirsdag den 18. september 2007

Navneforvirring

Sønnen er bekrymret for, om jeg kommer til at ligne min mor, hmmmmm kan man andet? Kan der kæmpes i mod, det arvelige? Tror det ikke i dette tilfælde - desværre. For ikke at udlevere mine 3 brødre, uden deres accept, kaldes de her noget andet, end deres rigtige navne: Knud, Tom og Erik

Til mors 70 års føsdag, holdt jeg en tale, hvor jeg startede med at fortælle hende, hvad jeg hed. Hvorfor? Fordi:
Mor har altid kaldt os, hver i sær, alle 4 navne på en gang. Så jeg kan hedde Tomerikingerknud, min bror Erikingertomknud, den næste Knudtomingererik. Når vi er samlet er det godt hun kigger på os, for ellers aner vi jo ikke hvem der skal reagere. Hvis hun kalder og vi ikke kan se hende, er der jo ingen der reagerer, eller også gør vi det alle. Smart.

Derfor blev talen indledt med, at jeg hedder Inger, ikke Ingerknudtomerik, eller nogen af alle de andre kombinationer - bare Inger. Tænk, det kunne hun ikke forstå, at jeg gjorde. Dvs. hun hører ikke, at hun kalder os alle disse flotte navne. Hun har jo altid gjort det. Fars navn bliver også puttet med indimellem, så det er godt nok nogle meget lange navne vi får.

Her er det så at sønnens bekymring kommer ind. For jeg kom til at fortælle, at lige så snart jeg træder ind af døren, oppe hos mormor og morfar, så begynder jeg også, at sige alle disse mange navne på en gang. Er dog ikke begyndt herhjemme - heldigvis.
Her ses forældrene, når der tjekkes lottorækker. Spædende.

20 kommentarer:

Madame sagde ...

En pragtfuld historie, Sister Bonde! Godt du kun har tre søskende, for hvad kunne det ikke være blevet til ...

Anne sagde ...

Godmorgen og sikke en dejlig morgen-blog-rundtur. Jeg griner så min mave stadig hopper. Sikke en god beskrivelse af det med navnene.
Hav en god dag Inger......

Shabby in Town sagde ...

Sjov historie
Jeg er også ene pige med 3 brødre -hos op blev det til de store (de 2 ældste) - og de små (de 2 yngste). Vi er alle fire født inden for et tidsrum af 8 år.
Selv idag hvor yngste barn er 41 år hedder vi de store og de små......

kokken pipper sagde ...

Tak for en god historie. Tænker også hvor er du heldig at du har dine forældre stadig:-)

Sister Bonde sagde ...

Madame - den yngste bror kom først til da den yngste af mine brødre var 15 og jeg 19, så der har mor haft nogle år, hvor det ikke var SÅ mange navne, der skulle med i remsen.

Anne - g'morn og tak og i lige måde.

Marianne - det er da skønt.

Fr. Koch - nu fik de mig jo meget, meget tidligt, så jeg har altid - føler jeg - haft meget unge forældre. Det er skønt.

Nina sagde ...

Jeg har en veninde, hvis mor gør det samme, og det har vi grinet af mange gange. Har opdaget at jo ældre jeg bliver, jo mere kommer jeg også til at bytte rundt og sammensætte familiens navne på sjove måder. Er det mon præsenilitet? Skøn historie, Sister Bonde!

Sister Bonde sagde ...

Tak nina, nej det tror jeg ikke det er - det er en arvelig belastning ;o)

Nina sagde ...

Forresten, hvad laver farmand? Er han faldet i søvn eller tjekker han bare kuponner under bordhøjde, eller hvad?

Emmaline... sagde ...

Sjov historie ;-) Utroligt hun kan få alle navne, jeg ville løbe sur i det!

Sister Bonde sagde ...

Nina - han venter i spænding på at den rigtig kombination skal komme, så vi alle kan juble over de mange millioner, der vælter ind.

Jeps emmaline og tak.

Frk. Bibo sagde ...

Hahahahaha - mine smilerynker er på rundfart og fik en ekstra skalle her hos dig. Sikke en sød historie. Tror du virkelig vi kommer til at ligne vores mor? Suk, jeg kunne godt undvære topmaven... HAHAHA. Rigtig dejlig dag. ;-)

Sister Bonde sagde ...

Tak frk. bibo, jeps det tror jeg og der var nu nok nogle flere ting jeg kunne undvære udover topmaven :o)

et cetera sagde ...

Øh, sådan gør jeg da også - da jeg kun har 2 børn kommer hundens også lige med - så hos os - i anonymitetens hellige navn (du kender jo de rigtige, Sister Bonde) kan min søn f.eks. hedderAmalieNielsEmma - og det kan husbonden for den sags skyld også - de er dog aldrig i tvivl 2. gang jeg (hvast) tiltaler dem! Det er noget pjat ikke at kunne finde ud af hvem der tiltales bare fordi der lige ryger et par ekstra navne med - synes nu jeg ;-)

Sister Bonde sagde ...

Så siger vi det et cetera. Jeg skal lokke min mor ind og læse de her kommentarer, tror hun vil vokse over hovedet på sine børn. Der er ingen der begriber, hvorfor hun har fået så høje børn. Vi er alle 4 højere end vores forældre, hov der gled jeg ud på et sidespring.

Jens Drejer sagde ...

Skøn historie. Det er lige netop på grund af den slags indlæg, at jeg er lidt vild med at læse blogs.

Hvor er det godt at I ikke alle har fået dobbeltnavns som Hans-Christian, Anne-Marie, Bent-Ole eller hvad forældre sådan ellers kan finde på! Sikken en remse det var blevet til.

Samtidig må man sandelig beundre din mor. Jeg ville da snuble i den remse. Min tunge ville slå knuder!

et cetera sagde ...

Åhhada, Jens - dér fik du lige trykket på endnu en erindringsknap - min egen mor havde samme skavank overfor os børn (og vi har lige præcis sådanne bindestregsnavne) Heldigvis var vi så også kun to - men havde vi nu været 4 kunne vi jo have nået at gå til købmanden og komme hjem igen inden remsen var nået til ende ;-)

Sister Bonde sagde ...

Jens - dobbeltnavns - den var sgu god, tak for den. Hvis du kendte mine brødres rigtige navne, ville du snuble endnu mere.

Lotten sagde ...

Er det ikke næsten værre, hvis man kommer til at kalde kæresten for sin søsters eller brors navn (for ikke at nævne ekskærestens)?
Jeg ved i hvert fald, at min svigerinde havde lidt svært ved at vænne sig til, at min bror var så distræt, at han af og til kaldte hende ved mit navn. Til gengæld har jeg moret mig gevaldigt de gange, han er kommet til at tiltale mig med "skat".

Sister Bonde sagde ...

Jamen du har da ret lotten - og rigtig mange gange velkommen til min blog.

Lene sagde ...

Vi var fem, og min far kunne også kunsten. Jeg har heldigvis kun to ;-)men jeg er også god :-)