tirsdag den 9. oktober 2007

Mine kære

drenge, kommer hver dag hjem fra arbejde, drøntrætte. For at slappe af og koble fra, sætter de enten "klovn" eller "fawlty towers" på dvd'en. De er væk i en times tid, hvor latter og klukken lyder, mens mor laver mad - læs: mig.
Men i dag, var den helt gal. Der var røde ører og vrede stemmer. Der var én person, én, som havde forstyrret deres arbejdsgang i den grad, at vi måtte bruge mange timer på diskussion om disse mennesker, som vi bare bruger så meget tid på. Hvorfor gør de det? De ved de handler forkert, når de siger noget dumt til et andet menneske. De findes på næsten (alle) samtlige arbejdspladser, vi kender alle én, som bryder forstyrrende ind i vores arbejdsgang på en "forkert" måde.
Jeg synes det er stakler, ensomme mennesker, som ikke har det godt. Men også nogle tidsrøvere af rang. Vi bruger så ufattelig meget tid på dem, og ofte kommer vi ikke videre, for de er og bliver sådan. Men som I ser, så endte det som det plejer - afslapning.

9 kommentarer:

Anemone sagde ...

Kjenner meg igjen i dine betraktninger desverre.

På min arbeidsplass finnes da en lege med disse dårlige egenskaper. Og det er vel intet menneske det snakkes til de grader så mye om som denne mannen. Får mye oppmerksomhet, om da i negativ retning. Til stor irritasjon fra oss andre, er han i alle fall.

I tillegg er dette menneske inngiftet i min nære familie, og hans fru, mitt sløskenbarn, er desverre litt samme type. Eier ikke helt det en kan kalle for sosiale antenner.

De ser verden veldig i sort-hvitt, er bastente i sine uttalelser og går ikke av veien for om de sårer andre med det de sier og gjør (de vet best, gjør det beste, har det fineste om det nå er møbler, biler etc)
Nesten aldri at de ofrer noe for oss andre i familien, gjør noe for å glede oss.

Dette har vært en etisk/moralsk diskusjon i vår familie ganske så ofte. Hvordan skal man egentlig forholde seg til slike mennesker ??? Min mor, som er DEN diplomaten, og hennes kjødelige tante, sier at ; "En får bruke vettet den som har det..." Biter i seg uttalelser, og lar seg underkue på en måte.

Vet sannerlig ikke om jeg er så enig...

For første gang på alle år, inviterte jeg dem ikke på bursdagsfeiring lørdag. Og for første gang var jeg for familien ærlig og sto fram med mine meninger. De har nå feiret flere bursdager uten at de har hatt "tid og energi" til å invitere oss andre ???? (kommer litt an på vilje også synes nå jeg da)

Og hvorfor skal man egentlig føle at en må tilbringe begivenheter og tid sammen med mannesker som er familie, hvis man har så lite til felles og de slettes ikke gjør deg godt ???

Usikker, og grubler over dette temmelig ofte.

For å komme med et eksempel....
I en liten krok av stua har vi hengende noen bilde av vår sønn som har vært tatt hvert år i barnehagen. Ikke store, men 6 små minner om om tiden som har gått.
Husker hun gjorde et ganske så stort nummer av dette når hun så dem. For dette var det STYGGESTE hun hadde sett !!! Noe så smakløst !! Husker vi begge ble litt lei oss. vi har jo bare en sønn, og klart var vi glad i disse naturlige bildene.
Greit nok, syntes hun ikke de var så fine, hadde hun jo ikke behøvd å si noe da !! Det er som om slike folk er ut etter å såre andre. Sannerlig om jeg vet...

Vel, Sister... dette ble en lang kommentar du...
Skulle nesten tro du var Danmarks "Klara Klok" !!

Klem herfra også i dag.

Sister Bonde sagde ...

Nej Anemone - det er jeg ikke - Klara Klok, men jeg bliver så ked af det, når andre mennesker opfører sig på den måde, og gør så utrolig mange mennesker kede af det. Det kan jeg ikke ha.
Meget flot kommentar og jeg føler bare så meget med dig. Håber mange får glæde af dine ord - her. Klem i lige måde.

kokken pipper sagde ...

Kender det kun alt for godt - dejligt de kan komme hjem og vende tingene .... dejligt billede af die Herren ;-)

Sister Bonde sagde ...

Tak søde fr. Koch - sov godt

Madame sagde ...

Jeg kender det også så godt, det du fortæller! Men en rigtig god travetur plejer at blæse hjernen fri hos mig.

Marianne/shabby sagde ...

For nogen mennesker bstår deres liv i at være negative og kritiske fra morgen til aften. De kan forpeste familier, arbejdspladser osv. Jeg har haft oplevelser som Anemone og "turde" ikke sige fra. Men idag gør jeg.... jeg orker ikke at bruge min tid på kritiske i negativ forstand mennesker. Altså dem der er det hele tiden på andres bekostning uden at have noget at byde ind med....Håber ikke det blev helt rodet...

Sister Bonde sagde ...

Det er meget forståeligt Marianne, jeg har heldigvis også lært at sige fra, gider "dem" ikke mere. Tak for din kommentar.

et cetera sagde ...

Nu sidder jeg her igen - og er blevet lidt klogere og lidt bedre tilpas endnu engang ved at læse med i vame og (livskloge) indlæg med kommentarer. Jeg er selvfølgelig både ked af og harmfuld over at dine "mænner" har haft en af de oplevelser - men godt at de har en varm og hyggelig base hvor ting og sager kan komme i perspektiv igen!
Anemone, jeg er mundlam over din slægtnings ufølsomhed - men må jo tilstå at også jeg kender til den slags mennesker. Når jeg har det bedst kan jeg se at de nok har det værst med sig selv - verden er jo retfærdig på dén måde at man har det som man fortjener - og når man er negativ overfor alt og alle andre end sig selv - ja, så er man i sandhed "fattig"! SisterBonde, som vanligt rammer du hovedet på sømmet: der bruges uforholdsmæssigt meget "krudt" på de mennesker som spreder negativitet med deres udsagn og gerninger - men mon ikke vi bliver så kloge efterhånden, at vi kan "putte" dem i den bås de fortjener - og ikke ofre dem ret meget energi. "Fawlty Towers" er iøvrigt ualmindelig god grineterapi i sådan en situation - det vil jeg lige skrive mig bag øret!

Sister Bonde sagde ...

Et cetera - Anemones beretning er grufuld - men desværre kender vi den alle. Nogen gange må det bare frem, og det kom det så. Dejligt.
Også dejligt, at du bliver bedre tilpas, det glæder mig vildt. Og jo vi bliver klogere med alderen - heldigvis.
Jeg tror - især Jens - kan samtlige Fawlty Towers udenad. Han er bare så vild med dem, at det nogen gange grænser til . . . .