tirsdag den 8. januar 2008

Der kom svar

på min mail til DR-drama, som jeg synes I skal læse:

Tak for din mail vedr. rygning i Sommer. Sommer er jo en nutidig serie, der lever i kraft af en række meget forskellige karakterer, som bliver udsat for nogle mere eller mindre markante begivenheder. Som i virkelighedens verden er vores karakterer langtfra fejlfrie, og et par stykker af dem ryger altså - de gør det dog mest i smug, da det tilsyneladende ikke er en side af sig selv, de har lyst til at vise frem; et signal, vi bruger dramatisk i en fiktions-serie. Undervejs i serien vil flere andre karakterer vise sig, at have uvaner eller laster - ganske som det kan være tilfældet i virkeligheden.
Jeg håber, at du, på trods af rygningen, har lyst til at følge serien fremover.

Venlig hilsen
Lene Nedergaard
Programkoordinator, DR TV-DRAMA

Tak til Lene for et oprigtigt svar, som hun har givet tilladelse til at bringe her. Hun skriver i øvrigt, at det er fint DR-serierne bliver debatteret rundt omkring. Jeg mener dog fortsat, at en læge ikke skal ryge, når ca. 1. mill. mennesker ser med. Men vi har vel alle vores uvaner og laster ;o) Jeg ved i hvert fald godt, hvorfor jeg vejer for meget.

17 kommentarer:

Anonym sagde ...

Well, jeg kender fire læger i det virkelige liv, to af dem ryger som skorstene ... ;-)

Unknown sagde ...

Velkommen Furiens til min blog - dejligt med nye. I min tid (10 år) på intensiv afd. mødte jeg rigtig mange læger, som røg, men jeg havde håbet, at det efter hånden var vendt. Åbentbart ikke.

Nille sagde ...

Jeg synes da, at det er FLOT, at de svarer - og så hurtigt! Jeg er imponeret... men burde nok ikke undres over dine evner ;-)

Som Lene skriver - så er der jo mange andre laster - som vi alle ved er forkerte... men som alligevel hænger ved!

Glad for at de svarede dig - og dermed os alle ;-)

johanne sagde ...

Tja...det var fint med et hurtigt svar på din mail.
Men uanset hvilke andre laster, personerne i serien for fremtiden vil fremvise, så mener jeg stadigvæk, det er et forkert signal at give i disse "ikke-ryger" tider.
Jeg kender selv læger, der ryger..men det gør det bestemt ikke bedre.

Anonym sagde ...

Sister Bonde, jamen tak for velkomsten, er det virkelig første gang jeg har kommenteret her hos dig? Det er en fejl, jeg smutter jo tit forbi din dejlige blog!

Unknown sagde ...

Kæmpe-cyber-møs til dig Johanne - du har så evigt ret.

Tror jeg bestemt furiens eller også er der noget galt med min hukommelse, og det tror jeg helt sikkert der er.
Tak for rosen ;o)

Unknown sagde ...

Nille - hvor kunne jeg glemme dig - du skønne tøs. Jeg var også helt vildt imponeret og hun skrev en fin mail, da jeg spurgte om jeg måtte lægge hendes svar på min blog. Der findes mennesker out-there ;o)

Nina sagde ...

Dejlig ende på den historie. Og så er jeg ganske enig ang. rygningen. Uanset om det er en beskrivelse, sendes der jo et signal, det muligvis på et eller andet plan legaliserer rygning. Da jeg stadig røg, var jeg hunderæd for at mine børn, der var ret små dengang, skulle se det og efterligne mig, når de blev store! Så jeg gemte mig altid udenfor, indtil jeg fandt ud af, at det da vist var for åndsvagt og så holdt jeg op.

Anonym sagde ...

Tja, jeg er ikke-ryger, vi har haft røgfrit hus i 23 år, og selvfølgelig bør læger ikke ryge/være for fede/være alkoholikere/stofmisbrugere ect. Men de er mennesker ligesom alle andre, og har derfor også fejl og laster. Det gør serien mere troværdig at den ikke er så politisk korrekt, men man kunne jo tage temaet op og diskutere det. For øvrigt mener jeg, at ingen bør være påvirkede af alkohol/stoffer, når de arbejder, hverken læger/sygeplejersker/piloter/buschauffører eller andre.
Venlig hilsen
Lisbeth

Anonym sagde ...

Ja, selvfølgelig kan en læge godt ryge! Ikke at det er en god ide, men de er jo også kun mennesker, netop som det bliver sagt. Nogen klogere end andre og med laster også! Jeg kan ikke blive forarget! Det får ikke folk til at ryge el. lade være, det tror jeg ikke 5. min.

Unknown sagde ...

Nina - godt gået. Bare så stolt af dig.

Lisbeth - hvor er jeg altså bare glad i disse dage, nye (og flere) giver sig til kende, næsten dagligt. Det er så skønt.
Tusind tak for din kommentar, som bare er så rigtigt skrevet.

Deborah, vi har da lov at håbe, for alle kan vist være enige om, at det er usundt (som så meget andet ;o)

Anne sagde ...

Å den serien startet på norsk tv i går kveld, og vi satt forran skjermen vi også.

La ikke spesiellt merke til den røykingen, men gamlingen datt jo om, og det er vel kanskje hjertet det da... eller røyken??

Morsomt at du fikk svar på den mailen da.

et cetera sagde ...

Godt at du fik hurtigt svar - selv om jeg måske er den eneste der synes, at svaret sætter sig en smule mellem to stole?
Jeg genser lige for øjeblikket "Rejseholdet" - og dér ryger de som skorsten - og det generer mig faktisk ;-D

Marianne sagde ...

Sister, hvor er du altså "gang iden" - så er man væk fra din blog en dag og så skal jeg lige love for - at din husbond falder i søvn :-)
Nej spøg til side..... hvorfor behøver lægen og papdatteren at ryge i serien? er det nødvendigt for troværdigheden? eller? Jeg er sådan set ligeglad med hvem de viser der ryger, men behøves det overhovedet for at gøre serien ægte, næppe...........

Unknown sagde ...

Anemone - man lægger vel ikke mærke til det, hvis man ikke er focuseret på det. Men serien tegner god, så vi fortsætter da bare med at se den.

Nej et cetera, jeg giver dig fuldstændig ret, sådan ser jeg det også. Et el. andet sted tror jeg det er skjult reklame og at Skandinavisk tobakcompagni er sponser for disse serier - inkl. Rejseholdet.

Shabby - han er bare så glad for sin nye morfar-stol, at søvnen kommer til ham, lige så snart han har sat sig ;o)
Det er jo lige min pointe, som du beskriver, jeg kan ikke se nødvendigheden i det rygeri.

Lotte sagde ...

Det var dejligt - og lidt overraskende - at du fik svar. Og så så hurtigt!
Jeg tror ikke, der er nogen, der bliver lokket til at ryge, ved at se på rygende karakterer i TV-serier, men jeg er enig i, at det er et forkert signal at sende.
Måske vil der efterhånden blive færre og færre rygende roller på TV ligesom det er set inden for filmens verden. Der ER da heldigvis sket et skift fra dengang, hvor en filmplakat med en rygende skuespiller var mere sej/tiltrækkende/sexet end den samme plakat uden cigaretten...

Madame sagde ...

Sister, der er jo så meget læger ikke må, og som de gør - fx er der virkelig mange narkomaner, fordi de har let adgang til piller.