fredag den 1. februar 2008

Buksejagten er

indstillet for et stykke tid. YESFor nu skal sandheden frem - skal den. Jeg har jo et par pragtfulde (næsten totalt nye) cowboy-bukser liggende i skabet, og de passede så glimrende, da jeg købte dem for et ½ års tid siden. Men der er løbet meget vand i åen siden, og nu mener bukserne altså ikke, at de passer til min bagdel. Derfor skrev jeg alt ned, hvad jeg kunne finde af numre og navne, og fandt butikken, hvor de "gamle" i sin tid var købt. Den søde ekspedient gav mig nogen tilsvarende, og der blev prøvet. Nix du - den går ikke med elastik i - mine ridebanebukselår, klarer dem ikke. Tænk ved De hvad hun gjorde, fandt et par magen til dem, som ligger der hjemme, men et nummer større. Det var, som at komme hjem, da de faldt på plads omkring min nedre halvdel. Bad hende om at fjerne alle reklamerne, for de skulle bare på med det samme. Der røg lige 2 par sorte bukser med. Kære Anemone - fik 3 par bukser for kr. 950 (godt nok udsalg) men dine ACNE koster kr. 1.500 og passer kun til smækre numser, ikke min størrelse, desværre.

En anden ting at glæde sig over i dag er, at disse kom med posten.Billetterne til O2 - Tukankhamun grav - ligger klar til når Jens kommer hjem. En tredie ting som er klar, er at ovnen er tændt op og luner godt. Tør næsten ikke fortælle hvorfor. Men det undrede mig, da jeg kom hjem fra bukseindkøbsturen, at dørene smækkede indenfor. Øhhhh, har vi haft indbrud, har jeg glemt at lukke et vindue. I går aftes, da det var sengetid og alle stearinlys skulle slukkes, åbnede jeg et vindue, som ellers aldrig bliver åbnet, skulle lige lufte lidt ud. Kan nu bedre forstå alle lydene i nat, var så høje og at der har været så koldt hele formiddagen. Åbent vindue i 15 timer - der trænger ikke til udluftning foreløbig.

16 kommentarer:

Jette H sagde ...

Tillykke med bukserne, dejligt nu at kunne trække vejret frit igen, ikk'. Altid morsomt at se, så koncentrerede fotograferne er, når de skal fotografere sig selv i et spejl.. :)

Sister Bonde sagde ...

Ha, ha, ha, Jette, hvor er du sød, det er nemlig rigtigt - kan trække vejret igen og koncentrationen er der til fulde ;o)

NILLE sagde ...

Altså - det er vist godt, at Jens kommer hjem og holder lidt øje med det hele... inden du flyver ud af vinduet! Din stakkel der har måttet høre på det hele natten ;-)

Godt køb med bukserne!!!!

Sister Bonde sagde ...

Det er det nemlig Nille - og jeg har været hos slagteren og købe det lækreste lammekød, som skal ovenpå en god gang grøntsager, så han kan føle sig velkommen tilbage. Må hellere komme i gang.
Tak mht. købet - det holdt eddermanme også hårdt ;o)

Frk. Bibo sagde ...

Altså som du står dér, så ser du da ikke ud af noget, kære ven. SÅ skal du se mine hofter. HOST HOST!! Eller topmaven. Pyh nej altså!!

Pas godt på de billetter... ;-)

et cetera sagde ...

Ser hun ikke ud af NOGET, Bibo - det er vist en "ommer"? ;-D Nej, jeg forstår selvfølgelig hvad du, Bibo, mente - og Sister SER nemlig slank og smækker ud på billedet. Det er alligevel dejligt at høre at dine mange udflugter har båret frugt, kære Sister! - og billetterne er kommet - det er simpelthen også SÅ lækkert - og frisk luft er kun sundt, véd du nok!

Sister Bonde sagde ...

Billedet snyder kære barn nr. 3, og jeg vil da gerne se dine hofter ;o)
Passer rigtig meget på billeterne ;o)

Sister Bonde sagde ...

Jeps et cetera, så skrev vi samtidigt - for en gang skyld - slank og smækker er jeg langt fra - men sød - nogen gange ;o)
Har bukser i lange baner nu - dejligt.
Ikke sladre til Jens om åbent hus i 15 timer - lov det! ! ! !

et cetera sagde ...

Nej, nej - jeg sladrer ikke - og tænk, skrev vi virkelig samtidigt :-)

Nina sagde ...

Jamen Sister dog! Der er ikke noget som frisk luft, nye bukser og hyggelig varm ovn - god week-end til jer!

shabby -marianne sagde ...

Godt du fandt bukserne - kender godt til det at finde noget der sidder og så ikke kunne støve det op igen. bare husbonden ikke bliver mistænksom over den megen udluftning :-)

Anemone sagde ...

Nå skjønner jeg da ingen verdens ting. det må være noe utrolig galt med ditt kamera Sister.... FORDI... du ser jo ikke kraftig ut i det hele tatt... Synes rett og slett at du ser utrolig slank ut der du står jeg...

Men godt da at det ble bukser til deg. Og 3 stk for 950,- skal man jo si seg rimelig fornøyd med. Hovedsaken er at man finner noen bukser som man føler seg skikkelig vel i selv. Hvis ikke har de jo en tendens til ikke å bli brukt...

Og dine bukser som du har kjøpt for et halvt år siden går du inn i igjen til sommeren vet du. Når det har blitt noen flere sanseturer og årstiden er slik at en har fått beveget seg litt utendørs igjen.
Bare vent skal du se :-)

Anemone sagde ...

Å trøstes min....innbrudd ???? DET så jeg nå.... ble noe ødelagt, stjelt... Du som var alene hjemme !!!

Sister Bonde sagde ...

Et cetera - du behøver ikke at sladre, for jeg har fortalt ham sandheden, det kommer man nok længst med ;o)

Nina - du har fuldstændig ret.

Marianne - det var/er bare så skønt, har dem på nu, og de er skønne.

Anemone - tror kameraet er indstillet forkert ;o) Nei du, utrolig slank, det er jeg ikke. Men måske lidt deform.
De "for små"-bukser, har fundet en aftager. Men tak for din søde optemisme, jeg må hellere ud og gå en tur.
Nej Anemone - jeg troede der havde været indbrud pga gennemtræk, men det var jo bare fordi, jeg havde glemt at lukke et vindue i 15 timer. Intet taget, intet væk andet end en dyr varme ud af vinduet. Suk.

Datteren sagde ...

De sidder flot de bukser, enten har du tabt dig, eller også slanker de ;P

Sister Bonde sagde ...

De slanker - søde barn.