Først skulle der ryddes op på spisebordet, efter sønnen og mit flip med at studere gamle billeder, breve, fotoalbum, tegninger og jeg ved ikke hvad. Det var bare så hyggeligt og det tog timer. Derefter var det et spørgsmål om at tage sig voldsomt sammen. Om meget små 14 dage, bliver huset fyldt med 18 mennesker til Påskefrokost, så der skal - SKAL - gøres nogenlunde rent, inde som ude.
Hele husets vinduer skal vaskes/pudses og dem, som har læst med ca. fra begyndelsen, ved at dette arbejde, er mit allerstørste hadearbejde udover at ordne køleskab og rengøre badeværelser. Nej, jeg egner mig ikke som rengøringskone. Dette har brormand også bemærket, når han kommer på besøg, så kommer der gang i pudsekluden, og det er skønt. Jens tog sig sammen og fik kørt 3 læs på containerpladsen. Hvis det havde stået til mig, kunne han have kørt 30 gange. Men lidt har også sin ret.Håber at hans rædselsfulde "midlertidige" skur, kommer væk i år. 3 år må da siges, at være en meget lang midlertidig periode. Alt i alt en skøn solskinsdag, hvor pausen blev tilbragt med næsen i solen og en vaffel-is i hånden. Aftenmaden bliver Frem i lyset Mariannes italienske mørbrad - glæder mig vildt til at smage den. God weekend til alle.
lørdag den 8. marts 2008
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
10 kommentarer:
Også du rydder op og rydder ud Sister. Og kigger minder og sager med poden.
Det er forår!
Nemlig Anja - og det er bare så dejligt når det er overstået - altså ikke at kigge minder og foråret ;o) Tak.
Sådan en mindedag tror jeg, jeg vil indføre i nærmeste fremtid. Det ser rigtig hyggeligt ud.
Jeg kan godt lide din mand har haft et midlertidigt skur i 3 år :-)
Så utolig filnk du er og har vært da :-)
Hvilke vitaminpiller tar nå du kjære Sister?
Fin søndag til deg.
Lone - god fornøjelse - og det med at lide min mand og skuret, holder du var helt for dig selv ;o)
Han ville suge det til sig som en magnet:
Der kan du bare læse, der er nogen, som synes det er ok med et midlertidigt skur i over 3 år.
Anemone - er lige begyndt at tage dem (tager aldrig sådan noget), men kan huske (tænk), at jeg i de sidste mange år, har været syg i april måned, og det skulle jo ikke så gerne ske i år, hvor vi skal til London.
Multi ABCDE og Omega3 (fiskeolie).
God søndag til dig, Sister!
Jeg har også jævnligt et flip med at studere gamle billeder, breve, fotoalbummer o.s.v. - det er så hyggeligt!
I sær Madame - når det var sønnen, som lige pludselig fik interesse. Det var dejligt.
I lige måde god søndag.
HA - 3 år for midlertidige løsninger er INGENTING - jeg lever med midlertidige løsninger som er 23 - nej 24 år gamle ... :-(
Skulle vel aldrig være dig - ha, ha, ha, den bad du selv om. Knus
Send en kommentar