søndag den 25. maj 2008

Panik, panik, panik

Aldrig nogensinde, har swester været helt derude, hvor man har svært ved at finde tilbage igen. Men det lykkedes. Hver gang der er noget totalt kongeligt i tv, mødes swester og jeg, og vi tuder, kommenterer hver en kjole, hvem er det? Osv. osv, og vi nyder det. Sidst blev ceremonien (Isabellas barnedåb) nydt i Mullerup, dermed skulle dette bryllup afholdes i Sydsjælland. Men, men, men swester har det meget svært, hvis sommerhuset står helt alene. (Fælles familiesommerhus). Ankomst fredag til pragtfuld vejr/middag og total aftenhygge. Dermed "glemte" vi at undersøge det TV, som havde overvintret. Lørdag formiddag, inden afgang til byen for at handle, mente swester lige at tv'et skulle tjekkes. I ca. en ½ time, forsøgte vi to tøser, at få andet end "sne" på skærmen. Var forsynet med 3 forskellige antenner, bl.a. en meget fin elektronisk en, det var ikke nok. Jens overtog - og bad os venligst om at køre til byen - han skulle nok klare det her. Panikken i swesters øjne var total. Billedet viser hende skue mod Sønderjylland, skulle vi begynde at ro?Inde i byen, ringer min mobil, og i røret høres Marie Cavalliers stemme. Jens var stolt som en pave. Havde lånt 2 tv'er og 3 "nye" antenner, hos en nabo, og fået alt til at virke. Swester var ved at tude. Havde ellers fundet panikløsning - byens bio, viste det hele på stort lærred. Men helt ærligt, man vil da hellere sidde "derhjemme". På billedet er Dronningens søstre klar, afskærmning for solen klar, vi er klar og min veninde (som også var med) havde tryllet skøn tapas og champagne frem til os. Det blev en vidunderlig eftermiddag/aften, som vi sent vil glemme. Her er godnatbilledet.

10 kommentarer:

nina sagde ...

Velkommen hjem til virkeligheden! Skøn historie, du der fortæller og godt at det hele til sidst gik op i en højere enhed, ellers var I jo aldrig blevet mennesker igen. :oD
Og ja, det var faktisk et smukt bryllup. Jeg er jo ellers ikke så meget til den slags, som du ved, men selv jeg, flankeret af to meget nysgerrige unger, blev helt rørt! :o)

NILLE sagde ...

Jeg kunne selvfølgelig intet se hernede - men søster ringede fra DK lidt før kl. 17.. så jeg fik Marie's indgang i kirken over telefonen. Og søsters kommentarer om Joachims tårer sammen med TV'et i baggrunden... så tudede vi i kor! Jeg fandt et sammendrag på nettet senere dog - og det var absolut rørende! Men det vigtigste var jo, at I fik fjernsynet til at fungere - stakkels Jens! Han har haft sved på panden ;-)

Sister Bonde sagde ...

Tusind tak Nina - og du har fuldstændig ret, vi var aldrig blevet normale mennesker igen ;o)
Fantastisk at læse, at DU så bryllup, det må være alderen :D

Åhhhhh Nille - hvor det rører mig, at I sammen i telefonen, kan få den royale stemning frem. FLOT.
Ikke nogen stakkels Jens her - men en stolt Jens. Du må ikke have ondt af ham, han har det fint ;o)

Jette H sagde ...

Den udsigt og det måltid, gad jeg godt ha' deltaget i :)

Sister Bonde sagde ...

Det er bare så godt Jette, at man har del i sådan en smuk lille plet i Danmark. Maden var superduper, opskrifter fra bogen "tapas".

Lene sagde ...

Og jeg var på Sjælland, men uden fjernsyn men masser af god mad og dejlige menneske, så jeg nøjedes med ½ times sammendrag i aften :-)

og jeres udsigt var smuk som vores ;-)

Sister Bonde sagde ...

Det var vel også helt OK Lene ;o) Dejligt med skønne udsigter.

billedmager sagde ...

Det er godt at det lykkes Jens at få hul igennem til prinsebryllupet. Min dag i lørdags var også at sidde klinet til TV'et. Det var smukt at se.

Madame sagde ...

Jeg var med fra lidt i fem, og jeg giver dig ret - det var en stor oplevlse! Jeg må høre på, at Monsieur synes, det er totalt til grin med kongehuset - men det er du og jeg vist ikke enige i. Godt I reddede dagen :-)

Sister Bonde sagde ...

Billedmager - det var som det sku være :D

Madame - dejlig oplevelse. Jens ville ikke turde sige noget som helst, hans job er at servicere og holde sin mund. Det gør han så. Du må opdrage din bedre ½-del :D