tirsdag den 22. juli 2008

Jeg keder mig

- er det overhovedet lovligt at sige? Hvor mange i dag, tør kede sig? Skal vi alle være så superstressede, have fart på, have gang i projekter, at det ikke er tilladt at kede sig.Hvorom alting er, så keder jeg mig bravt i dag. Har snart ryddet op i alt, gjort klar til "nyt skab i mit liv". Bunkerne hober sig op udenfor, med det som skal på genbrugspladsen (den er lukket i dag ;o) Det går jo ikke, lige med et, sidder vi i et tomt hus. Nej, jeg må i gang med noget meningsfyldt - sådan skal det lyde i følge arbejdsministeren. Men fra på fredag holder jeg ferie, så mon ikke det er ok, at kede mig et par dage endnu.

16 kommentarer:

abildjyden sagde ...

For mig er det okay at kede sig.

Jeg har lært det er sundt at kede sig.

Sister Bonde sagde ...

Det er det også for mig, og velkommen til abildjyden. Det har jeg også lært :D

Det gule hus sagde ...

Det er sundt at kede sig, men skulle det blive for slemt kan du bare komme her og hjælpe med at rydde op.

Sister Bonde sagde ...

Gu er det da sundt Lis - og jeg er den der er smuttet - det er Herning, IK?

Lisen sagde ...

Er i øjeblikket ved at lære min teenager"datter" at det er helt okay at kede sig. Så jo det er tilladt at kede sig - elsker selv at kede mig.

Ked dig godt!

- Lise

Sister Bonde sagde ...

Godt at lære fra sig Lise, og så velkommen til bloggen.
Lover dig at kede mig godt :D

conny sagde ...

Jeg tror også på værdien af at kede sig. Man kan fx vælge at kede sig med en dejlig udsigt med dufte i næsen fra den dejlige danske natur. Eller kede sig foran noget tilfældigt tv. Eller bare ligge og kigge op i loftet.
På et eller andet tidspunkt finder man nok på noget at lave.
God kedsomhedsdag!

Sister Bonde sagde ...

Conny - har lige besluttet at jeg går en tur til havnen :D
Tidl. på dagen, fandt jeg en stor portion stygetøj - nu er den væk.
Duftene til næsen forbliver ogås væk, men jeg opgiver ALDRIG håbet.
Tak for dit indspark.

Det gule hus sagde ...

yes, tæt på Herning. Jeg sætter vand over...

conny sagde ...

ups, ja, Sister, jeg havde lige glemt den "detalje" (kommer nok for lidt forbi....). Beklager.
Jeg skrev det mest, fordi jeg i går aftes gik en tur i den lune sommeraften, hvor duftene i den grad trængte sig på.

Sister Bonde sagde ...

Fint Lis - see you.

Conny - på denne blog beklager eller undskylder man ikke. Mor her har bestemt.
Jeg nyder i den grad, når andre beskriver deres dufteoplevelser. Bliv endelig ved med det - søde.

Sifka sagde ...

Hvem keder sig? Sådan for alvor? Jeg vælger ind imellem, at kede mig med vilje, men ellers tror jeg egentlig ikke, at jeg keder mig, snarere lader vær' med at lave noget særligt, eller lader omstændigheder gøre det kedeligt. Og det kan man vel i princippet bare lade være med. Ja, jeg ved det ikke...

Sister Bonde sagde ...

For alvor er det nok "kun" dem, som sidder i fængslerne, der keder sig - Sifka
Nu er den bedre ½-del kommet hjem, så er der da lidt liv.

Irene sagde ...

Sikken en dejlig luksus at have tid til at kede sig. Det gad jeg godt lige et par dage, men jeg er bange for at min indbyggede 'creator' ville gå i gang med nåle og tråde og farver og sådan ... Men jeg gad godt lige kede mig lidt.

jensdrejer sagde ...

Det er virkelig sjældent at jeg keder mig. Alt for sjældent. Så kan man jo se tv eller surfe på nettet. Ja, men kunne selvfølgelig også lave noget mere fornuftigt.

Men jeg tror det er sundt at kede sig en gang i mellem. Som Suzanne Brøgger skriver: "Lediggang er roden til alt ånd".

Sister Bonde sagde ...

Irene - gider ingenting og keder mig bravt - måske fordi sommerhuset venter forude, så kan det ikke gå stærkt nok.

Jens - tænder ALTID først for tv'et om aftenen, surfer på nettet hele dagen og læser bøger, når jeg KEDER mig. Har aldrig kunnet læse Suzanne, hun fænger mig ikke, måske når jeg bliver gammel :D Men fint omskrevet ordsprog.