inde på det før - rigtig, rigtig mange - kommentarer eller ej.
Kan man skrive indlæg, og så bare ignorere, at der ikke kommer nogen kommentarer? Mange giver udtryk for at, indlæggene skrives for deres egen skyld, ikke for andres, og dermed er kommentarene dem ikke så vigtige. Det kan jeg altså ikke tilslutte mig - desværre - gid det var så vel. Hvis et indlæg på denne blog - IKKE får kommentarer - jamen så er der noget galt, simpelthen. Har helt hundrede fornærmet nogen, skrevet noget, som ingen gider læse om, har været ligegyldig, har skrevet, udgivet bare for at gøre det. Det er tankerne. I dagtimerne er bloggen mit sociale netværk, til alle jer, som sidder bag skærmen indimellem og skriver en skøn kommentar. Deborah havde et indlæg om manglende kommentarer, det gik hende på, og så bliver det altså svært. Det er ikke derfor jeg skriver det her, men fordi jeg blev lidt tændt, da én skrev til mig: Jeg har også en blog, men synes altså det er svært og ikke mindst, at få nogen til at læse og kommentere den ;-) Spekulerer på hvad der er fidusen i at blogge.
Blogmamma har et fast indlæg: Ny på bloggen. Læs det - det er givtigt og går lige ind, så man måske tænker sig om en ekstra gang, inden man bevæger sig ind på blogmarkedet ;o)
38 kommentarer:
Jeg har blogget i 3-4 år... forskellige typer blogs, forskellige emner.
Men for alle har det samme gjaldt, at man skal kommentere for at få kommentarer... Og så kommenterer vi jo der hvor vi finder genkendelse eller emner som rører os, og der hvor vi gerne vil sætte fodspor.
Nemlig - Annie - fine ord. Tak.
Jeg kan godt følge dig langt hen af vejen...bortset fra at jeg er holdt op med at kigge på mit antal af kommentarer.
Måske fordi jeg har forsøgt at skifte stil på min blog, og ved at ikke alle synes det så er interessant længere...måske fordi jeg holdt en lang pause, som jeg ved betød tab af besøgende...Måske fordi jeg er blevet dårlig til at kommentere hos andre, og derfor ikke bør forvente kommentarer hos mig selv.
Men det er da hyggeligst, når man ved at et indlæg bliver læst - og at det enten giver stof til eftertanke eller som minimum en anden lyst til at skrive en kommentar.
Jeg har dog valgt at skrive min blog ud fra devisen at den er til for mig - og hvis andre så finder den interessant, så er det fedt.
Når det så er sagt, så har næsten lige lavet et indlæg, som handler om mere debat på bloggene - for selvom jeg ikke kigger langt efter kommentarer, så drømmer jeg om flere indspark i den forstand, at der godt måtte komme gang i diskussionerne....for det giver en god dynamik...
Tak for meget fin kommentar Mona, det var lige DET jeg savnede. Kigger over til dig :D
Men Sister, du fik mig faktisk til at tænke.
Jeg har været meget dårlig til at kommentere hos andre den sidste stykke tid - bl.a. her, og det endda på trods af at jeg læser alle indlæg. Men jeg læser dem fra google reader, og glemmer at gå ind på selve siden...
Men dit indlæg fik mig til at tænke - jeg får rusket op i mig selv, og vil til at kommentere noget mere igen.
Min personlige overbevisning er, at hvis man var fuldstændig ligeglad med kommentarerne, så havde man en hjemmeside i stedet. Eller slog kommentarfunktionen fra. Er de fleste ikke dybest set glade for den respons de får på deres ord?
Jeg ved, jeg har en del læsere (blandt mennesker som udgør mit fysiske netværk ude på den anden side af skærmen), der aldrig kommenterer - bortset fra når vi ses og de så refererer til noget, jeg har skrevet. det er i orden med mig, for jeg ved jo, de læser med.
Jeg holder til gengæld også meget af de (fleste af de) kommentarer, jeg får fra mennesker, jeg kun kender via bloggeriet. Det slår mig ikke ud, når det er sparsomt med kommentarer, men mange kommetarer er da sjovest.
Nu er det jo sådan, som også nogle af dine andre kommentatorer har været inde på, at man er nødt til selv at være en aktiv kommentator for at få kommentarer på sin egen blog. Og så tror jeg også, at det er vigtigt at svare de mennesker, der kommenterer hos en selv (i det omfang det er muligt selvfølgelig).
Personligt får jeg slet ikke lagt så mange kommentarer som jeg gerne ville. Jeg har prioriteret at læste mere og kommentere mindre - simpelthen af tidsmæssige årsager.
Men kommentarerne er jo netop dette medies styrke. Dynamikken og interaktionen med mennesker rundt omkring i ind- og udland, mennesker man måske aldrig kommer til at møde ansigt til ansigt.
Men altså, lige en sidste kommentar til dine tanker om "at noget er galt" hvis der ikke kommer kommentarer. Se på dagens besøgstal. Blev dine ord slet ikke læst? Det kunne jo være, at dine læsere bare havde travlt den dag?
Og du skriver vel stadigvæk for dig selv?
Se DET Mona - kan jeg jo kun være superstolt af - at få andre til at tænke :D
Dejligt med din kommentar.
Ja, du ved jo, at jeg har siddet med den samme følelse. Dog synes jeg, at jeg er RIGTIG god til at kommenterer rundt omkring, uden dog at det skal være millimeterdemokrati, så er der dælme mange, der stort set aldrig gør gengæld og smider en hilsen hos mig! Og jeg kunne forstå, hvis jeg var ensidig og kedelig, men det synes jeg godt nok ikke, da jeg er rundt om både, sådan lige skudt fra hoften: livet som sådan, hestene, madlavning, TV-film og musik! Det kan ikke passe, at der ikke er noget for enhver smag....
Uhhhhhh Lotten - det var jo lige præcis IKKE det her jeg ville. Men man får åbentbart trykket på en knap, som udløser div. ting i folk. Og det er vel egentlig meget godt :D
Du har så evigt ret mht. "mine" læsere, og yes, jeg skriver for mig selv og alle jer andre.
Har også utroligt mange, som læser med, og som ALDRIG kunne drømme om at skrive en kommentar. Så hellere sende en mail, det er meget mere betryggende eller, hvad ved jeg.
Men din flotte kommentar er jo til et helt blogindlæg hos dig selv ;o)
Deborah - det er en svær verden det her bloggeri. Men gang på gang har jeg holdt pause, sågar lukket og slukket. Men jeg kan og vil ikke undvære, og så må det være som det er. Man skal bare ikke KUN skrive for kommentarenes skyld, den går altså ikke.
Fantastisk indlæg og rigtig god diskussion. Du fik da rusket op i folk her, kære Sister. Jeg var tæt på at nikke mit hoved af led da jeg læste Mona's kommentar. Er SÅ enig med hende. Ting går lidt hurtigt her - til tider - og så glemmer man at smide en hilsen, eller bare klikke ud fra sig google reader.
Det er også tit, JEG aldrig får kommentarer på nogle af mine indlæg. Har irriteret mig på et tidspunkt, men nu trækker jeg på skulderen. For måske indlægget bare ikke faldt i folks smag. Ok, godt så... Til gengæld er der andet der FALDER i god jord.
Men det er jo også det, der gør dette medie lidt interessant...synes JEG.
Jeg synes det er rigtig vigtig for mig at få kommentarer og jeg er rigtig, rigtig glad hver eneste gang nogen skriver en kommentar.
Men det kræver selvfølgelig, at man skriver nogle indlæg som andre mennesker gider at læse - og det skal naturligvis være rimelig velskrevet. Det skal jo fange læsernes interesse. Læserne skal have en oplevelse, så man ikke bare spilder deres tid.
Jeg tror fidusen er at skrive om noget som man virkelig brænder for. Så skriver man altid de bedste indlæg. Man skal skrive fordi man ikke kan lade være og så skal man glæde sig over kommentarerne som en dejlig ekstrabonus! Derudover kræver det vel også, at man møder nogle mennesker som har nogenlunde samme interesser.
Men andre mennesker skal naturligvis finde ens blog før de kan smide en kommentar. Man må lave noget reklame for sin egen blog, ved at smide nogle kommentarer hos andre bloggere. For mig er det også en supervigtig regel, at jeg besvarer ALLE kommentarer. Alt andet er efter min mening dybt uhøfligt, når folk har brugt tid på at skrive en hilsen.
Hov, jeg er vist kørt af sporet, så jeg må heller stoppe her!
Fantastisk og fantastisk - hmmmmm - frk. bibo. Måske mere kommentarerne fra de gæve tøser/gutter rundt omkring. Nu ikke få ondt i nakken :D
Hvad er en google reader? Og hvorfor er jeg så håbløs bagud med alting - DET skal du ikke svare på :D
Det ER et spændende medie - derfor holder vi jo fast.
Jens - du kører ALDRIG af sporet, og du er så super velskrevet, at det er en glæde for alle (håber jeg) at læse dine kommentarer. Klem til dig og skriv et indlæg på din blog om det. YES
Måske jeg burde kommentere Deborah på hendes egen blog, men nu kommer det altså her: Jeg har tidligere læst med på bloggen, men når jeg skal være ærlig, så glemmer jeg efterhånden at kigge ind, når de sidtse mange indlæg jeg er hoppet ind i, har handlet om heste. Og det er på ingen måde en kritik, bare en konstatering af at der skal altså andet til for at holde min interesse fanget. Men jeg er sikker på at hesteinteresserede går netop efter Deborahs blog og ikke min...
Den gang jeg udelukkende bloggede om erotik (ja, det gjorde jeg altså!) var det også (på nær ganske få undtagelser) helt andre bloggere jeg fik kommentarer fra...
Og nu er jeg altså nødt til at smutte...jeg skal lige over og kigge hos Jens...
Jens er en dejlig dreng - god fornøjelse Annie. Hvad er det for noget med erotik - altså, altså - og så på MIN blog. Snerpe, snerpe :D
Det skal aldrig ske mere... Sister Bonde. Jeg er en sød pige nu!
Godt at du er blevet voksen Annie :D
Jeg kan helt sikkert godt lide at få kommentarer, som en anden allerede har skrevet ville man jo slå kommentarfunktionen fra, lave en hjemmeside eller en lukket blog, hvis man ikke var interesseret i at få feedback fra andre.
Som jeg også har skrevet hos Mona, så er der nogle gange jeg simpelthen ikke har overskud til at kommentere ret meget andre steder og mine egne indlæg kan blive ret overfladiske og handle om the og strikning. Det skal der også være plads til, synes jeg :-)
Jeg nyder at komme her, men jeg kommenterer ikke på alt, kun når jeg har nået på hjerte.
Du er noget så hjertelig velkommen - du hjælpsomme kvinde deroppe mod nord.
Man kan ikke have overskud til alt og alle, sådan er det nu en gang. Eller jo, hvis man var en slags Mother Teresa eller pave ;o)
Det kan man ikke - og hvor gerne jeg end vil har jeg det sidste stykke tid været tvunget til at prioritere mig selv. Nu er det sommerferie og overskuddet vender langsomt ilbage :-)
Relevant indlæg, Sister, og så sandelig noget jeg har tænkt over lige så længe, jeg har skrevet, lukket og startet nye blogs op i forsøget på at finde "formen" ;o)
Men sjovt nok er jeg kommet til den modsatte konklusion. Jeg kører sur i kommentarerne, og det er der nok flere grunde til.
For det første har jeg det som Jens, alle der kommenterer skal have svar. Og jeg synes egentlig også, at alle der kommenterer hos mig fortjener mindst ét genbesøg - og så griber skidtet om sig, om jeg så må sige. Og det har jeg sjældent tid til.
For det andet, hvis jeg skal være lidt grov, så kan dette kommentarvæsen i mine øjne blive lidt kedsommeligt i længden. Forstået på den måde, at jeg på et eller andet tidspunkt synes, jeg har gentaget mig selv tilstrækkeligt i mine kommentare til div. bloggere. Og jeg kan sågar få den følelse i mine egne kommentarfelter også. For vi bliver vel lidt som en klub af ligesindede, der i værste fald klapper hinanden lidt på ryggen. Og dette skrevet i dyb respekt for jer, der også bruger dette medie socialt.
Og den tredje grund er vel også den, at ingen kan blive ved med at skrive det ene fantastiske indlæg efter det andet. Der må i sagens natur også komme mindre interessante indlæg rundt omkring. Og så vil jeg ikke føle mig forpligtet til at lægge en kommentar.
Det sociale var ikke mit udgangspunkt i sin tid. Ikke at jeg ikke blev glad for alle de dejlige kommentarer, jeg har fået i tidens løb, men det endte med at tage livet af min skrivelyst, måske fordi det jeg skrev, blev tilrettelagt i forhold til kommentarerne, og hvad folk ville have.
Mit udgangspunkt har hele tiden været at skrive for min egen skyld. At skrive fordi jeg ikke kan lade være. At jeg stadig godt kan lide at udgive i blogform, har vel et eller andet at gøre med, at det er en rar fornemmelse, at der er nogen der kikke med - alligevel.
Jeg har tidligere forsøgt at lukke kommentarfunktionen, men det virker forkert i dette medie. For det føles lidt som at udelukke sig selv fra en potientiel god debat, meningsudvekslig eller lign.
Lige nu er jeg i gang med mit 27. forsøg - eller noget. Og som noget nyt - igen, har jeg bare skrevet løs, uden at reklamere for mig selv. Derfor kommer der ikke mange forbi, og der er i sagens natur ingen, der kommenterer. For jeg kommenterer heller ikke andre steder. Og der er på trods af, at jeg læser en masse gode blogs stadigvæk.
Men det der står i min seneste blog er skrevet kun for mig. Jeg synes egentlig ikke, det jeg skriver nu, når op tidligere tiders højder i min skrivekunst, men det fungerer for mig, og mit sind bliver renset. Der er som sagt nogle ganske få, der kikker med, og det hygger jeg mig ved. Men der er overhovedet ingen forventninger nogen veje. Og det er godt for mig.
Verdens nu kedeligste blog findes her: http://dagbogsskriver.blogspot.com/
Og så lige til sidst: Her er jo et indlæg, der virkelig er interessant, se bare, hvor mange, der har lyst til at give sig tid til at tænke og skrive en kommentar om emnet.
Det er god blogning, efter min mening, når vi taler om kommentarer og blogdebat.
Nina - knus til dig. Du kan bare det med ord (er det ikke det jeg altid har skrevet :D, håber rigtig, rigtig mange får glæde af dem.
Tak for din tid - og kommentar ;o)
Hej og tak Sister Bonde fordi du bringer det på bane, det med at læse og kommentere.
Man skal have noget på hjerte for at kunne "drive " en blog.
se måske er det et problem, når man er så gammel at man er ude af arbejdsmarkedet, at man ikke oplever så meget spændende mere.
Men jeg tænker mange tanker i dagens løb og måske skal jeg skrive stikord og blogge om det jeg ser og oplever i min lille verden, og håbe på at nogen gider læse det.
Jeg skal være mig selv og skrive lige ud af posen og ikke prøve på at forskønne mit sprog- eller være en anden end den, jeg er.
Det vil jeg gøre for fremtiden.
Og så vil jeg blogge hver dag ( tror jeg nok )hvis ikke jeg har tiden, hvem har så ?
Inge - det har INTET med alderen at gøre. Som jeg skriver i min sidebar, så er det når lysten og behovet er der - ikke før - at jeg skriver. Har bare en frygtelig skrivekløe om morgen - og nogen gange tvinger jeg mig selv til at blive i sengen og lade bloggen være. Men man bliver afhængig - ud over alle grænser :D
Godt at du kommer ud af "busken" - og god vind fremover.
Hæ, hæ og tak for linket! :oD
En norsk blogger har skrevet om noe av det samme:
http://www.vedal.net/blogg/2008/07/20/terskelen-for-a-legge-igjen-kommentarer/
Og tak så myket - du livet leker - og så skriver hun lige om en som hedder Inger - jamen altså, altså.
Annie Fryd - Ja og lige den del af det, har jeg så også selv tænkt på, og derfor vil det glæde dig og andre (måske), at hestedelen el. noget af det, bliver omlagt til sin egen blog snart. Selvfølgelig kan (og vil heller ikke), helt undgå hestene ovre hos mig. Dertil er de ALT for stor en del af mit liv, men meget af dett, kommer for sig selv. Så håber jeg, du kommere over og kigger igen.
Lyder som et rigtig spændende projekt Deborah :D
Dette er et til alle tider relevant debatemne - især fordi det holder liv i netop dette medie. Utallige indlæg er jeg stødt på omkring 'hvorfor vi blogger' og har selv skrevet nogen stykker. Faktisk skal vi ikke længere tilbage end til i går for at finde et hvor jeg nævner noget om samme;-)
Jeg skriver 1.hovedsagligt fordi jeg ikke kan lade være 2.fordi jeg tror på at det kan have en betydning for andre at jeg deler ud af mine tanker og skridt i livet.
Det er ikke nødvendigt for mig at andre fortæller mig at de genkender noget i mit skriv, men det er meget glædeligt når det sker, og jeg er taknemmelig for den tid andre tager sig til at skrive inde hos mig - især fordi de kommentarer der kommer ofte er nærværende.
Kommentarer fra mennesker som ikke selv har en blog har en særlig energi. Jeg synes det er meget smukt at modtage disse fordi de ikke indeholder noget som helst ønske om at få noget igen.
Jeg ønsker ikke selv at kommentere hos andre for at fange læsere til ligenuogher, men skriver hos andre når jeg bliver grebet af en nærværsfølelse eller et emne jeg ikke kan glide af på.
Fordi jeg har faste blogs som jeg kommer forbi betyder det ikke at jeg føler mig indlagt til at kommentere på alle indlæg pågældende sted. Og jeg forventer heller ikke det samme, men registrerer blot hvad der sker omkring mig.
Jeg følger dog med i mine besøgende på statcounter, men mere som en observation end som guide for optimering af besøgstal:-)
Da jeg samtidig er et menneske i forvandling, og da det er dette jeg skriver om, sker der også til tider et blogryk. Det kan ikke være anderledes. Det ville være meget forkert for mig at kommentere blot fordi det er vane. Jeg er i bevægelse og det spejler min aktivitet i blogland sig (heldigvis) også i:-)
Men det er meget forskelligt hvad vores behov er - og det tror jeg er det vigtigste at anerkende. Der er ikke en eviggyldig sandhed om hvordan det skal være at blogge. Ligesom ude i livet;-)
Uhhhh altså Anja - dig og dine dejlige ord. Håber mange læser dem - både her og der. Klem til dig.
Tak Sister. Jeg er lidt af den overbevisning, at dem der læser ordene er præcis dem der har brug for dem:-)
Personligt forventer jeg ikke kommentarer, men til gengæld bliver jeg meget meget glad for dem jeg får.
Synes det er så forskelligt, og som Anja skriver, vores behov er forskellige. Derfor kan nogle nøjes med at skrive BØH! og få et halvt hundrede kommentarer på dét, mens andre skal skrive en længere filosofisk afhandling for at blive bemærket. Dét synes jeg er lidt ærgeligt.
Men det er bloglandet og vi skaber det selv. Former selv forestillingen om det der ligger bag, og i virkeligheden kan det jo være helt anderledes end vi går og tror.
Kigger i hvert fald forbi her hver dag.. skriver ikke altid, men det er nu mest pga. tidsmangel.
Anja - det tror jeg også ;o)
Johanna - hvor ER det rigtigt - det med bøh og ikke bøh. Det er simpelthen utroligt, hvad der tænder på knappen hos folk. Stenstropedia har lige lagt et billede ud - næsten uden tekst - tror han er oppe på 50 kommentarer inkl. hans egne. Men alligevel.
Vi skaber videre og jeg ved du er der OG har travlt - pas nu på dig selv ;o)
Ja sådan er det jo bare, livet. Nogen kommer lettere til tingene end andre. Men det behøver ikke betyde en skid (pardon) fordi det netop ikke er livsessens. Livsessens ligger ikke i kvantitet men i kvalitet set med mine øjne;-)
Lad os ikke sammenligne os med hinanden men blive i os selv og modtage og give hvor vi føler det sandt at gøre det:)
Jamen her er de jo - "mine" pink pompon-valmuer - ER det dig der har pustet frø helt over til mig? Flot debat iøvrigt - tankevækkende igen-igen.
To really understand a man we must judge him in misfortune .camiseta de España
Send en kommentar