ind i dette lille dejlige hus, har Jens stået for græsslåningen hos naboen - altså hende på 82 - og hos os. Fordi: han opdagede, hun havde en helt ny lille havetraktorslåmaskine stående - aldrig brugt - så hvis nu jeg slår dit, må jeg så låne maskinen og slå mit.
Det har fungeret fint, indtil i forgårs, hvor der på hoveddøren hang en pose, med et langt brev og et par bukser.
"Hvis du har fjernet brædder eller andet, som jeg ikke tilsyneladende skal bruge fra hus og have, så beder jeg dig om at lægge det tilbage igen" og længere nede i teksten "Jeg ved ikke, hvad jeg skal bruge dine bukser til Inger, så dem lægger jeg sammen med dette brev, tak for lån"
Jens har hjulpet hende med så meget, brugt vores brædder og mursten til at reparere hendes hus, for vi hjælper jo hinanden. Jeg var forleden aften, ovre og låne 200 g. mel og gav hende et par nye bukser (sad ikke rigtigt på mig), som hun blev lykkelig for: "Skal du ikke have penge for dem?". Nej det skal jeg da ikke, skønt at låne mel.I dag kører der en maskine rundt i vores have, vores maskine, for samarbejdet er desværre ophørt. Det ville Jens ikke stå model til, at blive anklaget for det ene og det andet (meget langt brev), og må indrømme, at jeg godt nok synes det var noget af en lussing.
Ved godt at man skal tage hensyn til ældre mennesker, det gør vi også, i den grad. Men når de bliver ondskabsfulde og jeg ved ikke hvad, så må vi altså sige fra. Desværre.
Jens har lige fået et skulderklap fra sit arbejde, de penge kører nu rundt og slår græs. Nøjjjjj, hvor kunne jeg godt have brugt dem på noget andet. Men så har vi jo kørt "gratis" i næsten 4 somre, så det går jo nok.
fredag den 11. juli 2008
Siden vi flyttede
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
20 kommentarer:
Uha, Sister, den slags gør ondt. Jeg omgås jo ogå mange gamle mennesker, og der er sket en misforståelse - det er jeg sikker på.
Jeg vile altså gå ind og spørge, hvad der er sket, siden hun har fået den opfattelse ...
Jeg blander mig lige kære sister :-) Jeg ville også gå ind og spørge ind til "problemet". Måske har hun ikke magtet at formulere sig korrekt skriftligt, og har fået byttet om på ord og sætninger. Det kan sagtens være. Eller måske har hun fuldstændig glemt virkeligheden. Det ville være synd at afskrive hende efter så mange år.
p.s. Har lige sendt dig en mail.
Siger som de to øvrige kvinder , der må være en forklaring, og den skal I da have...ellers går I da og ruger over "hvad der er sket"
Jens HAR været derovre - det gjorde han lige efter han havde læst brevet - i forgårs.
Johanne - du har sikkert fuldstændig ret - det var/er jo også sådan vi vælger at opfatte det. Men den måde brevet var skrevet - gik udover alm. god opdragelse. Og det kan man ikke være bekendt, lige meget, hvor "gammel" man er blevet.
Vi håber hun kommer over en dag og vil låne et par bukser :D
Hmmm... det lyder som om Fru Nabo er begyndende dement....
Gør det nemlig Annie - og vi skal nok være der - og vi holder øje. Trods alt :D
Sur oplevelse - og Annie har nok ret i en begyndende demens.
KH Siffe
Nemlig Siffe - og velkommen til min blog - altid dejligt, når nye giver sig til kende :D
Jeg kender en gammel dame, hun er helt klar i hovedet men hendes krop vil ikke samarbejde, noget siger mig at Fru Nabo har det lige omvendt! Øv, og det er netop nu hun har allermest behov for hjælp og omsorg.
Puuuust på egoet, jeg håber i formår at lægge det til en side, selvom det er svært.
Du har fuldstændigt ret Irene - men hun er altså også meget krævende. Når hun ringer, så skal vi stå der med det samme. Det gør vi også - men hun har altså 5 børn, som måske burde være der. De gør ingenting - andet end at ville flytte hende til Fyn. Og DET skal hun ikke - flytte fra sit hjem. Fjollet.
Vores ego er nu ikke så stort - det kan sagtens væltes.
Uanset hvad det skyldes, så skal der naturligvis være visse grænser.
Jeg kender samme situation fra et par gamle naboer. I næsten 10 år havde vi det enormt godt sammen og gik næsten ind og ud hos hinanden. Så begyndte de at blive mere og mere krævende. Det kunne jeg godt håndtere, men da de begyndte at blande sig i mit privatliv på en særdeles grov og krænkende måde, så måtte jeg også trække mig tilbage. Der er simpelthen grænser for hvad man skal finde sig i. I dag mener jeg at det er vigtigt at have et godt forhold til sine naboer, men der skal helst også være lidt distance....
Men tro mig: jeg kan virkelig godt forstå hvis I er skuffede....!
Hvor flabet gjort, jo hun er gammel og har måske en start på dement, men der er grænser for hvor lang tid man skal hoppe og sprænge for folk, kan gode være hun er sød og kunstner osv. meeen.
Øv hvor træls, for nu at sige det på godt Jydsk! Som andre er inde på, så er det jo nok noget demens, men det skulle man næsten tro, I havde spottet før så? Anyway ærgerligt både for jer og hende, men tillykke med den fine nye maskine. Håber hun kommer "til sig selv" og I kan få et godt forhold igen, for det er da så ubehageligt, men er det som mistænkt, er det nok ikke sandsynligt. Rigtig god weekend!
Kære Datter - ja, man bliver ked at det, både hvis det er det ene og det andet.
Deborah - tak for din fine kommentar. Jo, vi har spottet at der var lidt forvirring på vej, og det er bare så trist. Vi håber det bedste.
Men man behøver ikke at blive ondskabsfuld. Ved godt at mange ældre bliver det, som er syge. Uhhh, det er så hårdt.
Jens - også tusind tak for din lille historie. Vi er åbentbart mange, som har oplevet det. Det er altså så væmmeligt.
Hvor ubehageligt, jeg kan sørme godt forstå du blev ked af det. Det ville jeg også være blevet! Jeg håber I får det bedre sammen, trods alt.
Vi er kede af det Stine - det er simpelthen ubehageligt. Lad os nu se, hvordan det hele kommer til at gå. Tak for dine ord.
At I er kede af det siger jo meget om jeres gavmildhed, jeg håber det bliver bedre. God bedring i mellemtiden.
Tak søde Stine :)
Send en kommentar