lørdag den 18. oktober 2008

Total aktuel

statement. Drengene har lige spurgt, om de må se en film. Jamen hallo, er det det samme hos dig? Spørger dine eller din eller what ever, dig om de må? Er det bare fordi jeg er ældst :D
Men, hvorom alting er, så var/er jeg ikke inviteret. Derfor fortsættes der med, at hamre løs på valnødderne. Endelig er de syltede færdige - og de blev ok - denne gang. Det tog 4½ time, at knække 1 kg., derefter 3 timer, hvor de har kogt og simret.Nu gælder det poser med knækkede valnødder til fryseren. Det er simpelthen skønt, at kunne tage lidt ud og putte i postejer, brød osv. osv. God fortsat lørdag til dig og dine.

25 kommentarer:

Donald sagde ...

Knæk, knæk, knæk:-)

Det er da fordi de vil have stuen i fred, at "drengene" spørger så pænt, og det er jo godt at de har den synsvinkel på.

jensdrejer sagde ...

Hvor ser det hyggeligt ud. Og vejret er jo lige til at nyde en god film. Eller beskæftige sig i køkkenet.

Det ser rigtig godt ud med alle de glas - og valnødder i fryseren! Skønt!

Jeg tror faktisk at du har inspireret mig. Jeg skulle egentlig skrive et indlæg til bloggen, men jeg tror faktisk, at jeg først vil gå ud og bage en chokoladekage. Jahhh, tak for inspirationen!

Sister Bonde sagde ...

Nååååå - er det derfor Donald :D
Her er det altså ikke knæk, knæk, knæk men hammer, hammer, hammer. Gummihammer er indtil videre - det smarteste, når så mange valnødder skal åbnes.

Hvordan kan chokoladekage komme ind under valnøddehamren og 2 dovne drenge, som ser film?
Altså Jens - god fornøjelse med chokoladekage. Guf, guf, guf.

nina sagde ...

Jo, Sister, når jeg endelig er her, bliver jeg spurgt om lov til hvad som helst, og det er jeg glad for. Mine mine de små har måske også en passende alder til det :o)

Og valnødder - jeg mindes med vand mellem tænderne sidste efterårs ost, godt brød, rødvin og .... SYLTEDE VALNØDDER. Her er kun et ord der dækker: Himmerrigs mundfuld!!! :o) (og hold da op, hvor tiden går)

Til lykke med resultatet.

Sister Bonde sagde ...

Var du virkelig én af de heldige, som fik sidste år - hmmmmmmmm - du må ha fortjent det :D
I år bliver samtlige glas HER, lige med undtagelse af ét. Det skal sendes som præmie til én, som virkelig har ventet længe.

nina sagde ...

Jeg var meget heldig, Sister, og jeg kan sagtens leve på oplevelsen endnu! Men det kan jo være jeg kikker forbi en dag og "forlanger" en enkelt syltet nød og et ganske lille glas rødvin!!! :o)

jensdrejer sagde ...

Jamen, kære Sister, det er da simpelt: Først gik jeg i køkkenet og hyggede mig lige som dig. Kagen er for længst færdig og den blev god. Så nu vil jeg skære et stort stykke - eller måske to. Så vil jeg lave en kande the og tænde for fjernsynet, hvor der snart kommer Miss Marple. Og så vil jeg hygge mig lige som din Jens og sønnen.

Kort sagt - jeg har næsten kopieret jeres dag! Det kan man da kalde inspiration! Og havde det ikke været for dig, så havde jeg slet ikke bagt kage. Hvor er det skønt!

Lotten sagde ...

Uhhhmmm Sister - man kan vel ikke lokke opskriften ud af dig? Jeg har nemlig samlet en hel pose nødder, da jeg var på besøg ved Rude Skov for nylig. Måske har du allerede haft opskriften på bloggen, men jeg kan ikke huske det og den dukker ikke op ved søgning. Måske det er en hemmelighed?

Sister Bonde sagde ...

Nina - vi er flyttet :D

Dejligt Jens - og du kan jo tåle disse lækkerier. Ummmm.

Lotten - er ikke nogen hemmelighed:
500 g. valnødder
500 g. farin
Saften af en citron
Vaniljestang.

Nøddekernerne skoldes med kogende vand, og skylles derefter godt, så en del af den tynde lidt bitre hinde fjernes.
De kommes i en gryde sammen med de øvrige ingredienser, samt vand så det lige kan dække. Bringes til kogepunktet og simmer svagt uden låg i ca. 2 - 3 timer.
Lagen - der er som sirup - tilsættes Atamon og det fyldes på glas.

Dennegang kom jeg også en appelsin i - altså saften. Desværre (og det er første gang) fik jeg kogt formeget væde af, så nu er det lige før jeg tror de bliver for tørre i glasset. Men så er det bare med at spise hurtigt.

God fornøjelse.

et cetera sagde ...

Uha, det ser godt ud - sikken produktion, Sister - jeg er lidt små-imponeret for det ER da et kæmpe-arbejde ... - og så må jeg jo tilføje at jeg har smagt syltede valnødder i mængder, og at DIN opskrift er uovertruffen - indtil videre ;-)

Sister Bonde sagde ...

Et helt kilo et cetera - og jeg fortsætter, for der skal poser i fryseren.
De blev helt ok - denne gang :D

Donald sagde ...

Gnæk gnæk gnæk ...

Lene sagde ...

Nej sister, jeg bliver ikke spurgt af gemalen :-) så jeg ser sjældent fjernsyn, for vi har ikke samme smag. Kun vild med dans ser vi sammen :-)

Sister Bonde sagde ...

Hvor er du heldig Lene - at han vil se vild med dans, her er det en kamp om den ene og den anden kanal. For ingen GIDER sidde og se på det lille tv - ovenpå - vel. Og heller ikke genudsendelsen om lørdagen - vel.
Jeg flytter over til dig - betragt det som en trussel :D

Helle K. sagde ...

Mine spørger, når de vil se på mit tv :)
Jeg ser vild med dans sammen med håndværkeren - som ikke er blevet spurgt ;) børnene gør noget andet helst med en computer eller nogle venner :)

Helle K. sagde ...

PS: Min håndværker får som regel lov til at se Disnye sjov om fredagen - så bestemmer jeg resten af tiden - altså indtil jeg går i seng ;)

Sister Bonde sagde ...

Helle - skal vi bytte :D

Evi sagde ...

Uhmm det ser godt ud!
Sikken en flid du lægger i dine syltede nødder. Du burde få en automatiseret nøddeknækker til hjælp, men du lader til at hygge dig meget med knækkeriet. Det er spændende at følge hele processen og smagen er åbenbart uovertruffen ifølge de heldige, som har smagt.
Tør man håbe på at det er mig, som skal have sådan et glas i præmie?

Sister Bonde sagde ...

Evi - helt ærligt er det noget så gabende kedeligt, at stå der og hamre løs, men tankegangen er fin nok.
Du kan da altid håbe ;o)

Anja ligenu sagde ...

Sister. Det er godt nok de lækreste nødder (fnis) jeg længe har smagt. Jeg erfarede at jeg måtte få knækket løs så jeg kunne fryse dem ned som du foreskrev. Samme aften fik Thore et vildt nældefeberudbrud om øjnene. Jeg er bange for at det meget nøddestøv i luften har provokeret ham - selvom den tidligere blodprøve viste meget små udslag på valnødder. Jeg må have testet igen - og i værste fald må jeg finde en glad modtager af de flækkede. Jeg nåede vel ca at flække halvdelen af kassen. Og jeg nåede at NYDE hvor friske og lækre de var. Tak igen kære.

Sister Bonde sagde ...

Ejjjj Anja - det var da skrækkeligt - altså for Thore.
Kan du ikke sylte dem, så forstyrrer de da ikke nogen som helst. De er så skønne til ost eller is eller ymer eller you name it.
Har du ikke en lille allergipille, at give ham, når han får det sådan. De er så gode og hjælper i løbet af 10 min.
Selv tak søde Anja.

Evi sagde ...

Jeg har lige tjekket og jo det er det fine glas forrest til højre, som nu står på mit køkkenbord.
Det hjalp at håbe, må jeg sige.
Jeg er bare så glad for min fine præmie fra Sister Bondes valnøddeproduktion.
Jeg glæder mig vildt meget til at smage.
Tusind tak
Kærlig hilsen Evi

Sister Bonde sagde ...

Nemlig Evi - det er godt at håbe og ønske :D
Det andet i samme størrelse, blev sat på hudlægens bord, det vagte stor jubel.
Dejligt at glæde andre.

Anja ligenu sagde ...

Sister. Vi har MANGE allergipiller. Vi har også binyrebarkhormonpiller. Og en epipen. Man [han] kan jo dø af det;-)

Sister Bonde sagde ...

Anja - og DET må han ikke.
Men du kan da godt spise lidt syltede, når han ikke er hjemme.
Nej, ellers må du give dem væk. Send til Bibotøsen, hun trænger til knækkede valnødder :D