onsdag den 5. november 2008

I dag er det

OD-dag, og det er ikke en dag, som har min accept. Hvorfor er det lige, at gymnasieelevne skal bruge deres kostbare undervisningstid, til at indsamle til verdens fattige? Vi er et af de rigeste lande i verdenen, som hvert år sender enorme summer til dem, som ikke har. Det er godt. Vi er også et af de lande, som har færrest undervisningstimer i skoler og gymnasier. Mener derfor at tiden/dagen kunne bruges til noget mere fornuftigt. Bliver simpelthen så vred over det.rude I 2002 for jeg i blækhuset. Malene kom hjem med Biblen, som var blevet delt ud i en dansktime. Hele timen var blevet brugt på en repræsentant fra "Gideonitterne i Danmark". Biblen blev sendt retur gideonit-gruppen. Skolebestyrelsen, skoleinspektøren og undervisningsudvalget i kommunen, fik min mening om sagen: Hvorfor i en dansktime og når Biblen bliver delt ud, skal Koranen vel også? Ingen forskelsbehandling.

Uhhhh, der blev røre, og det var godt. Fremover blev undervisningstiden ikke brugt på reklamefremstød og gedeonitterne sendte ubrugte frimærker retur.

18 kommentarer:

Anonym sagde ...

Helt enig.

Lise sagde ...

Hå... det var jeg godt nok også blevet tosset over. Nogle gange så tænker de der lærer ikke lige tingene igennem 100%.

Derfor går vores barn ikke længere i en alm. folkeskole, men vi har taget valget til en religiøs privatskole - hvor ALLE religioner bliver præsenteret for ungerne, her bliver der ikke valgt for unger, men blot stillet krav om at man skal vælge. Vælge hvad man vil med livet, og vælge hvad man tror på.

(og det med OD, jeg forstår stadig ikke konceptet. Hvorfor er det kun en dag om året, de unge skal opfordres til at tænke på andre end dem selv?... nå men det er en anden snak.)

Som altid - godt brølt!

Helle K. sagde ...

Godt brølt løve :)

Unknown sagde ...

Tak Tine.

Lise - det er de studerende selv, der organiserer denne dag, og det har de "fået lov til" siden 1985. Det er simpelthen uhørt. Du kan læse om det på od.dk
Har lige spurgt sønnen om han deltog - dengang: "Aldrig - der bliver aflyst nok timer i forvejen". Var hans svar.
Han er IKKE præget af sin mors holding, for dengang boede han ikke hjemme.

Tak også til dig Helle :D

Pernille sagde ...

Faktisk ... giver jeg dig ret, og så alligevel... Jeg husker Operation Dagsværk som en rigtig god indgang til at tænke lidt bredere. Bestemt, vi havde også masser af aflyste timer og dele af dagen føltes som spild af tid - i virkeligheden var det nok mest tanken bag jeg synes var god.

kokken sagde ...

Er lidt græsk/katolsk hvad angår OD.På den ene side har du da ret i at der er mange timer der aflyses, men så er det for en gangs skyld til et godt formål at der ikke modtages undervisning lige den dag. Synes måske mere at man skulle protestere over alle de dage der mistes i undervisningen fordi man ikke sørger for vikarer når den faste underviser skal på kursus - eller værre endnu skal undervise i dagtimerne til "kunder" som skolen får penge for. Det gjorde mig sur da mine unger gik i gymnasiet. For fa'en sister du fik mig lige i blækhuset her. Tak for det og kæmpekrammer herfra;-)

Unknown sagde ...

Pernille - så kan man gøre det i weekenden. Behøver ikke være på en undervisningsdag.
Vinduer (deraf billedet) kan også pudses lørdag/søndag.

Uhhhhh, hvor er det godt fr. kok, for det er jo en all-over-klage, der er alt for mange timer, der går tabt i undervisningen.
Skriv et læserbrev fr. kok, hvis du gør, så gør jeg også :D
Retur med en krammer ;o)

kokken sagde ...

Nu aner jeg jo ikke om det stadig er sådan, for det er lang tid siden at mine unger havde den alder. Men jeg husker at min datter gik op på rektors kontor og gav ham et møgfald en dag , hvor hun havde taget toget for at komme i skole for at modtage een undervisningstime. Hun skulle efter skemaet være der til hen på eftermiddagen.Så æblet falder jo ikke så langt. Tiden er forpasset for et læserbrev tror jeg... Sikke en roman det blev til.....

Unknown sagde ...

Det er fortsat sådan fr. kok, dog kan man se sit skema på nettet, som hele tiden bliver opdateret, når timer bliver aflyst.
Dejligt med gode lange romaner :D

Lise sagde ...

Spændende dialog herinde idag - jeg lytter med med begejstring, og glædes over så mange der deler min mening om aflysning af skoletimer m.m.

Har dog kun lige en bemærkning her til Pernille - for mon ikke hendes skolegang ligger SÅ mange år tilbage, at aflysning af timer m.m. slet ikke fandtes. Dengang jeg gik på handelsskolen, fandt man ALTID en vikar. Tiderne skifter...

Lotte sagde ...

Jeg er ikke enig mht. Operation Dagsværks berettigelse.
Jeg synes i høj grad, at unge i dag udviser alt for lidt ansvar og omtanke, når det kommer til de nødlidende rundt omkring i verden. Det er for let bare at sige, at vi jo betaler U-landsbistand i forvejen. Det er en sovepude, der ikke skaber nogen som helst øget forståelse for problematikkerne.
Hvem skal blive næste generations ulandsudsendte, læger uden grænser etc., hvis ikke de unge lærer noget om de problemstillinger, der gør, at vi kan dele verden op i I- og U-lande.
Jeg har undervist unge, og jeg ville sådan ønske, de vidste lidt mere om andet end det, der er pensum.

Lotte sagde ...

(De unge, jeg underviste, kom lige fra gymnasiet)

Unknown sagde ...

Godt du synes det er spændende Lise.

Lotte - endelig, vidste du kom og godt du gjorde, der skal være til begge sider.
Men kan de (gymnasieeleverne) ikke lære det i timerne? Hvorfor skal de ud og pudse vinduer/fjerne spindelsvæv osv. osv for at lære. Det er DET Lotte - der går mig i mod.
Tak for dine ord.

Lotte sagde ...

Fordi der nu engang er forskel på praksis og teori. Allerbedst ville det jo være, hvis vi kunne flyve poderne ned til Uganda et smut, så de kunne mærke på deres egen krop, hvad det vil sige at bo i en jordhytte under uhygiejniske forhold og kun få en lille skål ris om dagen at leve af.
Men det er jo uladsiggøreligt og derfor synes jeg, at OD er et fint alternativ.

Det er videnskabeligt bevist, at du lærer og lagrer ting bedrer i hukommelsen, hvis der tilsættes fysisk aktivitet/praktiske øvelser. Og der ER forskel på bare at få en forelæsning eller læse en artikel om fattigdom og om at vi via skatten betaler os fra at gøre noget aktivt, og så prøve at lave noget fysisk arbejde, for at tjene nogle basører, der i vores hverdag måske ikek syner af meget, men som gør en himmelvid forskel for modtagerne i U-landene.

Jeg mener ikke, vi kan skabe den samme bevidsthed og fokus på fattiges forhold, hvis vi blot sidder i et lunt klasseværelse og får facts serveret.

Anonym sagde ...

Hvor er det godt at du sendte den bibel retur. Det er en af de bøger som jeg absolut IKKE vil have i min lejlighed.

Unknown sagde ...

Endnu engang tak Lotte - det er så godt med agumenter for og i mod.
Det duer jo ikke, hvis vi alle er enige.
Knus til dig

Unknown sagde ...

Tak Jens - den kommer heller aldrig ind i vores hus :D

Pernille sagde ...

Jeg synes bare at problemet dengang jeg gik i gymnasiet (og jo vi havde masser af aflyste timer) var snarere at Operation Dagsværk blev organiseret af en lille gruppe elever, mens masserne bare mødte op og fik en opgave der absolut ikke var besværret værd.

Ideen om at unge skal tænke over andres situation og være villige til at hjælpe er rigtig god, men hvorfor ikke i et bredere omfang, der involverer undervisningen.

Jeg var med et år og droppede det derefter, netop fordi tanken gik tabt i en alt for lille gruppe der gad men ikke formåede at bringe budskabet videre.
Men jeg synes stadig ideen er god og hvis ellers det virkede, så de unge fik øjnene op for hvad dagen går ud på, kan det for mig sagtens kaldes samfundsfag flyttet uden for skolens areal den dag.
Det skete bare ikke dengang, og sikkert heller ikke i dag - desværre!