lørdag den 29. november 2008

Overraskelse på overraskelse

Ét eller andet sted er det så svært at beskrive, sådan en ønskedag. For selv om det er gråt og især vådt, så har det været vidunderligt.butik For så skulle sønnen køres til Lyngså, og datteren havde vi lige glemt skulle til 3 timers teaterundervisning. MEN det gav jo kusinen og jeg, flere timers frihed, og så blev der kørt til Frederikshavn. Wauw, for en butik, der er banket ned der. Gå ind i Helberg Design, hvis alt for mange penge, ikke ved, hvad de skal bruges til :D kusinerne Vi blev temmelig tørstige, efter at have købt en del advents- og julegaver. Det var dejligt, bare sidde der, os to, som overhovedet ikke kender hinanden, men det blev der lavet totalt om på. Så meget, at vi næsten glemte at hente datteren. Fuld fart væk fra Frederikshavn, og jeg blev kastet ud af bilen, til Moster 1. Hun ville op i skoven og hente mos, så det gjorde vi da, i italienerstøvler og styrtende regnvejr. Og hvad så - det tørrer - og vi råhyggede.mossamleren Det blev ikke til besøg hos onkel, eller jo, afleverede blomst på trappen. Han har det forfærdeligt - det gør ondt på alt og alle. Moster nr. 3 fik også blomst, og der blev vist rundt i "endnu" et nyt hus. Den moster har snart boet i samtlige huse i Sæby, sjovt, hvor hun skal findes næste gang. Missionen "giv blomster" til alle søskende fra moar - lykkedes.

I morgen tidlig køres til Stjær, hvor et par dage tilbringes i selskab med veninde og husbond. Dejligt, dejligt - men Jens savner - og DET er også dejligt.

6 kommentarer:

Shabby - Marianne sagde ...

Hvor er det skønt at læse om dine oplevelser og du er godt nok langt nordpå :-)

Sister Bonde sagde ...

Meget langt væk fra hjemmet Marianne, men det er så dejligt at komme afsted, for jeg nyder det så meget.
Tak for rosen til ordene :D

et cetera sagde ...

Jeg har åbnet min pakke idag, sådan som jeg bestemte - og fik lov til ;-) For en gang skyld mangler jeg næsten ord - men har i dagens indlæg skrevet lidt om taknemmeligheden, jeg føler over den varme du altid - og så endnu en gang har formidlet.
Hvilket får mig til at tænke på: at have en kusine som dig - som man slet kke kendte - sikke en gave!
Heldigvis lyder det som om du har det aldeles dejligt, det er godt - og vist også lige dét der var meningen med hele "øvelsen", ikke? Blot skærer det mig naturligvis i hjertet med onkelen - jeg kan mærke smerten, både for Jer og hos ham selv, helt ind i marven ...

Sister Bonde sagde ...

Og så kunne du da godt lige ha givet kop midtvejskaffe her i formiddag - NÅÅÅÅ.
Et cetera - tak for ord - og godt at du kunne bruge "pakken".

jensdrejer sagde ...

Ja, hvad skal man skrive, udover at det lyder som en utrolig dejlig tur. Det er helt fantastisk at I når så meget forskelligt, både butikker og natur. Du bliver da fuldstændig udmattet når du kommer hjem. :D

Sister Bonde sagde ...

Bare vent Jens - til du læser, hvad jeg har oplevet i dag. Det er bare for skønt.