lørdag den 27. december 2008

Tilbageblik - hvad blev det dog til

strik Januar: Fik fruen varmet strikkepindene op igen, efter mange års hvile. Det blev til et par sokker, en halsmuffedisse, et halstørklæde, så sluttede den fest.

Mistelten blev gnedet på pæretræet, vildt og voldsomt, dog er der ikke sket noget som helt. Godt at der nytårsdag, forhåbentligt, kan hjembringes nye forsyninger.

Februar: Atter omtale af de forbandede fodvorter, der er dog sket det glædelige, at 3 nu er forsvundet, så måske ender det med, at Bispebjerg Hospital må undvære mig til februar. Nu har de vorter også været klisteret fast til mig i over 15 år, det må være nok. Det mest brugbare forslag, kom fra Sifka, som mente jeg skulle prøve, at sætte dem til salg.

Marts: Blev der efterlyst en havemand/dame, til at sætte skik (eller bare lave en have) på lidt over 3000 m2. Der er intet sket, alt ligger fortsat brak, og Lotten har fået nyt job. Kunne ellers ha været hyggeligt, at have hende på foder, og hendes skib i havnen :D

Advokat Sister blev brugt til ejendomshandel, da brormand vendte hjem fra Nord-norge efter næsten 25 år. Han har fortsat sit skønne sommerhus og trives.

brand Der lød nytårsfyrværkeri, en stille aften, men sandheden var ilde hørt. En lille skøn families hjem gik totalt op i røg. Nu ser det endelig ud til der sker noget, og det næsten et helt år efter. Stakkels mennesker.

April: Minderig måned, hvor vi kom til London og Jens fik set udstillingen fra Ægypten.

Maj: Her blev lovet, at afmelde alt det som er total ligegyldigt - læs luksus. Holdt løftet indtil i sidste uge, hvor lysten til at læse "RUM" blev for stor. 6 blade for ingen penge, derefter bliver det afbestilt.

Juni: Sønnen fik endelig sit kørekort, og mors taxi stillet i garage. Det er så vidunderligt at kunne sige: Gider du lige køre efter det og det? Jens nyder det, når de kører frem og tilbage på job, så kan de skiftes til at sove.

Foreningen mod læhegnschikane opstod, og det har været fantastisk. Medierne er bombaderet med artikler og vi kom i P4 samt landsdækkende radioavis. Håber fortsat på at komme på tv, det giver trods alt mere opmærksomhed.

stue Juli: Dømt varme og sommerhus - ikke meget som kan og skal ændres her.

August: Sommerhus fortsat, hvor køb af 4 små billeder til en femmer stykket, skulle til vurdering. De står fortsat her og venter på en opsang og et sted at hænge.

Det blev måneden, hvor huset blev beriget med dejlige skabe, og nu er der udsigt til, at vi kan købe 4 stk. til Malene (magen til) for kr. 1.000 via dba. Helt skønt, hvis det lykkedes og enormt billigt.

Det var også her pillemisbruget startede, og der er intet sket mht. lugtesansens tilbagetogt. Fortsætter dog med fiskepiller og en enkelt vitamin, noget er det sikkert godt for.

Penge_og_gavekort September: Store-gave-måned. Rejsechecken til DSB venter fortsat, og det er dejligt, at vide den er i sikker forvaring - hos DSB.

Sønnen blev nomineret for lille film, det var skønt at opleve. Stor fest.

Oktober: Rom blev atter besøgt og det er ikke sidste gang.

Trofast blogger forsvandt, og er forsat væk, uden farvel. Uhyggeligt, som det går én på, men det gør det altså. Nye kommer dog til - og det er dejligt.

Den røde bil, har heller ikke været her siden oktober, så det må simpelthen være en, som læser med på bloggen.

November: Der blev gjort rent på ca. 1 m2 hos Malene - det tog 2-3 timer - i morgen fortsætter festen - hele dagen. Nord- og midtjylland blev besøgt, og det var helt igennem vidunderlige fridage.

migDecember: Fruen nu med kollegaer, og det var tiltrængt. Spændende, hvad det nye år bringer, forhåbentlig et fast job, så Hjortens klør kan slippe sit tag.

Hvad er lovet, er glemt, så hvis nogen sidder og tænker det og det og det har hun lige glemt at huske, så skriv endelig.

18 kommentarer:

Sifka sagde ...

Ja tænk, sådan et år er hurtigt brugt op.

Unknown sagde ...

Godt der er et nyt i vente Sifka - og hvor jeg glæder mig.

kokken sagde ...

... og så glemte hun lige at nævne at hun bliver smukkere og smukkere :-) krammer herfra

Unknown sagde ...

Ejjjj - fr. kok - det glemte jeg ikke :D
Kram retur

Nina sagde ...

Herlig gennemgang af året der gik. Tak for erindringsopfriskningen.

Unknown sagde ...

Selvtak Nina - har du virkelig læst det hele? :D

Nina sagde ...

Ja da - det gør jeg da altid. :o)

MissMuffin sagde ...

Sikke et begivenhedsfuldt år du har haft..
Jeg har linket til dig på min blog, jeg håber det er ok..
God weekend...

Tina - omme i London sagde ...

WOW - er det virkelig allerede saa lang tid siden I var i London? Feet lille resume af aaret der gik. Glaedelig bagjul. :)

Anonym sagde ...

Herligt gennemgang af året der både gik. ;-) Et nyt spændende ligger friskt og ubrugt forude.

GrundGlad sagde ...

Sikken dejlig opsamling på et langt år, som alt i alt har været begivenhedsrigt og godt for dig og dine.

Jeg glæder mig til at læse med i 2009. Rigtig godt nytår, Sister Bonde! :-)

Anonym sagde ...

Det sommerhus er altså så yndigt og har en vidunderlig beliggenhed.

Dejligt genkig :o)

Unknown sagde ...

Miss Muffin - det er ikke helt ringe, og tak for det :D

Yes my dear Tina - det går alt for stærkt - må snart af sted igen ;o)
Tak og stort i lige måde.

Og DET har du helt ret i søde barn, og hvor bliver det spændende, hvad som skal ske :D

Tak for skønne ord - som altid Toni - og stort i lige måde til dig og dine.

Lone - du ville elske det, det er jeg bare så sikker på. Beliggenheden er total og aldeles ubetalelig.
Stort tak.

Anonym sagde ...

Sikken meget du har oplevet. Det var spændende at læse!

Kagekonen sagde ...

Hvor er det en fantastisk idé med gannemgang af året der gik. Måske snupper jeg den til min egen blog... Det har været fantastisk at følge dig i det forgangne år.

Unknown sagde ...

Jens - der sker åbenbart lidt, alligevel, selvom man går rundt om sig selv i et år :D
Og tak.

Glæder mig til at komme forbi og se, hvordan dit år gik Kagekone og tak for smukke ord.

Anonym sagde ...

Utroligt så meget der kan ske på ét enkelt år. Tak for læsning af det hyggelige og det mere skræmmende som rød bil og forsvundet blogger. Håber bilen holder sig væk, og at bloggeren dukker op igen.

Rigtig godt nytår til dig og alle dine :)

Unknown sagde ...

Helt utroligt Johanna - og stort selvtak. Meget, meget, meget underligt med den røde bil og blogger. Men sådan er der jo så meget.
Kæmpe godt nytår til dig og tusind tak for al din hjælp.