Læhegn og skov

I 2005 kørte min mand og jeg en tur for at besøge Møns Klint. Det skulle vi måske aldrig have gjort, for det blev en af de dyreste køreture i vores liv.
Vi faldt pladask for området og selvom vi "næsten" lige havde købt en gård, som vi var i fuld gang med at sætte i stand i Vestsjælland, købte vi et hus i Langebæk Kommune.
I over et år sad vi med 2 huslejer, det er så, hvad det er og vil, men det var ikke sjovt med usikkerheden, og vi glædede os bare så meget til at komme ned til vores lille smukke plet.
Vores hus ligger med åbne vidder til alle verdens hjørner. Ingen ting som forhindrer os i at nyde den smukkeste udsigt over mark, skov og vand.

Men man er jo ikke altid herre over, hvem man får som nabo - desværre. I dette tilfælde er vores nabo meget glad for tilskud fra EU til at anlægge skov og læhegn.
Sidste år plantede naboen læhegn 5 m. fra vores stuevinduer. Her har vi så taget konsekvensen, og byttet om på køkken og stue (ret bekostelig affære), så køkkenet nu vender mod syd. Det vil om nogle år gøre, at vi kan gå ud i en lille lukket gård, omkrandset af 10 m. høje træer. Men det gør nu ikke så meget, et langbord med skøn dug på, og den sydlandske stemning vil være der.
Stuen vender nu mod Nord, dermed kan vi fortsat nyde den skønne udsigt ud over Bøgestrømmen.

Det sluttede brat den 2. maj. Uden at fortælle noget om det (skal vedkommende vel egentlig heller ikke - men almindelig god "nabo-omgangstone"), er der plantet skov, direkte op til vores have/skel. Om nogle år er vi lukket totalt inde i skov.
Det "brune" stykke på billedet, viser, hvor den nye skov kommer.
Vi er kede af det, men må se fremad og finde lyspunkter, f.eks. kommer der mange flere fugle, og det er skønt.