De findes derude, de store mestre, dem som har skrevet blog i flere år og som bare ligger øverst på div. lister - hele tiden. Det værste er næsten, de er ligeglade.
De har ikke, som os andre, der lige er begyndt, tællere som viser, hvormange der besøger ens side, hvor mange der er online osv. osv. - de ved det.
De fortæller heller ikke, hvilke blogge de læser, "ingen nævnt - ingen glemt". Og hvis de gør, så er man jo noget så lykkelig, når man opdager, at linken til ens blog er med. (Det er dog ikke sket for mig endnu).
Nogen gange får man jo helt et chok, hvis man besøger en blog, hvor mestrene IKKE er med på "de her blogge læser jeg dagligt"-liste. Så sidder man og tænker: Kender de dem ikke, jamen altså, hvor synd.
Af kommentarer får de mellem 48 og 72 mindst per indlæg - hvergang. Jeg er lykkelig, hvis jeg får 1, så er der da nogen derude, der har opdaget mig.
De bruger også deres private navne, skriver ikke, manden, datteren, svigerinden osv. Næ, for vi kender hele deres familie ved navn, vi er private sammen med dem. De har intet at skjule, vi ånder og lever sammen med dem.
Jeg har overvejet om jeg skulle fortælle, at min mand hedder Jens, men jeg ved ikke om jeg tør endnu ;o)
søndag den 8. juli 2007
De store mestre
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
15 kommentarer:
Hej igen, Fandt skraldespanden (pudsede briller). glemte helt at sige, at din side altid er spændende at se på. Du er blandt dem jeg siger "godmorgen" til.
Tak Anne, dejligt at læse.
"Godt brølt, Løve". Hver enkelt blogskriver har jo sit helt eget fokus - eller prøver ihvertfald. Selvfølgelig bliver man påvirket - inspireret - af andre blogskrivere, men man behøver ikke lade sig diktere, altså føle at man skal det ene eller det andet. Min blog holdes fx meget anonym, for det har jeg det bedst med, kort og godt. Jeg skriver ikke ud fra et ønske om at finde nye venner - mere for at kunne ping-ponge på et forholdsvis uforpligtende niveau. Måske afprøve nogle tanker uden at blive nedgjort i al offentlighed.
Andre skriver måske også for deres fjerne familie og ønsker derfor at være mere personlig. Og det er jo hyggeligt at kunne følge med på sidelinjen.
I starten syntes jeg, at hverdags-bloggene måtte være ligegyldige, og ledte efter mere "tekniske/politiske" blogge. Men faktisk holder jeg mest af at surfe gennem alle hverdagstankerne, for de giver input til mit liv. De meget dedikererde blogge kræver for megen koncentration, he he.
Nå - det blev mange tanker i en stor rodebunke, for dit indlæg satte lige en hel del tanker i gang.
Fortsat god weekend.
Conny - tak for din dejlige rodebunke. Det er nemlig rigtigt det med hverdagstankerne, "der er andre som mig derude" og de giver bare så meget. Det med at ping-ponge er meget sigende. I ligemåde fortsat god weekend.
Jeg har også valgt den halvanonyme måde, mest fordi at mine børn, min mand og familie jo ikke har valgt dette her, men alligevel kan folk nok genkende mig, hvis de vil. Jeg lægger ikke skjul på hvad jeg laver og hvor jeg arbejder, nok mest fordi det er svært for mig at skrive om mit arbejde, hvis ikke man ved hvad jeg arbejder med.
Jeg har først fornylig opdaget dig, og nu er du med på min egen foretrukne, som jeg skal igennem. Jeg MÅ se at få lært at bruge bloglines, så jeg kan se hvornår folk skriver indlæg :-)for min mand griner over min uendelige foretrukne liste, jeg skal igennem.
Kære Lene, tusind tak for din kommentar, dejligt at læse. Har du en blog, som jeg må læse?
det kan du tro og hvorfor blognavnet ikke kommer frem i min profil, kan jeg ikke gennemskue, jeg er nemlig også temmelig ny ;-)
www.underet-er-at-vi-er-til.blogspot.com er adressen, forhåbentlig virker den ;-)
Dejligt tak, du er nu tilføjet til listen, og jeg vil glæde mig til at følge dig.
Prøv at gå ind under Betjeningspanel, Indstillinger, Udgivelse. Her skriver du dit blog navn, før blogspot.
Ved ikke om det er her, men prøv det.
Det må gælde i blogland såvel som udenfor, at man skal være sig selv og gøre det man har lyst til, vælge den stil, der passer til én selv.
Selvfølgelig er det dejligt at finde sit navn på listen - jeg blev da varm om hjertet da jeg så mit blognavn hos dig og frk. bibo - og det føles rart at blive accepteret af "de populære" (en gruppe som findes i enhver skolegård og på enhver arbejdsplads), men det er også min erfaring, at det ikke er her man oplever de største glæder eller varmeste følelser.
Med hensyn til navne så synes jeg faktisk det er irriterende, at nogle blogger slyger om sig med navne uden benævnelse. Med mindre man har læst deres blog længe og husker, hvem der står bag, så føler man sig uværgeligt udenfor.
Hvor privat folk skal være er op til dem selv. Det kan nu også blive FOR privat! Jeg stødte på et tidspunkt på et blogindlæg om indehaverens DIARÉ. Det var lidt for intimt!
Godt skrevet - emmaline - det med de populære. Kom lige i tanke om, at den gruppe på tre tøser, som styrede hele klassen, dengang, var jeg vist del af. Hmmmmmm.
Jamen jeg vil overveje endnu en gang om min mand Jens, skal nævnes ved navn.
Godt set, det der med 'the in-crowd' i skoletiden.
Mht anonymitet eller ej - er det ikke vigtigst, at man står inde for det man skriver? Der er intet der lyder og føles mere hult end blogs, der handler om hvordan man gerne VILLE være i stedet for hvordan man ER.
Måske derfor jeg ofte læser din?
Faldt helt tilfældigt over din blog og synes lige jeg bare ville fortælle at jeg som dig er ret ny i bloglandet men ved du hvad vi kommer efter det .... det er jeg sikker på ... og det går da meget godt syn's jeg ... jeg kigger med her hos dig fra nu af ... hilsen herfra
Velkommen til min blog dana og kokken pipper, hvor er det bare dejligt med nye, som giver sig til kende.
Jeg faldt helt tilfældigt over din blog her, via en kommentar du har skrevet et andet sted.
Hold da op - tænkte jeg...den blog vil jeg da gerne følge med i.
Sister bonde...hun anfører oven i købet hvilke bøger, der læses for tiden.
Så jeg vil med stor glæde lige sætte dig på min lille liste over sider, jeg besøger, for det her er en blog lige efter min smag.
Jeg er iøvrigt selv HELT nybegynder.
Kære Johanne - velkommen til og tak for de flotte ord - samt god læseløst.
Send en kommentar