Et cetera er kommet med en anmodning. Måske vil nogen af valgene virke banale, men jeg læser så mange bøger, at det er svært at vælge, og disse var dem, som kom hurtigst til mig.
Hvad har været din sidste store læseoplevelse?
Handlingen udspiller sig i Paris i tiden fra 2003-2004. Efter en gedigen nedtur havner hovedpersonen, Camille, med hjælp fra postkortsælgeren Philibert i hans kæmpelejlighed i Champ-de-Mars kvarteret ved Eiffeltårnet, hvor også kokken Franck lejer sig ind. ”Man skal ikke blande viskestykker og servietter sammen”, siger Francks bedstemor Paulette. Men det er lige, hvad der sker. Og Paulette gør selv kvartetten komplet, da hun hen imod slutningen flytter ind.
Åhhhh, hvor den bare er dejlig - læs den.
Er der en bog der har gjort et særligt indtryk på dig?
"Biernes hemmelige liv"
Det er en dramatisk og rørende historie fortalt af Lily Owen, en begavet, men ensom og skyldtynget hvid pige på 14 år. Hun bor i 1964 i en lille by i South Carolina sammen med sin brutale far. Lily har fået skyld for at have dræbt sin mor ved et vådeskud som 4-årig, og hendes eneste ven er den sorte kvinde Rosaleen, der er en slags husholderske.
Den er så stærk i sin fortællemåde, at man bliver blæst langt væk. Uuuuuuhhh, den er god.
Hvilken bog ville du forære væk?
Pi er 16 år, da hans forældre beslutter at emigrere fra Indien til Canada, så både mennesker og dyr er med om bord, da ulykken indtræffer og fragtskibet går ned. Da stormen har lagt sig, vugger en enkelt redningsbåd på Stillehavets bølger. I redningsbåden befinder sig en hyæne, en zebra med et brækket ben, en orangutang, Pi og en bengalsk tiger på over 200 kg ved navn Richard Parker. Da Pi er seksten beslutter hans forældre at emigrere fra Indien til Canada med deres zoologiske have. Men fragtskibet forliser, og i 227 dage deler Pi redningsbåd, rationer og tanker med den 200 kg tunge bengalske tiger Richard Parker.
Den er for alle. Sønnen har lige læst den og han var helt væk. Fantastisk spændende og lærerig bog.
På det lille "Dansk Center for Information om Folkedrab" på Østerbro arbejder fire kvinder: Camilla, Anne-Lise, Malene og Iben. Da Iben en dag modtager en anonym trusselsmail på engelsk, begynder mistankerne at svirre på den lille arbejdsplads. Er den fra en af aktørerne i de store folkedrab - for eksempel serberen Mirko Zigic - som de publicerer artikler om på nettet, eller er den sendt inde fra huset, for eksempel fra computeren inde hos Anne-Lise, som Iben og Malene mistænker for at lide af en personlighedsforstyrrelse? En psykologisk thriller og en historie om kvinders venskab samt en filosofisk roman om ondskab på både mikro- og makroplan.
Den er altså bare rigtig, rigtig god og lærerig og spændende og og og.
Der er jo så mange dejlige bøger, at det er svært at vælge. Men måske vi bare skal fortælle, når vi mindes en god bog.
Dejlig udfordring, et cetera, kom igen.
6 kommentarer:
Tak, Sister Bonde, for fin inspiration til nye læseoplevelser!
Du skal være så hjertelig velkommen - Madame.
Fine bøger du har fundet. Jeg har engang læst Pi's liv, den var rigtig god...og undtagelsen, ja den står på reol sammen de andre bøger jeg heller ikke har læst, jeg når vel frem til den engang...
Tak for inspiration til boglån - nu vi snart går den mørke tid i møde.......
Biernes hemmelige liv - skal jeg klart læse....
Bare sammen virker også som en humørspreder af de gode - så den må jeg også indenom.....
Håber at du fik "kigget" møbler...
Der var da ikke NOGET SOM HELST banalt over de valg! Jeg har ikke læst én eneste af dem - og dine anmeldelser er knaldgo'e - tak for det, du kære!
Er der også gang i week-end-hyggen på jeres kanter, jeg håber det!
Stort kram herfra
Emmaline, Marianne og et cetera - tusind tak for jeres kommentarer og rigtig god fornøjelse.
Jeps vi hygger og er lige kommet hjem fra "kigge"-turen, så jeg må hellere lige lægge lidt billeder ud - om snart.
Stort kram i lige måde.
Send en kommentar