For mange år siden, var der en af tøserne, som holdt en lille tøsemiddag. Jeg var der for at hjælpe lidt til, og vi skulle bl.a. tænde op i grillen. Det kunne vi ikke. Dermed basta - det er mændenes job, og så er den ikke længere. Men snakken gik om det her grill-noget og mænd - hele aftenen - vi kom vidt omkring og der blev grinet voldsomt.
Vi synes, det havde været så hyggeligt, at vi måtte ha nogle flere møder af samme slags, og gruppen blev udvidet med flere skønne tøser. Det første møde havde sin spæde start dagen før den 8. marts - den internationale kvindekampdag - så der blev lavet kampslagsang, kampuniformen skulle være en G-streng, (hvorfor - tjaaa, hvorfor ikke, når nogen kan, ku vi vel også) og dagsorden for, hvad der skulle snakkes om på møderne. Dette kun for sjov, for det blev jo aldrig til noget med, at snakke om knyster, åreknuder, overgangsalderen, børn osv. osv. Næ, det endte altid med, at snakken drejede sig om mænd. Der var en del mænd, som enormt gerne ville deltage i disse møder (hvis vi tar G-streng på, lokkede de med, i guder), men vi var hårde. Kun kvinder. 
Det sidste møde, vi havde, var i sommerhuset. Desværre var det ikke alle tøserne, som kunne deltage, men en lille skare mødte op og her var et af punkterne: parallelparkering. Det var sgu sjovt. En af tøserne, som bor i København, skulle lære os det, og hun ku og vi lærte det. Skønt.
Der afholdes ikke flere møder, alle har for travlt, men det var godt nok en sjov tid.
6 kommentarer:
Hvorfor ebber det ud?
Hvorfor har vi så travlt?
Jeg og nogle tøser mødtes engang om måned (søndag eftermiddag) på skift hos hinanden, hvor vi så lavede decoupage.
Vi hyggede grinede og spiste kage..... Vi havde stor aldersspredning, men det fungerede.
Der var ikke det emne (især om mænd) der ikke blev endevendt.
Pludselig meldte folk fra ikke fordi de ikke havde lyst,men de havde ikke tid!
Af og til er der en af dem der siger;
Skulle vi ikke starte igen? Eller bare jeg havde tid - det var så sjovt...........
Jeg forstår det ikke.... Der var jo aldrig nogen pligt - man kunne bare komme (hvis man kunne) i det tøj man stod i.
Det var sgu (sorry) bedre terapi end diverse dyre psykologer.
og så alligevel - jeg har ikke tid!
gstrengsweekend og parallelparkering??*s*
Det lyder for sjovt.. Ærgerligt er det når sådanne "grupper" opløses, men sådan er det ofte når der skabes familie, men ofte er der vel mulighed for at genforenes, bare ikke så ofte som før, men når ungerne flyver fra reden, er der som regel mindre at se til, men så er det man får andre interesser og måske er "vokset" fra hinanden..
Men tak for indlægget her. Det var sjovt at læse om.
Kh Gitte
www.strikkestrakkestrukke.blogspot.com
Fantastisk klub - men måske har alt sin tid ... Det der med parallelparkeringen ville jeg godt nok gerne have været med til ;-)
Godt skrevet Marianne og det med terapien er ramt helt rigtigt.
Velkommen Gitte - og det var monster sjovt. Mavekramper i flere dage efter disse møder. Mange af pigerne er i top-poster, så det er svært, med lange arbejdsdage og møder og rejser osv. osv., og lige passe familien også. Men de nød det sgu, når de endelig fandt tiden.
Og selv tak, sku det være en anden gang, så er du velkommen.
Et cetera - ved du hvad - nu kan jeg med lastbil og DET er sjovt. Jeg kommer gerne og underviser ;o)
nå det kom et cetera mig i forkøbet. Jeg tror nogle ting bare skal ebbe ud, for det har sin tid. Det giver jo plads til nye oplevelser (at blogge foreksempel). Jeg mødtes med nogle sygehuskollegaer, fast en gang om måneden i flere år...jeg måtte altså sige fra, da vi sad der som gamle ægtepar og snakkede om det samme og det samme, hver gang. Dermed ikke sagt, at der ikke er noget værdifuldt i at ses med de samme mennesker hele livet. Jeg vil jo også nødig undvære min bedste veninde gennem mange år. Lidt rodet det her, men jeg håber I forstår :-)
Kære Anne - forstår til fulde - tak for din indsigt.
Send en kommentar