lørdag den 11. august 2007

Tudekluden II

Jeg har været fraværende og det i sådan en grad, at alt andet har været lukket ude. Normalt lader jeg mig voldsomt irretere af spyfluer, men den ene, som summede rundt om mig, fik lov.

Fik en mail hertil morgen, at Suste Bonnéns bog: "Portrætfortællinger fra Rigshospitalet" var klar til afhentning. Da jeg jo alligevel havde en del, som skulle retur til Construx, kørte jeg.
Egentlig viste jeg ikke, om jeg var klar til denne bog. Nu efter at have siddet i sofaen og læst den fra ende til anden i 2 timer, vidner tudekluden om det.
Det er en fantastisk flot bog. Utroligt smukke billeder og en beskrivelse så rørende, af de som bærer Rigshospitalet, og de som er nød til at være der. Hvis du kan - så nyd denne dejlige bog.

16 kommentarer:

Anne sagde ...

Den vil jeg da straks reservere og så have et helt lagen klar til tudeklud. Jeg bliver altid så berørt af både film og bøger der fortæller om menneskeskæbner..

Sister Bonde sagde ...

Et lagen kan nok lige gøre det Anne - rigtig god fornøjelse

Frk. Bibo sagde ...

Puuuh, ikke en bog jeg skal læse lige sådan med det samme. Det vil resultere i oversvømmelse, tror jeg.

Nina sagde ...

Tja, jeg ved ikke rigtigt. Har haft min gang som pårørende på Riget ad flere omgange, så selv det at gense Von Triers Riget vække minder. Så måske jeg ville drukne!

Sister Bonde sagde ...

Kære frk. bibo og Nina, som jeg skriver, skal man kunne magte det. Men den er altså meget fin.

Anne sagde ...

det lyder som om mange af os kan "flyde over" og det er vel egentlig godt nok.... så er vi da ikke helt uden følelser?

Frk. Bibo sagde ...

Jeg er da NOGET så følsom, "Bøv"

Anne sagde ...

ditto

et cetera sagde ...

Jeg har set uddrag - Suste er en fantastisk fotograf - men jeg styrer i en stor bue udenom alligevel - har v�ret ALT for t�t p� at komme til at dele sk�bne med nogle af de portr�tterede, er jeg bange for!

Sister Bonde sagde ...

Hold dig langt væk - kære et cetera - men den er nu smuk. Jeg sendte en mail til Suste, at jeg havde skrevet et lille indlæg om hende. 10 min. efter var der mail retur, at hun var meget, meget glad for det som jeg skrev. Det er dejligt, sådan noget.

Marianne/København sagde ...

Jeg syntes at det er fint at der laves en bog om hvad der foregår "bag murerne" på Riget.

Jeg har nu i 15 år haft min gang der med min søn, som næsten frekventere alle afdelinger.
Vi er ofte indlagt i lange perioder (eller køre frem og tilbage 3 gange om dagen mellem Riget og hjemmet). Vi har været der i næsten et helt år uden at han kom hjem. Min søn ahr været i narkose ca 75 gange......
Jeg har alle de portrætter i bogen oppe i hovedet.
Alle de børn jeg har set klare det og alle de børn jeg har mødt som ikke klarede det.
Jeg har billederne af de helt fantastiske; læger, sygepl, portører, radiologer, laboranter, rengøringsfolk, diætister,præster, socialrådgiver, grædekoner,pædagoger,besøgvenner osv.
Jeg har også billederne af de mindre gode.....
For dem som mig - vi behøver ikke den bog - den har vi allerede(i hovedet -i minderne),
men for "alle jer andre" - så er den sikkert god ( jeg har ikke set den).
Men god i den forstand, at i skal lærer at holde af hverdagen. At elske de små ting der sker hver dag i livet. I skal elske nuet - vi ved ikke hvorlænge vi har det?
Capre Diem
jeg elsker jer!

Sister Bonde sagde ...

Hvor er det flot skrevet Marianne - og rigtig - vi skal huske at leve hver dag. Tak for din smukke kommentar.

et cetera sagde ...

Smukt, Marianne - jeg fik lyst til at skrive noget om hvordan de svære sider af livet giver os perspektivet - men jeg er bange for at det kan blive for overfladisk i forhold til jeres liv med jeres søn - så jeg nøjes med at sige: du gav mig lige en stille stund med eftertanke ...

johanne sagde ...

Hvor er det smukt, Marianne. Tak fordi du vil dele dine oplevelser med os.
Jeg holder mig også væk fra bogen, kender også Riget indefra alt for godt. Marianne gav mig endnu en stille stund med tilbageblik og eftertanker.
Husk - dagen i dag er den vigtigste i Jeres liv.

Nina sagde ...

Så fuldstændig rigtigt og smukt beskrevet, Marianne!

Marianne/København sagde ...

Tak for dine pæne ord vedr. mit indlæg. Det var nu slet ikke ment sådan, andet end
Lev mens i kan - elsk mens i kan
Elsker jer alle :-)