Billedbladet bliver købt indimellem - og det uden skam - for jeg ææælsker de kongelige. "sådan bliver din uge" plejer jeg aldrig at læse, for hvad kan jeg bruge det til - intet. Men her får I den alligevel:
Du vil sikkert helst være helt alene og arbejde bag de lukkede døre, og det vil være godt for dig, for her vil du kunne skabe en masse spændende ting, som du kan føre ud i livet. Der er ting, som du har svært ved at finde ud af, så her er det klogt at spørge dine medmennesker om et godt råd.
I midten af november har jeg været "alene" i 1 år, og bag lukkede døre, uden kontakt til alverden. Naaaaajjjjj, jeg tog jo lige det der "berømte" kørekort i foråret, og her var jeg da sammen med en masse skønne fyre.
Blev udsat for det der hedder "psykisk pres" på min arbejdsplads, som resulterede i en stress-faktor, som gjorde, at jeg ikke kunne være der længere - desværre.
Nu er der endelig taget rigtigt hånd om det, hele sagen skal anmeldes som en arbejdsskade, så der måske snart er en løsning på, at jeg kan komme ud på arbejdsmarkedet igen og få mig selv tilbage til mig.
Du vil sikkert helst være helt alene og arbejde bag de lukkede døre, og det vil være godt for dig, for her vil du kunne skabe en masse spændende ting, som du kan føre ud i livet. Der er ting, som du har svært ved at finde ud af, så her er det klogt at spørge dine medmennesker om et godt råd.
I midten af november har jeg været "alene" i 1 år, og bag lukkede døre, uden kontakt til alverden. Naaaaajjjjj, jeg tog jo lige det der "berømte" kørekort i foråret, og her var jeg da sammen med en masse skønne fyre.
Blev udsat for det der hedder "psykisk pres" på min arbejdsplads, som resulterede i en stress-faktor, som gjorde, at jeg ikke kunne være der længere - desværre.
Nu er der endelig taget rigtigt hånd om det, hele sagen skal anmeldes som en arbejdsskade, så der måske snart er en løsning på, at jeg kan komme ud på arbejdsmarkedet igen og få mig selv tilbage til mig.
Billedet er sønnen taget af datteren.
Men så er det jo godt, at jeg fandt bloggen og derigennem har haft en fantastisk kontakt til medmennesker rundt omkring, som uden at kende mig, har givet så meget indhold i hverdagen, at det er ubeskriveligt.
Tak til jer alle.
21 kommentarer:
Vi har ikke givet dig...... det eer dig der har givet så meget. Altid frisk for en kommentar og en blogskulder som trøster.
Jeg tror og ved at når du er klar så er der et fantastisk arbejde der venter på dig - for du er en meget varm og givende person.
Det er utroligt at et arbejde kan få lov til at ødelægge mennesker så de invalideres af det - det kan gøre mig så vred.
Jeg tror det er vigtig at du bibeholder dine sanseturer også selv om lugtesansen skulle komme tilbage.
Det er vigtig at man evner at se detaljen, at nyde den på den måde tror jeg at helheden/livet får en større betydning.
Du skal huske at være god ved dig selv ikke kun materielt, men også iforhold til sansningen -brug den tid du skal bruge - kun på den måde kan du komme styrket ud på den anden side.
Men du er jo godt igang! At tage et truckerkort syntes jeg er total overblæret og grænseoverskridende... sådan!
Flot billede datteren har taget - hopper han trampolin eller??
En rigtig god dag til dig sisterbonde med håb om at hjertet snart går ned i almindelige takter.
Go´morgen, kære lillesøster :-)
Jeg er helt enig. Det ER dig, der har givet os så meget. Hvis du ikke havde været her i bloggen, så havde jeg f.eks. ikke lært at sanse, og jeg havde heller ikke fået alle dine dejlige skulderklap og kærlige kommentarer. De er guld værd for mig.
Men jeg forstår, hvad du mener. Da jeg f.eks. selv skrev om, hvorfor jeg bloggede, da skrev jeg, at bloggen er mit sociale netværk og min måde at holde mig selv i gang på, fordi jeg ikke kommer så meget ud i den virkelige verden. DU skrev, at dit liv står lidt stille lige for tiden, husker jeg. Men jeg lagde også mærke til, at du skrev: for tiden.
At du har taget kørekort er alletiders. Og det gør mig glad at vide, der måske snart kommer en løsning. Men ellers....så fornemmer jeg en stærk kvinde, som nok skal klare selv at finde sine egne løsninger. Sådan! Ingen skal komme og slå dig omkuld, ska´ de. Bare at de ved det! Tja...jeg bliver vist også lidt vred nu, på dine vegne :-) Fortsat held og lykke og et knus.
Du ønskes en god dag.
Jeg blogger for, at få et socialt netværk..noget jeg savner i min hverdag..Og din blog, er så skøn at læse.
Håber du/I vil med til, at komme med jeres ynglings steder i Jeres by
Så får man vide lidt mere om de forskellige byer og steder rundt i Danmarks land, planen er at få lavet en lille blog/turist guide..
Kom forbi min blog, og giv din kommentar. Vil du være anonym kan du sende mig en mail: culinaria@stofanet.dk
Åh hvor får jeg ondt i maven af at læse dit morgen-indlæg. Har aldrig kunnet fatte at den slags kan ske på en arbejdsplads hvor der er ansat voksne mennesker. Jeg arbejder jo som bekendt med børn nu, og de er slemme, men tidligere arbejdede jeg et sted hvor det snerpede lige lovlig meget hen efter det du beskriver. Jeg nåede heldigvis at sige op selv i tide - ellers var det nok gået rigtig galt.Så glæd dig over at det er fortid og at det er fremtiden der er interessant! Nyd dagen og tag den til dig som en gave lige præcis til dig! Knus herfra!
Kæreste Marianne og Johanne, det er altså for meget. Nu må I stoppe. Tårene triller - men det vel også meget godt, det var/er jo nok det, som jeg trængte til i dag. Var godt nok MEGET lang tid om at sende dette indlæg ud, skulle, skulle ikke. Tak.
Også tak til dig Morgenfrue. Jeg ville gerne bidrage, men synes ikke at jeg har det helt rigtige at byde på - endnu.
Fr. Koch. I et lægehus kommer der mange patienter, som ikke har det godt og som føler alt går dem i mod. Det gør det også. De er ude af balance, syge osv. osv. Men det kan ikke være rigtigt, at fordi min stilling som frontfigur, skulle tilsvindes af alle deres aggressioner og trues på livet, når de ikke kunne få en tid, ikke kunne komme igennem på telefonen, ikke fik det rigtige medicin osv.
Jeg skal være glad for at jeg kom væk, men jeg kunne jo også godt li jobbet. Fuld fart på - lige mig.
Se det her skulle jo ikke ha været ude, men nu kom det også det. Jeg føler mig som en åben bog i dag.
Nu må du ikke ha ondt i maven, så skal du bare til lægen ;o) Kæmpeknus til dig
Marianne - glemte at skrive, at ja han hopper i trambolin og hjertet har det meget bedre i dag.
Når jeg engang får mig en lastbil, kommer jeg og henter dig, så kører vi op til Ålborg.
Sikke dejlige kommentarer du har fået - jeg kan vist ikke tilføje ret meget, men din blog er skøn og livsbekræftende.
Det er til tider frygtelig hårdt at være på arbejdsmarkedet. Der, hvor jeg arbejder, skal der fyres et utal af mennesker i overmorgen, også det slider.
Åhhh madame - du tilføjer jo netop.
Det slider voldsomt, håber du kommer godt igennem.
Søde ven, her havner jeg i bunden af kommentarerne, hvor alt det jeg kunne have fundet på at skrive allerede er formuleret, så jeg vil bare sige, at jeg er glad for, at jeg har "mødt" dig.
Livet slår kolbøtter som du også illustrerer med dit billede, men du er ved at lande på fødderne igen og det er dejligt at høre. Knus fra mig...
Bunden nåes aldrig mht kommentarer emmaline, om man er i toppen el. nederst, er vist underordnet, bare man er.
I lige måde mødt ;o)
Du ser rigtigt mht. billedet, samt lyset er så flot. Malene er også meget stolt af det og med god grund.
Kan jo kun tilslutte mig, alt hvad der allerede er skrevet. Altid en glæde og besøge dig!
Tilslutter mig gladeligt "hylekoret". ;-)
Søde "storesøster". Det kan godt være du siger vi har givet dig meget. Men du har da så sandelig også givet utroligt meget retur. Og det er jo det, vi blogvenner har hinanden til. Små hyggeting. Udvidelse af netværk til også at blive virtuelt på tværs af landegrænser, alder mm. Det er da herligt!
Yes - jeg har fået en lillesøster. Utroligt, hvad man får, både store- og lillesøster. Fantastisk. Tak frk. bibo, det er jeg glad for, også for dine dejlige ord.
Må jeg også være med i "familien"? Det vil jeg så gerne, for jeg nyder jo også at komme her! Du var én af de første, ud over selvfølgelig, nåja, Liselotte, som jeg besøgte, da jeg fik øje på det der blogvæsen. Jeg læste, det du skrev i højre siden om, at du var nybegynder, og at du funderede over, om du ville blive en lige så god skribent som, dem du selv læste. Og du konkluderede, at det skulle du sikkert ikke stræbe efter. Og så skrev du ellers løs, og skabte en blog, der er helt sin egen med helt din egen stil, der helt givet afspejler dig: Konstruktiv kritik, varme, medfølelse, humor, masser af glimt i øjet, forståelse, tristesse, latter o.m.m. af det, der gør at vi alle sammen kommer her forbi igen og igen.
Jeg kan selvfølgelig også kun bliver rasende over, at et arbejde kan ødelægge et menneske, men uden at jeg skal komme nærmere ind på det her, så kender jeg det på en måde, og derfor tror jeg også, jeg forstår lidt af det, du beskriver. Men jeg tror også på, at netop du af alle kommer videre, for du er stærk, det lyser ud af dine skriblerrier, og du finder dig ikke sådan lige i det hele, vel? Rigtig god vind med det hele Sister Bonde, og tak fordi du er her!
Nina - du er meget velkommen i familien - og tusind tak for dine smukke ord (hvor du bare kan det der) og i lige måde god vind.
Kære sister bonde, det er så trist og så grumt, når arbejdet gør en syg. Jeg tror, du er ved at lande, og hvor du så går hen, det får vi at se, men bare du beholder din blog, for den er jeg glad for at have opdaget :-)
Kun næsten ikke andet end gentage det de andre skriver. Jeg er i hvert fald glad for at du fandt bloggen, så vi andre kan suge alle de skønne ord til os. Elsker at læse med her, hver dag.
Og så den aller bedste karma i din retning,og de største ønsker om, at du igen kan komme på arbejde en dag. :)
G'morn Lene og Johanna - tak for jeres deres ord
hvor er de søde dine blog-veninder mor. du er en vidunderlig fantastisk og skøn, ja faktisk den bedste mor man kunne ønske sig ö
det skal du ha'
Det er nemlig lige det de er og det er du også.
Send en kommentar