Lørdag skulle vi først på marked i Avignon, hvor dagens første kop kaffe indtages med dertil hørende Croissant. Efter kaffe, var opgaven, at finde de helt rigtige bysko til mig. Vi havde set på dem dagen før, men de var godt nok dyre. Har længe ønsket mig et par sko, som man kan holde ud, at have på i storbyerne (når man går meget), og som samtidig ser lidt pæne ud, til f.eks. en nederdel.
Af sted til vinsmagningen inden kl. 12, men vi landede først kl. 12:15. Jernporten var heldigvis fortsat åben, jubii, vi bankede på en meget lille dør i en kæmpe træport. Ingen reaktion. Jeg åbner døren, selvom værtsparret protesterer voldsomt. Tak skæbne for et rum, meget stort og mørkt og med gulvet skånede stejl ned af, ingen trappe. Jeg anede et lys nede i bunden og hørte stemmer. Vi gik ind, selvom fruen, var meget bange for, at blive lukket inde. Men helt ærligt, vi var omgivet af så mange lækre flasker, mon ikke vi havde klaret os.
En herre kommer os i møde og spørger, hvad vi vil. Her savner jeg igen, at mestre det franske sprog. Men mens der bliver debatteret, snuser jeg rundt og foreviger.Det var selveste slotherren. For ham er det en kunst, at lave god vin og han sælger kun til venner og reklamerer ingen steder. Vi fik lov til at købe 2 flasker. En fra 1997 og en fra 2005, som siges at skulle være en superårgang - altså 2005. Værtsparret håber nu meget på, at de bliver hans venner, så de fortsat kan få lov at handle der. Vinen smagte helt vidunderlig, og det var en stor oplevelse. Eftermiddagen blev tilbragt i en kæmpe stofforretning, det var godt nok et imponerende syn. Der var så meget stof, at det var svært at overskue. Her skulle man virkelig have en ide om, hvad man skulle have, for ellers blev man "kvalt". Mon ejerne kan overskue deres kontor? Købte lidt lækkert stof, som gerne skulle blive til julegave til min kusine.
Aftenen skulle stå i østers tegn, som var blevet købt dagen før, hvor der var prøvesmagning. Jeg afstod at prøve, da jeg aldrig har smagt østers før. Ville helst være sikker på der var vand til stede, samt et toilet. Ja, ja, men altså, ikke sjovt, hvis og hvis.
Jeg var med i hele processen, som også indbefattede at lave gratinerede østers til fruen i huset. Her ses resultatet af min "første-gang-østers-spisning". Det er ikke sidste gang og især ikke med de gratinerede, som var helt vidunderlige. Her fik jeg så det andet plus af husets herre.
Altså I er selv ude om det og har bedt om det - beretning fra turen. Er det er nok nu, lytter jeg gerne. Der mangler fortsat 2 dage ;o)
11 kommentarer:
Tak for en dejlig beretning om din Avignongtur (indtil nu!)
- Og det er SÅ rigtigt det med supermarkederne ;-)
Det er IKKE nok! Det er nogle rigtig gode oplevelser du beskriver - noget som er meget genkendeligt - og noget som jeg slet ikke har prøvet, så du har bare af at blive ved! Jeg har endnu ikke haft modet til at prøve de østers - selv om vi bor lige midt i "Østers-land" når vi er afsted - men nu tror jeg da ikke jeg kan - eller vil - stå tilbage længere :-D
Èn oplysning mangler jeg - ér det skoEN du viser - altså dem som du fik - den ser lækker ud!
N� ja, og den vink�lder d�r - uhada - du har helt ret, skulle I v�re blevet lukket inde - s� kunne der da snildt g� et par dage inden det blev tr�ls :-D
Tak Mahalo - kunne du ikke få de supermarkeder herop?
OK, så siger vi det et cetera, vil bare lige høre - ik?
De gratinede var så nemme og gode. Jeg lægger lige et billede ud af dem. En klat creme fraiche på, dernæst høvlet parmesan og så i ovnen til de får en smuk farve. Himmerigsmundfuld, men prøv the real thing først.
Det ER skoEN - just præcis.
Nej, det er ikke nok endnu, Sister. Det er meget spændende at høre om - og at se bl.a. dine nye sko ;-)
Tak for rejsen!
Det var ikke mig, der havde turdet prøve østersspisning - du er sandelig modig!
Ikke gå igennem livet uden at have prøvet det meste, og dette var noget jeg virkelig manglede. Prøv det Madame, du kan godt, det kan jeg se på dig ;o)
Jeg tror jeg vil gå i dine fotspor...
Flot Anemone - hvis du mener du dermed vil prøve østers - glæder jeg mig til indlægget.
Jeg sidder og griner endnu. Billedet SisterB står foran en stor lukkede trædør til et vinslot og så går man bare ind.... nu er man kommet så langt.....
Sikke nogle skønne billeder.......Fandt du så et par gode gålangbysko.....
Nemlig Marianne - det ER skoen, som er indkøbt på billedet.
Mmmmm.... efter en meget slem skaldys-forgiftning i Paris sidder jeg lidt urolig på stolen - men det ser ud til at alt gik godt! Tak for turen søde ;-)
Send en kommentar