lørdag den 8. december 2007

Trafficking

Hvor er det altså forfærdeligt, at "vi" tillader det, og ikke mindst at mændene gør det. Har lige læst denne bog, som bare er så skræmmende, at det gør ondt.

ET GLAS MÆLK, TAK er Herbjørg Wassmos hudløst hæslige fortælling om en ung piges rejse igennem enhver kvindes værst tænkelige mareridt. Bogens femtenårige hovedperson Dorte lever en fattig og trøstesløs tilværelse sammen med sin mor og storesøster i en lille litauisk landsby. Da en flink og tandhvidt smilende mand en dag tilbyder Dorte et godt betalt servitricejob på en café i Sverige, virker det som den helt rigtige løsning på familiens økonomiske problemer. Hun pakker i smug sin lille kuffert og følger med to mænd, der ganske gratis og vederlagsfrit vil fragte hende til Stockholm. Først da det er skæbnesvangert for sent, opdager den mælkekindede landsbypige, at hun er fanget i menneskehandlens nådesløse net af løgne, vold og seksuelt misbrug. Læs evt. mere på
Litteratur.nu.
For ca. et års tid siden læste jeg den her:
Kriminalroman om baltiske piger der lokkes til Danmark for at blive holdt indespærret i prostitutionsmiljøet.
Denne bog handler om trafficking: bortførelse af unge - i dette tilfælde baltiske - piger til prostitution i vesten under slavelignende forhold. En af pigerne bliver mishandlet næsten til døde og beslutter sig for en voldsom hævn. På hospitalet, hvor hun er indlagt, sker der samtidig et voldsomt dødsfald, hvor en ung narkoman får mere end hjælp på turen til det hinsidige. Den meget uortodokse kriminalkommissær Ewert Grens har begge sager, der i ubehagelig grad kommer tæt på ham personligt.Det er en skræmmende, men desværre også en meget realistisk bog, som er umulig at lægge fra sig, når man først er kommet godt i gang.


og fattede heller ikke dengang, at der ikke bliver gjort noget for de piger. Men hvem og er der overhovedet nogen der gør noget? Er der ingen der tør kæmpe i mod disse forfærdelig kyniske mænd, som ødelægger og misbruger totalt uvidende piger/børn. Og ikke mindst de mænd, som bruger dem, hvordan kan de få sig selv til det? Jeg forstår det simpelthen ikke. Undskyld dette absolut ikke juleskønne indlæg, men som skrevet, så har jeg lige lagt den øverste fra mig, og så måtte det bare ud.
Ved ikke om det hjælper noget, men man kan skrive under her: Stop the traffik.

15 kommentarer:

Anonym sagde ...

sister bonde, jeg har også læst "et glas mælk tak" og blev indimellem så ked af det, at jeg måtte lægge bogen fra mig..tænk--tænk at mænd kan gøre noget sådan mod kvinder..det er utilstedeligt
Box 21 har jeg været startet på, men kom aldrig igennem den, måske skulle jeg prøve en gang til??

Anonym sagde ...

Jeg læste den i sommers - hold op hvor var det skræmene.... Til tider lagde jeg den fra mig og ofte tænkte jeg; det er fiktion!
Gu er det ej - det foregår lige her i København og andre provinsbyer - de viser det i tv - de har pigerne til behandling i REDEN - og det bliver ved med at strømme til med piger. Hvem er de mænd der køber sig til disse piger? Ja jeg spørg bare.....

Anonym sagde ...

Selvfølgelig skal det ud selv om det ikke er et Jule-indlæg!

Det er utroligt, at der forekommer sådanne miljøer i Danmark og resten af Europa. Det er en påmindelse om, at vores lille land ikke er så rent og pænt, som vi gerne vil tro.

Anonym sagde ...

Det er et meget vigtigt emne du tager med de to bøger der og det lyder uhyggeligt moralsk forkert. Wassmo står min hylde og er en af de bøger jeg vil have læst på et tidspunkt.
Lige nu har jeg faktiske tre bøger igang og det er for mange! Om Johannes Møllehaves liv og levnet og Skolevenner om Bogart Ole og Ulf Pilgaard.

Billedmager har lagt denne kommentar under kartoffelsuppen, har tilladt mig, at flytte den herop. (Sister Bonde)

et cetera sagde ...

Kære Sister - dér tager du fat på endnu et meget alvorligt og uhyggeligt problem - det er forfærdeligt. Jeg får nok ikke for nuværende, læst de to bøger som du så glimrende anmelder - men det skyldes andre forhold. Det nytter nemlig ikke at stikke hovedet i busken - og lidt kan der gøres - bl.a. med underskrifter så der kommer politisk fokus på! Desuden kan alle mødre til sønner også skrive sig dét bag øret - de mænd som står bag er også nogens sønner - alle gode magter forbyde at nogle af vores sønner nogensinde så meget som vil overveje at tjene disse i bogstaveligste forstand, blodpenge på ulykkelige piger - men den vigtigste forhindring i, at sådanne tanker kunne opstå, er og bliver en god opvækst med oplysning og afstandtagen fra alt "sådan noget". Jeg er måske for naiv - men jeg tror faktisk på, at ting kan ændres - hvis viljen er dér!

Anne sagde ...

Viktig VIKTIG tema kjære Sister.
Og viktig å sette fokus på. Har nå skrevet under, men om det hjelper som du sier.... Så lenge det fines kåte mannfolk på denne jord er vel kanskje dette noe som aldri vil forsvinne helt.
Fattigdom og elendighet i verden er nok mye av grunnen. Leste tidligere i uka en artikkel fra de baltiske stater der mødre måtte prostituere seg for å få råd til insulin for sine barn !!! Og hvem hadde vel ikke gjort sådan ??? Hvis dette hadde vært den eneste måten ??? Det hadde nok denne damen gjort i alle fall.

her i Norge har flere kjendiskviner (unge skuespillere, idrettsdamer osv.) gått sammen og laget et kosmetikkmerke der halvparten av inntektene går til bekjempelse mot trafficing. Slik synes jeg er flott.

Wassmos bok skal leses. Takk for tipset.

Klem herfra i dag.

billedmager sagde ...

Tak skal du have. Det var også sent på natten jeg skrev!
Iøvrigt er mit indlæg i dag skrevet med tanke på dig.

Unknown sagde ...

Tak for alle jeres rigtig fine og gode kommentarer, håber rigtig mange læser dem.
Endnu engang undskyld for sådan et emne her i juletiden, men Donald gav mig heldigvis ret, at når det skal ud - skal det ud.

Husk på det, som et cetera skriver, til alle os med sønner.

Nille sagde ...

Tak for den fine anmeldelse Sister! Og det absolut vigtige emne også. Jeg har altid været en stor fan af Wassmo - efter Dina-trilogien, som jeg har læst 3 gange. Desværre var jeg noget så skuffet over 'Flugten fra Frank' - og har 'Det syvende møde' stående uden at være kommet i gang. Men du har pirret min nysgerrighed ;-)

Unknown sagde ...

Kæreste Nille - jeg har aldrig læst noget af hende, før denne. Min veninde læste den i mens vi var i Berlin og hun var fraværende i mange timer - derfor. Men jeg må læse noget mere af hende.

Ella sagde ...

Jeg har læst begge bøger - dvs. jeg kunne ikke læse, Et Glas Mælk Tak, helt færdig. Den var for forfærdelig. Og virkelig. Hun skriver så hudløst skræmmende, at man ikke kan læse bøgerne uden at holde pauser.

Det er skræmmende, at nogle piger lever i den virkelighed.

Unknown sagde ...

Det er lige, hvad det er Ella, man kan ikke forstå det. Tak for din kommentar.

Anonym sagde ...

Hov! - Vent lige lidt. Der er tale om fiktion. I taler alle sammen som om, at det er virkelighed. Det er jo underholdning for pokker!

Anonym sagde ...

Langt de fleste af de "grumme og onde bagmænd" er kvinder som enten selv har været eller stadigvæk er prostituerede. Tag og kig på de sager der har været om trafficking .... det er kvinder som er blevet anklaget, det er dem der har udnyttet landsmænd(kvinder)

Det er til at brække sig over at læse, hvordan I i dømmer ud fra to skønlitterære bøger der ikke har en døjt med virkeligheden at gøre. Istedet for at se på årsagerne til at det kan finde sted, at der er ulighed i denne verden, nogle lande er rige andre er det ikke...har I tænkt jer at overfalde jeres egne sønner. Det hjælper hverken jeres sønner eller de kvinder som virkelig er tvunget til at prostituere sig her i landet.

Jeg græmmes over jer

Anonym sagde ...

Det var ellers lidt af en salve. De bøger bygger på faktiske forhold, og prøver at sætte ansigt på.
Hvis du vil læse rigtige skæbner, så kan du finde dem, men der er ofte mindre ansigt på fordi det gør for ondt.
Lin i Nordsjælland fortæller om sin mor, at hun måtte sætte sin datter (Lin) på bussen for at hun ikke skulle falde i kløerne på et tæskehold.
Og politiet har jævnligt fat i sådanne sager, så de eksisterer.