søndag den 9. december 2007

Hvad har jeg gjort

siden min krop, ændrer sig så meget, at jeg den dag i dag, ikke kan gå ned i en butik og købe et par bukser SOM PASSER.
Dengang - på billedet i 70'erne (Anemone, se bort fra det jeg har i hånden, det er mange år siden, er blevet klogere) - så min krop således ud. Det var ikke svært at finde bukser, måske i længden, men det gik - de passede.





I 80'erne blev der så udvidet lidt på siderne, ikke meget, men nok til, at det blev sværere, at finde bukser, som passede til både lår og talje. Læg venligst mærke til, hvordan håret også udvider sig.



Ja, så er vi kommet til 90'erne, og det ser værre og værre ud. Bukserne er hårdt prøvet mht. om sømmen kan holde, både fortil og siderne. Håret er ved at være der, altså som det er nu og nok altid vil være. Men lårene, hvor dælen har de tænkt sig, at de skal hen, og hvornår stopper de? Taljen har jeg hele tiden haft med mig (ses ikke på billedet ;o). DERFOR er det bare så svært, at få et par bukser d.d. som passer, uden at de "flapper" en ½ meter bagud. Der bliver ikke syet bukser til mig længere.
I sidste uge skulle jeg bare have et par nye SORTE bukser (de slanker). Den søde ekspedient, havde løbet efter den ene størrelse og form efter den anden, at jeg til sidst hviskede: Tror vi skal et nummer højere op. Råbte hun ud i butikken: "Det klarer jeg, skal lige på lageret og tager en æske Kleenex med".
Kom hjem med et par bukser, i den dyre ende af skala'en, som bliver byttet i morgen, de er for store. I Berlin købte jeg et par skibukser, for det var bare så hammerkoldt, de er for store. Jeg gider ikke mere, går over til lang nederdel.

19 kommentarer:

Nina sagde ...

Det var da sjovt, som jeg synes, jeg genkender den historie - mon det kan passe? :o)

Unknown sagde ...

Nej Nina - det kan ikke passe ;o)

Jette sagde ...

Ja, det er meget genkendeligt.... altid har jeg skullet lægge bukser op.. ikke pga for stor ende, nej, nej, mere fordi jeg har korte ben... :)

billedmager sagde ...

Hmmm! Jeg synes at det er blevet lettere med tiden at finde bukser jeg er glad for at gå i. Men jeg kan ikke bruge hvad som helst! Eksempelvis bukser med kort talje. Der kommer maven til at se endnu større ud!

Anonym sagde ...

Sister BOnde hvor jeg griner...kunne have været mig og mine buksekvaler du beskrev..Hvis bukserne, jeg købte i 70érne, passede i livet, ja så nåede de kun lige ned midt på skinnebenet...de nåede aldrig ned til skoene...nu pæører de bag på grrrrrrrrrrr

et cetera sagde ...

Sister - du er MIN sister og jeg synes du ser dejlig ud, uanset om du kan finde bukser der passer eller ej! Men jeg kender godt irritationen - da jeg var helt ung kunne jeg bruge drengebukser - fravær af såvel hofter, lår som talje. Det er sådan set stadig det samme "billede" - nu blot adskillige numre større - hvordan dælen det så KAN gå og ER gået til :-D

Madame sagde ...

Det var altså virkelig sjovt fortalt, Sister. Og det er jo desværre sådan, at vi ændrer facon med alderen. For mig hjælper det, hvis jeg vælger lange bukser, der er lidt lave i taljen.

Unknown sagde ...

Jette - ha, ha, ha - godt nok morsomt skrevet.

Anita - gør den det ;o) Mærkeligt.

Anne - altid skønt at kunne få andre til at grine, men hvad er "pæører"? Synes godt jeg lærer mange nye ord her i blogverdenen.

Et cetera - gu er jeg da din sister, har du nogensinde været i tvivl? Det er jo lige det, det er IKKE til at forstå.

ÅHHHHHH madame - der var løsningen - yessssss. Vi ændrer facon, det er da lige det vi gør ;o) Tak for den helt igennem acceptable løsning. Klem.

billedmager sagde ...

Jeg kan ihvert fald ikke lide bukser med bikini snit. Jeg prøvede en gang sådan et par og jeg følte mig ikke tilpas i dem. De kom tilbage på stativet igen!

anjoe sagde ...

Jeg har heldigvis ikke andre problemer, end at bukseben er for lange. Men seriøst vil jeg foreslå dig at besøge en velassorteret herretøjsbutik, for de har masser af buksetyper fælles med dametøjsditto, men pasformen er anderledes. Ellers ville jeg ofre, hvad det koster at få syet et par eller to ;-)

Unknown sagde ...

Anjoe - har prøvet herretøjsbutik - her går det totalt galt med taljen. Mænd har ikke talje (tak skæbne, nu får jeg nok igen) derfor flapper de endnu mere.
Jeg har da ikke råd til at få syet bukser, jeg "syr selv alt mit tøj".

Anonym sagde ...

Det er efter min mening lige så mærkeligt, at man kan finde tøj, der passer. Som du siger skal en pige-kvinde have størrelse for talje og hofte og lår, (sagde du det?) og længde. En drenge-mand skal have mulighed for at tilpasse benlængde og talje, så det er da mindre variationer, hvor den ene endda kan klares med en saks, når man leverer benlængder, der er lange nok.
Fremtiden er butikker for forskellige former eller aldre eller typer, og mon ikke vi kan leve med det?

anjoe sagde ...

Så bestil det tyske Ellos' katalog her til foråret - annonce kommer sikkert snart i alle kuponhæfter ;-) Der findes masser af forskellige bukser i forskellige faconer; bl.a. nogle, hvor "livet" er elastisk og numsen flad, men lår mere la-la... Ellers besøg: ellos.dk

Unknown sagde ...

Åhhhh Donald, jeg ved snart ikke, hvad jeg sagde ;o) Men du kloge mand har altid ret - øhhhh, el. er det mig? God fremtidsbutik, den vil jeg støtte.

Anjoe - du kæmper, og jeg tager hatten af for dig.

Anonym sagde ...

pæører...tja, jeg ved nu ingen gang selv hvad jeg mente...kan det mon googles?? nå jo jeg mente jo plører og det stadig bagpå fniiis

Anne sagde ...

Synes du er kjempelekker jeg kjære Sister !!! Akkurat som du er !!!

Men husker du dog ikke mitt innlegg om Acne jeans... Tar dem aldri av :-)

Unknown sagde ...

Okay Anne - så gav det hele mening ;o)

Anemone - du er bare for sød - tusind tak, nej husker ikke indlæg, må prøve om de kan købes i Danmark.

Mona sagde ...

Nu har jeg scrollet forbi det her indlæg et par gange...og hver gang når jeg et splitsekund at tænke:

"Gud det er mor"

Det er billedet fra 80'erne. Du ligner min mor fra starten af 80'erne på det billede.

Unknown sagde ...

Gud og mor - hmmmmm. Dvs. at udover frk. bibo, som jeg er mor nr. 2 til, så har jeg i dag fået et barn mere. Det er da en skøn blogverden, hvor bliver man beriget.