søndag den 6. januar 2008

Mødet

I foråret 1984 mente min fætter, at det var på tide jeg kom til Høng og hilste på hans nye kone og næsten nyfødte søn. Det kunne da være rigtig hyggeligt. Planen var, at efter en nattevagt fra torsdag til fredag, skulle jeg mødes med fætter på Københavns Hovedbanegård, lige over middag, dvs. at det kun blev til et par timers søvn om formiddagen. Men hvad pokker, man kan når man skal, mande sig op til at være frisk og hilse på fætters familie. På vej i toget, får jeg den information, at fætters kones lillebror kom til middagen, da han under ingen omstændigheder, havde lyst til at være hjemme til sin fars fødselsdag - kedeligt. Se her var jeg ved at kollapse, for ét er, at skulle være frisk til at møde en pige, men også til en fremmed fyr, her var det lige før, at jeg var steget af toget.Eftermiddagen gik hyggeligt, rigtig skøn kvinde som fætter havde fundet sig, dejlig nem unge, som skreg hele natten. Jeps. Da brormand kom, fik jeg et mindre chok, hvordan kan man klæde sig sådan? Han var lige hjemkommet efter en del år alene som bestyrer på en gård i Portugal. Desværre er der ikke beviser, men vidner på påklædningen. Sort akryl-bluse med orange brede striber, derudover en rulamsvest med vamsede kanter, brune garbadine-bukser og cowboy-støvler. Han så mildest talt ikke ud som moden foreskrev på det tidspunkt - men det var der jo råd for ;o) Det blev ikke til meget søvn de 2 døgn.Vi har været sammen lige siden og det er da lidt utroligt med skæbnen, for tænk hvis osv. osv. Men sådan blev det. Vi føler os som en stor familie, med fættre og kusiner, brødre og søstre, fædre og mødre, som alle kender hinanden. Det er faktisk ret nemt og dejligt til div. familiesammenkomstner.

Har du lyst til at fortælle om et spændende møde, som ændrede dit liv?

18 kommentarer:

et cetera sagde ...

Kæreste Sister - du er en mester i at fortælle (familie)historie - dejligt, sjovt og interessant ... Hvor var du dog smuk og Jens en fantastisk flot fyr - kan godt forstå det umiddelbare "bang" - mest fantastisk er det jo så, når skønheden stikker dybere end overfladen - som tilfældet er med Jer to! - I er forresten stadig smukke/pæne - og det er sør'me heller ikke underligt med det ualmindeligt smukke "afkom" I har fået!

Nina sagde ...

Åååhhhh, jeg ville gerne have set Jens i det outfitt!
Dejligt med en stor familie.
Mødet, det må jeg lige tænke lidt over.

Unknown sagde ...

Hvor er du dog sød et cetera - tak for de smukke ord, som du er mester i ;o)

Nina - jeg ringede til swester og fætter i går, for at høre om der skulle være gemt et billede. Men ak og ve, desværre. Skriv på din egen blog, hvis du får lyst til at fortælle.

Nille sagde ...

En smuk historie - for tænk nu hvis du lige var blevet forsinket... eller... det må være skæbnen ;-)

Jeg har vel også haft oplevelser af den slags - men de har ikke været lige så levedygtige i tid. Derfor kan de ikke bruges...

Marianne sagde ...

Skøn historie :-) Jeg kan godt forestille mig hvorledes han så ud ved jeres første møde, der var en mening med at du skulle komme den dag. Og tænk at i har været sammen lige siden.

Unknown sagde ...

Tænk hvis jeg havde sovet over mig, har jeg én gang gjort til en nattevagt. Så er man træt. Din historie/møde kommer i år - det ved jeg Nille ;o)

Nemlig Marianne - frygtelig sammensætning. Det var vel meningen og det har vi - været sammen ;o)

anjoe sagde ...

Din herlige beretning viser et af de mange eksempler på, hvordan Amors pile rammer plet, skønt at hovedpersonerne troede sig i skudfri zone ;-)

Anonym sagde ...

min beretning er ikke af kærlighedens slags, selv om den førte til mødet med min Eddie.
Sikke en dejlig beretning sister bonde, og hvor er i kønne alle sammen.

Unknown sagde ...

Anjoe - lige præcis. Vi var jo gran-voksne begge to - på det tidspunkt.

Lad høre, lad høre Anne - og tusind tak.

Frk. Bibo sagde ...

Skøn historie. Kan ikke diske op med tilsvarende i samme kategori - i hvert fald ikke af længerevarende slags. ;-)

Unknown sagde ...

Så lad os få den korte udgave frk. bibo ;o)

Frk. Bibo sagde ...

Nix, gi'er ikke dvæle i fortiden. Spil af energi der ikke haves for meget af i forvejen. ;-)

Lene sagde ...

Dejlig historie, og hvor så du allerede dengang knaldhamrende godt ud.

Anne sagde ...

For en spennende historie !!!

Og utfordringen om der er noen spennende mennesker som har krysset min vei ??? den må tenkes på :-)

Klem til deg på en søndag aften.

billedmager sagde ...

Tjaa det er pudsig historie du har skrevet om jeres første møde og det er dejligt i er sammen stadig væk.
Jeg mødte min bedre halvdel til en fest også kørte vi en lille omvej og det har vi grinet af mange gange. Men det sjove er, at mine forældres genbo kendte min svigerfar, for han tog ud spillede bal sammen med hendes far.

Anonym sagde ...

Det er en dejlig og sød historie, som du er så god til at fortælle!

Unknown sagde ...

Anemone - ved ikke rigtig om den er spændende, den endte ikke uhyggeligt ;o) Glæder mig til at læse om dit møde og klem i lige måde.

Pudsig billedmager - det er der vel mange ting i livet som der er - heldigvis.

Tak for rosen valdemarsro.

Madame sagde ...

Det var en dejlig historie, Sister Bonde. Og hvor så du også dengang skøn ud.