onsdag den 6. februar 2008

Godt nok

en god anbefaling Mandagspigen kom med, da hun synes, at man skulle læse "Kalak" af Kim Leine. Den er fantastisk velskrevet og man drages ind i et Grønlandsk miljø, som er så ærligt fortalt, at det gyser i en. Bogen er en erindringsbog om Kims eget liv. Læs den.


Nu skal Astrid Saalbachs "Fingeren i flammen" læses. Kender ikke forfatteren overhovedet, men hun har virkelig produceret en del og får fine anmeldelser. På 1.ste side står der: "Hvor mange uger, eller måneder, måske år af sit liv har hun ikke brugt på den måde, foran spejlet i forskellige badeværelser? Latterligt, men det er et ritual, hun skal igennem, før hun synes hun kan vise sig nogen steder. Om jorden så gik under, ville hun gennemføre det. Kun om natten, når hun ligger i sengen, har hun sit eget ansigt."
Dette med henvisning til et cetera, som i dag måtte vise den usminkede sandhed, og ikke føler sig tilpas dermed. Jeg har det fuldstændigt på samme måde. Tager make-up på, hver eneste dag, selvom der kun er mig selv her. Men nu er der jo forsket i, at kvinder køber lækkert lingeri for deres egen skyld, ikke for mændenes. Så jeg fortsætter for min egen skyld ;o)

15 kommentarer:

Stine sagde ...

Jeg tror nu Et Cetera overdriver - hun så dejlig ud, på tords af diverse dårligdomme!

Sister Bonde sagde ...

Stine - det er muligt hun overdriver, men jeg ved, hvordan hun har haft det ;o) Men det var godt nok sødt af dig.

Stine sagde ...

Og jeg har det på nøjagtig samme måde når jeg ikke har haft mine minutter på badeværelset :) Jeg syntes hun havde brug for den og der var ikke så langt!

Sister Bonde sagde ...

Jeg bor heller ikke så langt væk, og jeg tror også jeg er lidt skidtmads, feber og såd' lidt du ved ;o)

Stine sagde ...

Hvis du vidste hvor meget jeg gerne ville komme forbi Sister... Virkelig!

Anne sagde ...

Mon jeg ser de rigtige kommentarer?
Nå men Kalak er bare så god...nu er jeg igang med Jelne af Henriette Møller...også en rigtig god bog.

Sister Bonde sagde ...

Anne - kommentarer er altid rigtige, ligemeget hvordan man ser dem ;o)
Tak for anbefalingen af ny bog.

shabby-marianne sagde ...

Kalak står allerede på min liste over bøger der skal læses

Nina sagde ...

Jamen, fortsæt da endelig. Jeg synes, man skal gøre det, der føles bedst, uanset hvad andre måtte tænke og føle. Selv gider jeg overhovedet ikke den slags. Jeg begyndte først at bruge make up, da jeg kom ud på arbejdsmarkedet, og jeg hader det stadig, både når det skal påføres, i løbet af dagen, hvor det skal holdes lidt ved lige, og jeg ikke kan gnide mig hæmningsløst i øjne og ansigt, og ikke mindst om aftenen, hvor jeg træt og udmattet skal blive det kvit igen. Så jeg nyder mine fridage, hvor jeg kan slippe. Men sådan er vi jo heldigvis forskellige!

Og sikke et dejligt tørklæde til sønnen, du blive sandelig dygtigere og dygtigere med pindene - og han bliver glad, det er jeg sikker på.

En tur til nordjylland? Det lyder dejligt. Det ser ud til at være et stramt program, ellers skulle du/I jo have været her forbi - det er på vejen - til kaffe og noget! Finder I ti minutter, så slå lige på tråden, ikk´?

Sister Bonde sagde ...

God fornøjelse Marianne.

Nina - nogen er afhængige af det ene og nogen af det andet. Et el. andet sted, er det vel en form for narkomani.
Tak for rosen til tørklædet, han kommer med hjem i dag, så det bliver spændende.
Vi når det ikke Nina, men tusind tak for tilbuddet, det må blive en anden god gang. Der er kommet endnu flere programpunkter på i dag, hvor mor ringede, så deeeeeet.

kokken pipper sagde ...

Jeg går absolut heller ingen steder uden make-up. Ser nærmest syg ud ugen - og så kom jeg til at tænke på en sætning jeg har set et eller andet sted: "For hvem sminker den blinde mands kone sig?" Det ku' man jo godt lige tage at tænke over ;-)))

kokken pipper sagde ...

altså jeg mente ikke hele ugen - men derimod uden - ok;-)

Sister Bonde sagde ...

Yes, yes fr. kokpip - det er helt OK ;o) Vi forstår alle hvad du mener - ik ås piger?
Har aldrig hørt den med den blinde mand, den var god og rigtig.

et cetera sagde ...

Sister, Stine er et ualmindeligt sødt menneske - men jeg VED hvordan jeg ser ud - både med og uden make-up - og jeg foretrækker "mig" langt med - netop fordi jeg ser "syg ud" - som Fr. Koch så rammende skriver - uden - og hvem gider det? Det er altså for min egen skyld, mere end noget andet - præcist som DU så fint får det beskrevet. Iøvrigt har jeg trofast - år ud og år ind - medbragt make-up i dertil indrettede små punge - til den såkaldte opfriskning i løbet af dagen eller aftenen - men det kan tælles på én hånds fingre hvor mange gange jeg har fået det gjort. Jeg lægger "stadset" om morgenen - eller før jeg skal ud - og så er det dét for mit vedkommende, jeg glemmer simpelthen alt om det når det er "på plads" - det er i grunden mærkeligt, come to think of it :-)

Sister Bonde sagde ...

Det har jo intet som helst med Stine, at gøre, men vores reaktion på, hvordan vi ser ud, når det uventede dukker op. Vi er jo totalt ens - også på dette område ;o)