onsdag den 7. maj 2008

Afmelding

Efter stor inspiration fra Anja, går det store oprydningsgen i gang. Hvad er der lige brug for, hvad kan spares væk. Det er uhyggeligt nemt, at sætte et lille "flueben" på div. lokkende internetsider, og nogle dage efter, vælter det ind af døren med pakker og tilmeldingsgaver i form af div. duge, ure, parfume, ekstra bøger, lave priser osv. osv. Men jeg "glemmer" altså at lægge disse beløb sammen og se, hvor meget er det egentlig, der bliver trukket på kontoen, og hvor meget af det har vi brug for?
DR-licens - den bliver afmeldt - har ikke brug for flere genudsendelser og gamle danske film.
Bo Bedre - kan læses og lånes på biblioteket.
Gyldendals bogklub - det samme som ovenstående - behøver ikke at have bøger stående.
DOF - det vil nok gøre lidt ondt - men vi læser aldrig bladet, og vi har kun været med på én tur, for mange år siden.
Tante Berling - er skåret ned til "kun" at komme lørdag/søndag. Men det gør den næsten aldrig, så der bruges tid på at ringe og klage til postvæsen og Berlingske hus. Desuden, kan man læse avisen på nettet.
Mon ikke det blev tæt ved de 4.500 kr. - og det er da til en lille sviptur til Paris, Rom el. en anden skøn by.
Billedet er fra den kaktus, som blev hjembragt fra Amsterdam, endelig er der kommet 2 blomster, og flere er på vej.

16 kommentarer:

Bambi72 sagde ...

Flot kaktus....
Ja der er mange penge at spare, ved lige at tænke sit forbrug igennem :-D

Jeannette Mariae sagde ...

Åh, ja - det er skønt med de afmelinger og udmeldinger ;-)

kokken sagde ...

Ja, der er penge at spare - men husk nu også at komme afsted for dem! Det glemmer vi ivhertfald her i huset! Nyd solen det har jeg tænkt at gøre - bloggeriet bliver lidt nedprioriteret i denne tid.....

Sister Bonde sagde ...

Bambi - den er nemlig smuk og yes der er en del penge at spare.

Det er da lige det Jeannette Mariae, modtager så mange skønne velkomspakker ;o)

Det lover jeg dig fr. kok, det bliver nok Rom til oktober (igen ;o)
Tror ikke mine arme skal ud i solen endnu, men det er da godt nok skønt med alt det sol og nyd det overthere.

Frk. Bibo sagde ...

Jeg har lige afmeldt 2 filmklubber. Det er lidt træls, når man glemmer at afbestille månedens film.

Bogklubberne ryger sikkert også... mmmmmm... aaaaaaaaij... tjooooo. Hm!

Jeg vil dog nødig undvære mit "Spis Bedre" magasin. MEN måske engang når jeg bliver "voksen". ;-)

Det er lang tid siden jeg sagde farvel til TDC. Og nu har jeg en kombi fastnet/internet til BILLIGE penge og hvor kundeservice er i top.

Sister Bonde sagde ...

Bibo - har også sagt farvel til fastnettelefon for lang tid siden. Det er godt nok mange penge der spares hver måned, dejligt, dejligt. Kan "spis bedre" ikke læses på nettet? Nejjjj, nogen gange er det da fedt med et blad.

jensdrejer sagde ...

Fantastisk Sister. Jeg gjorde det samme for nogle år siden. Jeg opsagde ALLE abonnementer(undtagen Licens) og meldte mig ud af alt hvad jeg var medlem af. Og det var simpelthen så dejligt. Det gjorde ondt, ja, men lige så snart det var gjort, så lettede det helt utroligt. Man opdager straks hvor mange penge man sparer og snart opdager man også, at man ikke savner noget som helst.

frk.bibo: Prøv www.elounge.com - det er lige så billigt som bogklubberne. Forsendelsen er dyr, men det kan stadig betale sig - og så er man ikke forpligtet til nogen som helst og man skal ikke afbestille månedens bog! Smart!

jensdrejer sagde ...

Hov - skal vi også tale telefon? Jeg bruger www.voipbuster.com - det koster mig ca. 200kr om året. Så kan jeg selvfølgelig kun ringe fra min pc, men tilgengæld ringer jeg gratis til næsten hele verden.

Derudover har jeg en mobil og bruger www.unotel.dk - for 25kr om måneden ringer jeg gratis til alle andre med abonnement hos unotel. Jeg ringer sådan set kun til Frank, og vi sparer MASSER af penge.

Det kalder jeg saftsusme billig telefon. Det er skrækkeligt at tænke på, hvor mange penge jeg betalte dengang jeg havde TDC.

Sister Bonde sagde ...

Hold da fest Jens, for en masse gode råd, håber at det bliver glæde for rigtig mange. Tusind tak.

Frk. Bibo sagde ...

Tak for tippet, Jens...! ;-)

et cetera sagde ...

Okay - og her er pengene til Rom-turen måske hentet? Husbond har liiige sagt i forgårs, at vi skulle have sådan et "oprydningsraid" - han må se det her :-)

Sister Bonde sagde ...

Naaaaaajjjjjj, de blev hentet ved, at jeg fik udbetalt feriepenge for "sidste" år i går. Uden at kommunen gjorde indhug, og det kan jeg altså ikke sidde overhørig ;o)

Mona sagde ...

Husk at DR Licensen er blevet til en medielicens, så hvis man har adgang til nettet, så skal man betale licens nu om dage....

Sister Bonde sagde ...

Skal og skal Mona, men hvis du har bestemt det, så må jeg jo hellere - øv, øv, øv.

Anja ligenu sagde ...

Kære Sister :-)
Well done ;-)

Sister Bonde sagde ...

Thanks a lot Anja :D