onsdag den 4. juni 2008

I de sidste

par uger, har jeg tænkt meget på, om når man bliver ansat i det Danske Postvæsen, skal op til fornyet køreprøve?Efter, at jeg er begyndt at spekulere på dette, holder jeg mere og mere øje med den måde de kører på. Og det er utroligt. De fleste kører i modsat retning af trafikken, oppe på fortove og cykelstier, bakker ud og ind af indkørelser, UDEN at se om der skulle komme nogen. Det er som om, at de godt må køre på denne måde, eller at vi andre trafikanter skal acceptere, at de gør det.

Ville rigtig gerne have vist jer flere billeder, men ligeså snart jeg er standset (hvor man må) og fundet kamera frem, ja, så er de væk ;o) Nu ved jeg godt, at i byerne cykler postbudene rundt, men mon ikke de kommer på specielle postcykelbudkurser, inden de bliver lukket ud i trafikken?

Dagens undren (sure opstød) og spørgsmål, ha en skøn dag og hvis du som jeg, har fri i morgen og på fredag, så rigtig skøn grundlovsferie.

12 kommentarer:

Stine sagde ...

Hvor er du sød - jeg har (heldigvis) ikke været udsat for dem endnu, men jeg vil helst sikkert holde både øje og sikkerhedsafstand fremover ;-)

Helle K. sagde ...

Min post er på cykel, så det er nemmere at overskue hendes vilde kørsel :)

Sister Bonde sagde ...

Stine - sjovt om du så observerer det samme helt deroppe - for så må det jo være landsdækkende kørekurser postbudede kommer på ;o)

Helle - det er da ikke så tosset, at man kan overskue dem :D

Jette H sagde ...

Hmm ja.... Vores seneste hund var desværre nødt til at stå bundet, når han var ude i gårdspladsen, og det vidste posten godt. En dag kom posten ræsende, og kørte hunden over..... Altså, jeg mener, han(posten)vidste, at sandsynligheden for at hunden var der, var stor. Vi var hos dyrlæge, heldigvis var intet brækket, men slået hovedet havde dyret da, og forandrede sig markant.
Jeg holder grundlovsfri til på mandag, så... tak i lige måde :))

Bambi72 sagde ...

Vil give dig helt ret... De må simpelthen have taget et spec. kørekort... Eller også er det et krav ved ansættelse...
Du skal kunne køre som en brækket arm :-D

Stine sagde ...

Det skulle man jo tro ;-)

Helt ærligt Jette, nu bliver jeg helt forarget. Stakkels hund!

Irene sagde ...

Jeg får tanker om små marginaler. Jeg tror faktisk postbudene skal nå langt på kort tid og kan ikke fortænke dem i at køre underligt. Vi andre ved jo hvordan deres biler ser ud og kan tage vores forholdsregler.

Sister, det jeg lissom prøver at sige er, at det kan jeg simpelthen ikke få mine trusser i en knude over, for nu at bruge et direkte oversat engelsk slangudtryk. Postbuddene er pressede nok allerede, hvis de så også skal til at være artige, så bliver verden da for kedelig!!! De har aldrig været artige ... Kærlig hilsen, Irene - uartig ;-)

Sister Bonde sagde ...

Jette - det var dog skrækkeligt, altså nej, nej, nej. Måske lærer de ikke at undvige mennesker og dyr - på kurserne. Hmmmmm.

Bambi - du har måske ret, at det er et krav. Hørte engang (ved ikke om det er sandt), at det var et krav, at man røg, for at blive ansat på Skandinavisk tobakskompanig.

Irene - du må få så mange maginaltanker, som du har lyst til og du er ikke spor uartig. Tværimod skøn.
Men sister her, får bare en ubændlig lyst til at stille nogle underlige spørgsmål - bare en gang i mellem ;o)
Men jeg mener nu at man skal overholde færdselsloven - den må altså gælde for alle :D

NILLE sagde ...

Jeg ved ikke om de har specielle regler...men jeg ved til gengæld, at vores chauffører (og det gælder sikkert også for konkurrenterne) har en stiltiende aftale med politiet! Det er uretfærdigt - men sådan er det altså! Samme regler gælder ikke for alle... desværre!

Sister Bonde sagde ...

Er det rigtigt Nille - det må jeg simpelhen undersøge, om de danske postbude, har samme stiltiende aftale med politiet. Og hvis, så er jeg godt nok overrasket. Men det er jo de skønne ved at leve.

et cetera sagde ...

Se, dét har jeg nemmerlig også tænkt på - her foregår det noget af tiden på sådan en scooterlignende ting - og dén kan køre stærkt - tværs igennem vores forhave, som ikke er hegnet ind - men altså er græsplæne - og op og ned af vores "private fællesvej" med dårlige oversigtsforhold og masser af småbørn som pludselig kan komme løbende ...

Sister Bonde sagde ...

Tak tvillingesister - dejligt at jeg ikke er ene om det her spørgsmål.