tirsdag den 3. juni 2008

Brandalarmen

lød i nat kl. 02:14. Først ligger man og tænker: Hvad er det for en lyd, som forsøger at trænge ind i min drøm? Så går det langsomt - men sikkert op for én - at det vist nok er nogen dimser, som vi har investeret i, da lugtesansen jo er væk. Hele huset er stort set plastret til med små hvide alarmer.

Egentlig bliver man nok liggende lidt for længe, for hvorfor er manden i huset, ikke ude og klare det? På med kåben og lister ud, for tænk, hvis man blev mødt med af en flammekaster. Ingenting i bryggers, videre ind i køkken/stue, hvor den sindssyge larm kom fra. Gør godt nok ondt i ørene, når man lige er vågnet. Er der tåget eller hvad, er der røg, er der lugt? Forsøger ihærdigt at genskabe sin lugtesans. Kan intet se eller lugte. Kun høre larmen. Får en stol hen og op og forsøge at få l...... stoppet. Knækker negle og vælter næsten ned af stolen. Endelig står jeg med dette lydhelvede i hånden og flår batterierne ud. FRED.

Kommer i seng og kan høre knitren - mærkeligt, for der er ingen ild/brand. Det bliver ved, ud igen og luske rundt, ingenting. Ind i seng og hører fortsat denne underlige lyd. Op igen og hovedet ud af vinduet. Finder ud af, det er valnødderne, som falder ned på plastiktaget, lyder fuldstændig som brænde i en brændeovn. I guder. Spørg lige, om jeg er træt i dag? Yes, for der går jo lang tid, inden man falder i søvn igen. Men heldigvis ingen brand - pyha.

16 kommentarer:

Anne sagde ...

kender det sister bonde, hos os satte den også igang da Eddie ikke var hjemme...og vi sover på førstesalen, hvilket jeg egentlig har det skidt med i forvejen...Har i tankerne leget med noget der ligner rebstiger i hvert rum, men jeg er stemt ned af resten af familien...??
og når man så har sikret sig at der ikke er røg og ild nogen steder, kan man jo alligevel ikke falde til ro...
Jeg håber du sover godt og trygt i aften :-)

Sister Bonde sagde ...

Anne - jeg begyndte at planlægge, hvad DER skulle med ud og hvordan jeg hellere måtte gøre det hele nemmere at få med ud, hvis og hvis. Så du har fuldstændig ret, man kan ikke falde til ro.
Håber og tror bestemt at kommende nat bliver god ;o)

NILLE sagde ...

Altså Sister... jeg kan lige se det for mig!!! Din stakkel!!! Selvom du står tidligt op er der altså grænser?

Mine batterier er for længst revet ud - det var noget med noget stegt lever ;-) Og hver gang jeg vil proppe dem tilbage hyler apparatet som en sindssyg! Forfærdelig lyd! Men nu hører jeg jo ingenting hvis og hvis...

Sov rigtigt godt i nat!

Jeannette Mariae sagde ...

Uha... Godt det var falsk alarm. Lars´ lille sted brændte delvist her for godt syv år siden. Det var et forfærdeligt og den efterfølgende forsikringssag er først netop afsluttet. Med forlig til forsikringsselskabets fordel - jeg ved lige ved at skrive - selvfølgelig ;-)

Sister Bonde sagde ...

Nille - dejligt at det beskrives, så læseren virkelig kan føle man er med ;o)
Kan du så få købt nogle nye batterier - selvom det er en forfærdelig lyd - det er vel et eller andet sted, derfor vi giver penge for disse dimser :D
Skal nok forsøge at sove i nat. Både mand og søn påstår de intet har hørt - i guder.

Sister Bonde sagde ...

JM - vi skrev i samme sekund - det synes jeg er dejligt.
Det er rædselsfuldt, at opleve en brand - har prøvet - og ønsker aldrig nogensinde det gentager sig. Det er uhyggeligt, at der skal gå 7 år, før der sker noget. For DÅRLIGT.

jensdrejer sagde ...

Hvor var det godt at det var falsk alarm. Men det må være rædselsfuldt at vågne på den måde. På den anden side, så ved du jo nu at den virker.

Jeg bor på tredje sal og de vigtigste ting ligger altid klar, så jeg lige kan gribe dem i hånden. Missernes transportkasser står i soveværelset. De er måske ikke så kønne, men det nytter jo ikke at de er gemt væk i et skab. Det tager alt for lang tid hvis det pludselig brænder.

Lige som Anne har jeg altså også overvejet at købe noget reb. Om ikke andet, så kunne jeg bruge det til at hejse misserne ned fra altanen!

Sister Bonde sagde ...

Jens - var det ikke H.C. Andersen, som altid havde et reb liggende ved siden af sin seng?
Fornuftig med at have det hele pakket i kasser også til misserne :D

Bambi72 sagde ...

Puha sikke en forskrækkelse.... Godt at det ikke var brand :-D

Anne sagde ...

Jeg finder Jens´s løsning genial..kattetransportkassen skal da være klar i en trediesals lejlighed...ved siden af burde rebet ligge :-)

Sister Bonde sagde ...

Det var nemlig rigtig godt Bambi - og det fik adrenelinen i kog.

Anne - Jens er genial ;o)

Shabby - Marianne sagde ...

Hold op en gang natte roderi - du er da forlængst over stadiet med små børn i huset - pjat, men godt der ikke var rigtig alarm, men hvor var dine drenge egentlig? Det er da betryggende at vide hvor hurtigt de reagerede :-)

Lene sagde ...

pyha sikke en nat, håber du sover bedre næste nat

Sister Bonde sagde ...

Ja, hvor var mændene i mit liv Marianne - de påstår de intet hørte - i guder. Ikke meget at give for deres reaktionsevne.

Har sovet Lene - men jeg var da tæt på, at fjerne batterierne fra de andre dimser, men gjorde det ikke ;o)

jensdrejer sagde ...

Du har nemlig ret, Sister. HCA havde et langt reb, som han også havde med på alle sine rejse.

Ja, det har jeg i hvert fald hørt og jeg formoder at det er sandt!

Sister Bonde sagde ...

Jens - jeg mener at det ligger ved siden af hans seng i Odense, så det må være sandt ;o)