torsdag den 21. august 2008

For nogle år

tilbage, måske 3, fik jeg denne af sønnen. Ikke fordi det var fødselsdag eller mors dag, bare fordi, og det er altså noget af det bedste.


Ved ikke rigtig, hvad det er med de orkideer. I "gamle" dage, var det sådan en lille afstumpet/klippet gren i et lille plastglas, som blev købt på hospitalet, når man skulle besøge nogen. Frygtelig grim, men den holdt jo længe. I dag har næsten alle, en, to eller mange stående rundt omkring, de er jo smukke. Hvis man skulle fristes til at læse om, hvordan man holder dem, anbefales det at lade være. Bliver simpelthen bare forskrækket, over alt det man skal kunne, for at holde orkideer. Dem, som vi har, får lidt vand, og når det huskes, kommes gødning i. Det eneste, som jeg har hæftet mig ved, er at luftrødderne skal være grønne, så trives planten. Det er da nemt.

16 kommentarer:

Madame sagde ...

Hvor er den smuk, Sister!!!
Jeg har haft én orkidé, men jeg kunne ikke holde liv i sådan en sart plante. Jeg tror, den druknede, fordi jeg ville den godt. Når du siger, at alle har en orkidé, er det altså lidt en tilsnigelse :-)

kokken sagde ...

Sikke et farvespil du har fanget her - helt vildt smukt! God dag til dig min snut!

Sister Bonde sagde ...

Det er lige, hvad den er Madame. Billedet er fra i går aftes, hvor aftensolen lige står på. Giver et så smukt lys og så passer glasskålen helt utroligt til i farven.
Jamen så ændrer jeg det til "næsten" alle ;o)
Når man vander orkideer, skal man lade dem stå og suge i 10 min. og så hælde det overskydende vand væk. Prøv igen Madame.

Tak fr. kok og i lige måde - snut :D

Shabby - Marianne sagde ...

Sikke en farvpragt - hvor er den skøn

Mette H. sagde ...

De er meget smukke, men jeg vidste ikke at de skulle have gødning. Måske er det derfor mine er lidt sløve i det. Bevares de blomstrer da indimellem. Det kan godt være de næsten lider tørkedøden i perioder. Jeg er bedst til at passe de ting der vokser udenfor.

lone sagde ...

Ja, det er et flot farvespil.

Jeg kunne i mange år ikke lide orkideer. De så så kunstige ud.
Som regel stod potteplanterne med 2 blade og en tør stilk i månedsvis hos de ældre familiemedlemmer.

Nu er der nye og stærkere sorter i handlen og i mange yndige farver.

Jeg giver dem ingen speciel gødning - kun en smule vand engang imellem.

Du har dog passet din ganske flot :o)

Sister Bonde sagde ...

Lige, hvad den er Marianne.

Mette - tror alle planter skal have gødning, ligesom os mennesker ;o)
Bare et skvat i vandet, det vil de have godt af.

Havde det på samme måde Lone, men nu er potten vendt, måske fordi det lykkedes, med at få dem til at blomster år efter år. Det er da nogle fantastiske hoveder, nogen af arterne har.
Når de er afblomstret og klippet tilbage, står de i bryggersvinduet og kommer sig.

NILLE sagde ...

Jeg har heller ikke nogen - eller ikke længere. Den gik altså ud - og jeg satte den ellers i vand for at trække osv. Men jeg ville meget gerne have en igen - de er så smukke nemlig - som din!

Kom så igang sagde ...

Hvor er den smuk.Jeg kan også godt huske dem man fik når man var på sygehuset og synes også de var frygelig grimme

Sister Bonde sagde ...

Prøv igen Nille - synes ikke de koster alverden i dag - tit kan de fåes på tilbud. Og tak.

Conny - de var frygtelig grimme, gul/grønne, dem som jeg husker. Lignede sådan en insektæder, og ikke en smuk blomst.

Tina - omme i London aka teeweewonders sagde ...

SMUKT - og hvor sjovt at vi begge lige blogger om orkideer lige nu.
Jeg passer over hele hovedet ikke mine. De faar et skat vand engang imellem naar de andre planter faar og saa er den potte ud. Goedning er ikke noget mine potteplanter nogensinde er blevet forvaendt med. :)

Sister Bonde sagde ...

"To sjæle - en tanke" Tina - godt nok underligt, for jeg tog billedet i går aftes (hvor du nok har skrevet) og tænkte i morges, at det skriver jeg da lige lidt om.
Alle planter har godt af lidt guf - bare en gang i mellem. Det må du købe.

et cetera sagde ...

Du får mine i "pleje" - fluks - for dét dér, det kan jeg overhovedet ikke konkurrere med: fantastisk smuk og frodig er den - og den farve er jeg specielt vild med!

Sister Bonde sagde ...

Nej - men så kan du så meget andet, som jeg ikke kan et cetera :D
Jeg tager med glæde i mod og opretter fluks et orkide-hospital ;o)

Frk. Bibo sagde ...

Mmmmmmmm, har altid påstået at jeg ikke kan holde planter med blomster.... næsten ingen vand, siger du?? Trænger til et eller andet spændende i mit soveværelsesvindue.... Mmmmmmmm

Sister Bonde sagde ...

Det skal du ha bibotøs - smukt at skue, når man vågner. Kan bare ikke li en varm radiator nedenunder, men du har vel heller ikke varme på når du sover - vel? :D