Anitta Due har den skønneste butik i Middelfart, med keramik, der bl.a. tiltaler legebarnet i os.
Var så tæt på, at købe en af hendes meget store smukke kæmpeskaller, som bare må hænge på en væg i stuen - en gang. Anittas blåmuslinger, er dejlige, rasler og koster ikke alverden. God som gaveide.Anitta fortæller om sin kunst: Keramik er mødet mellem natur og menneske. Jordens eget materiale, som inviterer til form og leg med leret som den håndgribelige substans, der bliver til små og større fortællinger om livet mellem mennesker i det varme samspil med naturens eget bud på det oprindelige. Kald det bare kunst med jordforbindelse. Leret har undervejs en forunderlig rejse fra sin vugge i jorden til podiet i min butik, hvor det tunge, grove materiale er transformeret til det fine, skrøbelige udtryk, vi kalder for keramik. Og for mig er rejsen aldrig den samme. Men form, farve og fantasi går hver gang ad nye veje.
Ansporet af naturens mangfoldighed, musikken, lyset, årstiden og ikke mindst livet i vandet omkring os. Mine skåle og fade byder på nye opdagelser. De to sider varierer fra hinanden, når skærven sætter sit præg på bagsiden, og de tre forskellige lag glasur runder værket af med sin dybde og skaber hver gang nye oplevelser for dig, der kigger på.Kig ind i hendes butik (hvor hun også har værksted) og se ler blive til isflager og østersskaller, blandt meget andet.
Og så vil jeg fortsætte med at sætte hylder i vores nye skab, trængte bare lige til en pause bag skærmen :D Rigtig god weekend og Lotte, det er nu du skal spænde skøjterne på ;o)
Jo, lige en ting til - fik faktura i dag fra Postdanmark, for manglende porto på ét af frøbrevene, at betale kr. 36,75. Godt at have kvittering på, jeg havde betalt, og at det var damen i postbutikken (som ikke havde travlt), der ville sætte porto'en på. Pyha.
fredag den 22. august 2008
Dagens kunstner XI
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
10 kommentarer:
Umiddelbart er jeg ikke så meget til keramik, men du gjorde mig alligevel interesseret. Hvor er det ærgerligt, at hun ikke viser nogle billeder på sin hjemmeside. Det kunne være enormt spændende at se hende arbejde. Sister - du må arrangere en fællesudflugt.
Den muslingeskal ser meget spændende ud - hvor store er de?
Iiih ja... I må på tur!!! Det kunne være dejligt at læse om!
Jens - her kan du se hende arbejde: http://www.fyens.dk/article/920401:Middelfart----Kunsten-skal-vaere-aerlig?image=1&articleid=920401
Men det er selføllerlig ikke det samme, som i virkelighenden. Har sendt mail til hende, så måske hun gør noget ved hjemmesiden, når hun læser dette :D
Dejligt at jeg kan få dine øjne op for keramikkens glæder - det er stort.
Nille - du skal da med - Jens og jeg kan da ikke uden dig, altså, altså.
Min er ca. 14,5 lang og 7 cm. høj. Der er en lille lerkugle indeni, som rasler. Er meget glad for den.
Du er rigtig god til at finde nogle gode kunstnere, Sister.
Den skål er fatastisk smuk. Det er flere af de ting, man ser på hendes hjemmeside.
Godt du har sendt hende en mail om at forbedre hjemmesiden.
Farverne passer heller ikke til hendes smukke ting.
Tak fordi, du lukkede os ind i butikken :-)
Tak Lone - det er bare det kunst, som vi har rundt omkring i huset, jeg får lyst til at formidle videre og så glæder det mig stort, at andre kan li det.
Og næææææ nej, jeg har ikke bedt hende forbedre hendes hjemmeside (uha, kunne jeg ikke finde på). Det er kun hvis hun læser med her, og ser kommentarene, så får hun en lille hint ;o)
Og selv tak, skulle det være en anden gang :D
Ja, det er smukt. Oplagt mål for en udflugt, hvis man da er velkommen.
Ordene om at ramme legebarnet i os er helt rigtige for mig, selv om jeg har vist efterhånden lært hvornår man ikke skal være fjottet:-)
Din solstrålehistorie om at have gemt kvitteringen kan jeg godt lide. Man skal ikke lade sig overrumple af sådan et angreb fra Post Danmark!!!
Donald - det er en butik/værksted, så selføllerlig er du da velkommen. Hun er en rigtig skøn pige.
Synes bare at hendes ting vækker legebarnet i os, og det er jo ikke at kimse af :D
Postdanmark skal edderbroderme ikke kommer her, do, jeg er parat.
Det ser godt ud, men mon man kan nøjes med én blåmusling!
Nej, Nej og atter Nej Sifka - det kan man ikke. Det er bare for meget guf.
Kære dig derude i verden, hvor er du sød, blev helt rørt da jeg læste kommentarende og ja hjemmesiden gør jeg noget ved på mandag, men der ligger altid lige en fristende lerklump og kalder...
Du/I er altid velkommen til besøg, hvis det er ud over mine åbningstider ringer du bare, så popper jeg op eller ned (har atelie øverst i bygningen).
kh. Anitta Due
Send en kommentar