står stille her, vi skal ikke nå noget, vi har al tiden for os selv. Tiden for mig, har/er et problem, og har altid været det. Skal altid presse mig selv til, at overholde en tidsplan, som jeg selv sætter. Skørt, men sådan er det. Håber med tiden, denne dumme vane forsvinder. Det eneste, som jeg skal/vil nå hernede, er mine 10.000 skridt inden middag. Det lykkedes næsten hver dag, og de dage, hvor det ikke gør, har jeg dårlig samvittighed.
Mon tidens tand og salte vand, har gjort det for hårdt for disse planter. Har da aldrig set dem i så elendig stand. Hvis jeg på disse ture, kunne tage alle de flade sten med hjem, som ligger på min vej, så gjorde jeg det. Elsker dem, simpelthen så smukke og specielle i deres form.
Det er noget af den skønneste vandring rundt i området, lige meget, hvor blikket falder, er der smukt. Tænk at bo sådan et sted - hele året.
I dag var jeg uartig, det var simpelthen så varmt, at jeg snød og gik ind over landmandens nyhøstede mark, og så åbnede der sig nye billeder.
Håber at I alle får en skøn weekend, nu vil jeg ud og nyde den skønne sol og læse min bog færdig.
fredag den 1. august 2008
Tiden
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
12 kommentarer:
Sister, hvis jeg var dig ville jeg droppe tids- og skridttælleri. Hvis du får dårlig samvittighed, er skridtene ikke noger særligt værd alligevel, så hellere glæde sig over det, man nu engang nåede.
Det er nogle dejlige billeder du har lagt ud:)
Jeg prøver Sifka, virkelig. Skal glæde mig over tiden, der kommer og ikke den, hvor jeg ikke nåede det ene og det andet.
Tak for rosen.
Kære sister. At skulle nå noget, præstere noget, eller være færdig med noget...det har nok et eller andet med alderen af gøre? Jeg har det på samme måde.
Selv den dag i dag, sætter jeg mig mål for hver eneste dag..mål som skal nåes inden kl. 12. Man har jo altid haft alt for travlt, så det er fasttømret i sjælen, og jeg ville være frustreret, hvis ikke jeg gjorde det. De dage, hvor jeg ikke magter det, der er jeg ulykkelig. Hm..dumt...
Den dårlige samvittighed kan jeg også genkende. For jeg MÅ da kunne klare lidt mere, end jeg har gjort/gør hver dag! Uf..hvor jeg hader mig selv for det. (du ved, hvad jeg mener)
Men NU har du ferie. Så nyd du med god samvittighed din bog og det gode vejr.
God weekend og knus herfra.
Johanne - tak for dine smukke ord, som jo bekræfter, at du ER min storesister.
Det er forfærdeligt, at have det på den måde, og det er IKKE noget, som er kommet med alderen, for mit vedkommende. Har altid forfulgt mig.
Lige nu slapper jeg i varmen, med pc på skødet og rødvin i glasset. Det er herligt.
Knus i lige måde.
Jeg kunne ikke nære mig - har slet ikke tid - her er bunker i bogstaveligste forstand OVERALT, men jeg SKULLE da lige ind omkring min sister, ikke? - og her er fyldt med dine dejlige billeder, det ene mere vidunderligt end det andet - og masser af gode og tankevækkende indlæg - du må bære over med mig, jeg vil give mig tid til at læse ordentligt - og lægger så kommentarerne løbende - OK? - og så lige et knus, du!
Jeg bærer med smil min byrde et cetera - og byder dig hjertelig velkommen tilbage. Ingen hastværk - der er dømt ferie. Knus retur :D
Sister....jeg udtrykte mig ikke klart. Jeg mente ikke, det ER kommet med alderen. Jeg mente, at vi blev født ind i en tid, hvor man fik det ind med modermælken.
God weekend :-)
Det er da det Johanne - med modermælken - simpelthen. Vi er arveligt belastet - på godt og ondt :D
Jeg ville da også gerne droppe tidstælleri, men da jeg faktisk har prøvet at sove en uge væk, så er jeg begyndt at være lidt forsigtig og tæller moderat tid indenfor visse grænser.
Hvor var det heldigt at du kom gennem marken; det er jo et rigtig godt blomster- og korn-billede!
Tidstælleri - godt ord Donald. Hvorfor har du forsøgt at sove en uge væk, det er lyset og det hele da for godt til :D
Tak for rosen til billedet, det var en rigtig smuk tur.
Hej!
Tak fordi vi må "komme med" dig på ferien - jeg nyder hver dag, at gå ind og kigge på din blog- ikke mindst dine utroligt flotte fotos :O) Ja, dén modermælk er skyld i meget...bl.a har jeg dårlig samvittighed hvis jeg "bare" sætter mig med en bog, og det er jo skørt, ikk`? (min svigermor kan både læse og strikke samtidig, så er samvittigheden ok!!!).
sommerhilsen fra Lisbeth
p.s. er manden egentlig kommet godt hjem med båden?? Nød han turen?
Nåååå - hvor er det dejligt at læse Lisbeth - tusind tak. Kender godt det der med at sætte sig med en bog, tusind andre ting man burde gøre. Men ikke her i sommerhuset, fred og ro.
Jens er kommet hjem - gående - han lod båden være i en lille havn. Men han var meget glad for at det hele lykkedes.
Send en kommentar