lørdag den 15. november 2008

Hvorfor kommer de her

opgivende altså mor & far, bryder ind i min skønne hverdag? Hvorfor kommer de med alle deres spørgsmål, om det ene og det andet? Jeg har det jo godt, trives - ingen problemer. Bliv væk.

Nææææ du, vi er jo fortsat dine forældre (selvom du er over 18), og vi er udlejere og dermed interesseret i, hvordan det står til med lejligheden - også :D

Skabet - faktisk god kvalitet osv. - blev efter alle kunstens regler, surret fast på ladet af bilen i Roskilde og kørt til Englandsvej. Men ak og ve, det kunne dælme dulme, ikke komme ind af indgangsdøren. Eller jo det ku det, men så kunne det heller ikke rokkes ud af stedet. Jo, jo. Skabene (for der var nogle stykker) blev stillet til storskrald, og tiden blev brugt til rengøring/oprydning/nedbæring af skrald i stedet.

Det var bare så tiltrængt og så hyggeligt, for os - tror Malene ønskede os hen, hvor pebberet gror. Jens ryddede kælderrum og hentede vidunderlig mad fra vores yndlings-italienermand, jeg nåede lidt i køkkenet ;o) Nøjjjjj, hvor vi glædede os over, at få en hel eftermiddag i selskab med vores barn. Det hele blev afsluttet med mors allerbedste melodi, den originale: Some where over the rainbow - og en dans. Samt vores kære barn lovede at komme ned til os på lørdag. Det vil vi glæde os så meget til.dans

6 kommentarer:

et cetera sagde ...

Arj - hvor skønt! Hvor er hun dog bare smuk, det pigebarn - og hvor har hun det bare ikke efter nogen som helst fremmede :-)

Sister Bonde sagde ...

Det er hun et cetera ;o) og hun har det hele fra sin far, siger hun selv, altså hans øjne. Hun ser ingenting :D
Men det passer nu ikke helt - synes hun mestrer et godt fotoøje.
Tak, tak, tak.

nina sagde ...

Dejligt at læse at man kan have så gode børneoplevelser, også når de bliver store - jeg er fuld af fortrøstning. :o)
Rigtig god søndag til dig og Jens.

Sister Bonde sagde ...

Jamen tak Nina - og i lige måde ;o)

jensdrejer sagde ...

HA - sådan en flytning har jeg også været med til. En af mine gamle venner havde købt to kæmpestore og megatunge reoler i massivt træ. Først forsøgte vi på fortrappen, så på bagtrappen og så insisterede han på endnu et forsøg på fortrappen. Puha, det var hårdt. Begge steder kunne vi få reolerne halvvejs, så det gav jo ekstra meget arbejde når de skulle ud igen.

Men vi gav da ikke op så let. Næh, vi drønede i Silvan og købte en elektrisk sav - og så savede vi simpelthen reolerne midt over. Så kunne de komme ind, og da vi stillede dem ovenpå hinanden oppe i lejligheden, kunne man næsten ikke se det!

Men I fik set Malene, tjekket lejligheden, italiensk mad og en god køretur - så er dagen jo ikke helt spildt. Billedet afslører jo også, at I havde en hyggelig dag.

Sister Bonde sagde ...

Jens - du beskriver det fuldstændigt som det var - altså mht. skabene. Det var frygteligt, der blev svedt og der kom røde kinder.
Foreslog faktisk at vi skilte dem ad, men nix.
Det var drønhyggeligt, da Malene endelig tog imod og ikke tog det som en kritik, at vi gjorde "lidt" rent ;o)