Posten er

reddet fremover, den mobile postkasse blev godkendt, med et stort smil, som dog ikke ville med på billedet ;o)Det er jo ikke mig, som bestemmer: sagde den søde postmand. Nej det er ikke, og for dig gør vi livet lidt nemmere, når du (i flg. postmesteren) kan spare 2 min, ved at levere post her. Sådan. Vi fik dog tilladelse til, at sætte postkassen fast på rækværket, som ses i baggrunden :D

På trods af

mange velmenende mails, med opskrifter på, hvordan opsætningen til udgående mail skal sættes, kan jeg IKKE få det til at fungere, og det gør ikke noget ;o) Men tusind tak for alle gode tanker, som besvares på denne måde. Selv mail fra Wien, fra ukendt side, er ankommet, med gode ønsker om skøn ferie. Dejligt.

Og på trods af tiggen, om at pigerne gerne må blive, så tror vi de sejler deres egen sø, og drager af sted i dag - øv. Men hvor har de nydt det. Selvom de begge er blevet 18, så bliver de som små børn, lige så snart vi træder ind i sommerhuset. Det er så dejligt og god tur hjem - skønne piger.

Det er dagen

hvor båden - endelig efter små 3 år - kom i vandet. Jens er bare lykkelig. Tror ikke vi ser ham i nat, han bliver nok og overnatter sammen med båden i en eller anden lille havn i nærheden. Det skal han så ha lov til - nemlig.

Tror, at det er sidste dag pigerne er her. Det er ikke de klareste meldinger, der kommer fra den kant. Men én har da vist, at det ikke er sjovt, at skulle forlade sommerhuset. Men, hvor har vi haft nogle dejlige tøseture til byen sammen. Det er skønt når de er små, men lige så skønt, når de bliver store og siger: Nej, den klæder dig ikke, hvad med den her? Eller: Mor det er lige dig :D

Det var vist alt for i dag - ud og nyde solens stråler - som endelig viser sig her i dag :D

Posten bliver

ikke leveret fra og med i morgen, med mindre postkassen bliver flyttet væk fra huset (hvor den hænger nu) og ud til skel. Selveste postmesteren har været hernede for at inspicere, om forholdene var, som de skulle og burde være. Det var de ikke.
Forslag til mobil postkasse: Når skellet og den rigtige placering er fundet, og ikke mindst postmesteren er tilfreds, bliver der sat en pæl i jorden :D
Vejret er dejligt køligt i dag. 4 dage med 30 grader i skyggen er næsten for meget, men vi klager ikke.

Her sidder jeg

og nyder tilværelsen. Pigerne er forsvundet ud i horisonten, hvor de opnår den skønneste sommerkulør, trods faktor 20 og mere. Sønnen nyder kørekortet og låner/tager bilen i et væk. Der skal samles erfaring - det er vigtigt.
På bordet ses mit vigtigste udstyr: solbriller, kamera, bog, kikkert, vand, mobil, avis og et tømt glas.På taget rumsteres der, for opgaver skal løses. Det er et fællesejet sommerhus, hvor der på "bestyrelsesmøderne", bliver vedtaget det, som skal og trænger til at blive gjort. I år er det Jens på et varmt "bliktag", der skal tjæres. Klares mens mor sidder og sveder under parasollen.Herfra vores verden går pt.

Og der blev lys

over land og net og varme og vi har det :D Posten kom sent i dag, men han kom, medbringende en lille skøn dims. For første gang i sommerhusets historie, er vi PÅ med tærerne i vandkanten, bølgelyd og varm kaffe. Tak for alle jeres søde hilsner og ønsker om god ferie. Det er en skøn ferie og nu kan mor slappe af (og far ;o) Alt virker - lige med undtagelse af, at kunne sende mail. Men DET er ikke så vigtigt, bare vi kan modtage.

og desværre går alting, ikke altid som man ønsker. It-afdelingen på Jens arbejde, havde GLEMT, at lægge den lille 3 g-dims frem, så internettet kunne komme med i sommerhuset. Mor er ikke vred, mor er skuffet. Nu er det bare at håbe, dimsen kommer med posten, og hvis ikke, så går det jo nok alt sammen alligevel. Men så ved I hvorfor :D

Kom til at

købe en ny plante i går. Vi har en lille gård sådan ca. 10 km. fra os, som sælger deres grøntsager, men indimellem har de også nogle sjove planter. Den her kunne jeg da ikke stå for:

Karryplante, helichrysum har et smukt dekorativt sølvgrå løv. Den kan overvintre på friland på et beskyttet sted. Den kan også trives inde i en vindueskarm.

Så tilspørger jeg: Kan man bruge noget af den i mad, altså hakke og findele som f.eks. rosmarin?

Besøg forude

Swester ankommer i eftermiddag, og bliver til i morgen. Det er bare så hyggeligt. Meningen var, at hun skulle vinke farvel til os, men vi bliver desværre nød til at vente med, at drage af sted til lørdag. Men hvad gør det? Tror da nok lige, det er den bedst planlagte periode - nogen sinde. Kan da godt forstå, at dem som pt. er i sommerhuset, lige forlænger med et døgn. Vi har nok af dem og når nok det vi skal nå - total afslapning.

Til diskussion

hvor meget mon Lars Larsen har givet for den reklame?

Ja - undskyld

men jeg har været total fraværende i dag - der pakkes til sommerhus og gøres klar til besøg i morgen. Jens er lige kommet hjem fra arbejdet, åbner glad bagsmækken på bilen og siger: Se. Der var det ene og det andet til båden. Dyre sæder af bomuld, nyt anker og en stige. Det må man ha.
Han kunne godt se på mig, at den er lidt gal den her, alle de penge på ÉN båd. Fortæller at, der stod en mand ved siden af ham, i marinebutikken, som fortalte, at den stige, som Jens lige har købt, havde han givet 1.200 kr. MERE for, i en anden butik. Jeg kigger på Jens og siger: Du lyder som en kvinde, der har været på udsalg :D

Kampsangen til vores

nye forening er stort set valgt, dog uden den har været til afstemning. Lyt og nyd:

Et "nydeligt" gammelt par,

som sidder der og nyder hinanden, aftenro'en, maden, hverdagen.Der ER en velsignet fred - her - om aftenen. Ingen plæneklippere, gøende hunde, undskyld - højtråbende unger, flyvemaskiner, biler som suser forbi. Det eneste, som høres, er naturens lyde. Det er en lise for sjælen og for os. Da Malene boede hjemme og en gang stod oppe på altanen, udbrød hun: hvor er her smukt, men gid at Strøget lå bagved. Derfor bor hun i København og stortrives.

Indrømmer blankt, stedet ikke er for unge mennesker. Vores søn har været væk i en uge nu, blandt venner "i byen" og her må jeg skrige: Det er vidunderligt. Kan ikke bære, at dette pragtfulde menneske, "dør" hernede. Livet skal leves og det skal være blandt ligestillede og jævnaldrende. Han har dog lige sendt sms, at han tager med i sommerhus. Det er skønt.

Og så lige til noget helt andet, vores plastikstole, af godt fransk mærke, har snart sølvbryllup. Neejjjjjj, om nogle år, men det er da meget godt holdt.

Ingen fare på færde

der er dømt mobilt bredbånd i sommerhuset. Jens har oplevet mine abstinenser lidt for ofte, åbentbart.Tænk, så kan jeg tjekke mail, "gå på" banken, have madopskrifter lige ved hånden, tjekke nyheder og meget, meget andet :D Giver ham aldrig væk - altså manden.

Jeg keder mig

- er det overhovedet lovligt at sige? Hvor mange i dag, tør kede sig? Skal vi alle være så superstressede, have fart på, have gang i projekter, at det ikke er tilladt at kede sig.Hvorom alting er, så keder jeg mig bravt i dag. Har snart ryddet op i alt, gjort klar til "nyt skab i mit liv". Bunkerne hober sig op udenfor, med det som skal på genbrugspladsen (den er lukket i dag ;o) Det går jo ikke, lige med et, sidder vi i et tomt hus. Nej, jeg må i gang med noget meningsfyldt - sådan skal det lyde i følge arbejdsministeren. Men fra på fredag holder jeg ferie, så mon ikke det er ok, at kede mig et par dage endnu.

Der er dømt

fred, ro og total aftenstemning. Endelig fik vi tørvejr - hernede - og sommeren er på vej tilbage. Lykken er:

Mange har været

inde på det før - rigtig, rigtig mange - kommentarer eller ej.Kan man skrive indlæg, og så bare ignorere, at der ikke kommer nogen kommentarer? Mange giver udtryk for at, indlæggene skrives for deres egen skyld, ikke for andres, og dermed er kommentarene dem ikke så vigtige. Det kan jeg altså ikke tilslutte mig - desværre - gid det var så vel. Hvis et indlæg på denne blog - IKKE får kommentarer - jamen så er der noget galt, simpelthen. Har helt hundrede fornærmet nogen, skrevet noget, som ingen gider læse om, har været ligegyldig, har skrevet, udgivet bare for at gøre det. Det er tankerne. I dagtimerne er bloggen mit sociale netværk, til alle jer, som sidder bag skærmen indimellem og skriver en skøn kommentar. Deborah havde et indlæg om manglende kommentarer, det gik hende på, og så bliver det altså svært. Det er ikke derfor jeg skriver det her, men fordi jeg blev lidt tændt, da én skrev til mig: Jeg har også en blog, men synes altså det er svært og ikke mindst, at få nogen til at læse og kommentere den ;-) Spekulerer på hvad der er fidusen i at blogge.

Blogmamma har et fast indlæg: Ny på bloggen. Læs det - det er givtigt og går lige ind, så man måske tænker sig om en ekstra gang, inden man bevæger sig ind på blogmarkedet ;o)

Hvor skal skabet stå - skat?

Det har vi diskuteret i 4 år - det er rigtigt. Men her i denne utrolig sløve weekend, tog vi os sammen, og fandt ud af det. Først var vi helt enige, det skulle stå i et indhak, over for badeværelset. Nemt at komme til, ikke forstyrre nogen i soveværelset, hvis og hvis. Vi målte og regnede ud, hvordan det skulle se ud, med indhold osv.

Spørg lige om jeg var glad? Endelig kommer der et skab i huset - garderobeskab, klædeskab, mit skab. Yes. Indtil i går aftes, hvor vi igen gik i gang med opmålinger og hvor skal skabet stå?Der gik yderligere nogle timer, og NU har vi besluttet os. Om lidt går jeg i gang, med at male endnu en væg - i soveværelset - mørkegrå. Når den lokale møbelforretning åbner, er jeg den der er kørt. Nu skal skabet bestilles, inden der sker ombestemmelser igen. Alle billeder er fra nettet og viser ikke noget af det vi har valgt ;o)

Vi er ved

at gøre klar til afrejse - om nogle dage ;o) Desværre er det i år på det tidspunkt, hvor alt står i fuld flor.Ikke mindst tomaterne. For første gang har vi tomatplanter og en indædt konkurrence om, hvis plante, der kommer først med tomater. Lige nu vælter det frem, med de fineste gule blomster. Håber der er nogen tilbage, når vi kommer retur fra sommerhuset, sønnen skal nok drage omsorg. Jens fik klaret det store areal med græs, og DET skulle kunne holde sig nede. For heldigvis ser det ud til, at sommeren kommer tilbage, og det kan vi ikke klage på - overhovedet.

Lykken er

at have en lykkemønt:Det er nok ikke det første beløb, som jeg tjente, li'som Joakim von And. Og dog, det kunne godt være en af de 25 ører, min elskede moster Ritta gav, for at se en lille pige løbe ned af vejen. Alle kunne de så stå og grine af mine flagrende udadvendte ben.

Mønten har i hvert fald altid ligget lunt og godt i min pengepung, og jeg TROR på den. Overtro eller ej, så er det jo indtil videre gået meget godt. Mangler ikke noget, vi er "rige", har et sted at bo, en seng at sove i, får mad hver dag, har 2 dejlige børn. Kan man ønske sig meget mere?

Har du en lykkemønt?