fredag den 13. juli 2007

Kollegaer

har jeg ingen af pt. Men jeg har tidligere kollegaer, som jeg bare holder så meget af. Mange af dem er blevet rigtig, rigtig gode venner, som deltager i familiefester osv. osv. Her kan man da tale om skæbnebestemt. For hvis man ikke lige havde haft det og det job, på det og det tidspunkt, havde man jo aldrig mødt hinanden. Men sådan kan det jo siges om rigtig mange ting. Tilfældighedernes spil er faktisk et ret spændende spil, når man tænker over det.

Det er fordi, jeg atter svinger malerrullen, at tankerne flyver af sted. Jeg havde håbet at blive færdig med stuen, inden vi drager af sted til sommerhuset. Det når jeg ikke. Jens siger, at loftet skal have en gang mere, i guder altså, det ser da godt nok ud - skat. Får jeg aldrig lov til at flytte møbler, malerier, små dimser og planter ind. Nix. Loftet skal ha, og der er jo en slags fornuft i, at gøre det nu - desværre.

I dag kom endelig min præmie fra Årstiderne, nu har jeg også ventet i næsten en måned, hvor jeg ikke har turdet købe grøntsager. For tænk, hvis kassen stod uden for døren, som det er blevet lovet i evigheder. Her ser I resultatet.

Jeg ved ikke, om jeg er vildt imponeret over indholdet. Godt nok er det økologisk og ser fint og frisk ud og det har en værdi af kr. 189. Tror ikke jeg bliver abonnent. Vil hellere købe det jeg skal bruge her og nu og så håbe på, at jeg en gang får en urtehave.

6 kommentarer:

Tenna sagde ...

Tilfældighedernes spil er livets spil og det er jo herligt!

Uha hvor jeg hader at male lofter, så jeg er ikke misundelig på arbejdet ;-) Jeg kan godt forstå din utålmodighed, det er sjovest at få tingene på plads og se hvor godt det er blevet.

Angående grøntsagerne er jeg nu ikke specielt imponeret - selvom det er økologisk - jeg foretrækker også selv at finde dem enkeltvis, hvor jeg kan "gramse" og udvælge...

Kan du ha' en god dag og god arbejdslyst...

Unknown sagde ...

Emmaline - dejligt med din medfølelese. Loftet får Jens lov til at tage, jeg er i gang med at give væggene anden gang. Det går fremad.

johanne sagde ...

Du har lige reddet min dag :-) For jeg kommer netop ind fra vores økologisk køkkenhave, som er fuld af mudder og dræbersnegle...og jeg var så ked af, at så meget er gået til. Men når jeg så ser på dit billede...så opdager jeg alligevel, hvilken guldgruppe vi har udenfor, og jeg bliver taknemlig selvom udbyttet ikke er så stort som sidste år.
Ønsk dig en urtehave i stedet for, eller køb hvad du har brug for stille og roligt.

Er du færdig med Carsten Jensens bog?

Anonym sagde ...

Også jeg er ambivalent mht. grønsagskasser. P.t. har jeg stillet mit abonnement på pause hos Sartorvet. De stillede kassen ude i min have under et tilfældigt halvtag, hvor jeg ikke kommer dagligt, i stedet for ved hoveddøren, hvor den tomme kasse stod og ventede. Jeg fandt kassen efter et par dage, og da var grønsagerne altså noget slatne.
Svaret var "Vi har stillet kassen under et halvtag. Vi kan ikke se, hvad vi kunne have gjort mere". Det ku jeg godt se - fx have stillet kassen, der hvor de plejer. Og ladet være med at gå om i min private have.
Men principielt er der noget fedt ved at få varer bragt til døren. Man slipper for besværet med at vælge. Og på den anden side så er det jo også rart at kunne dufte og mærke sig frem.

Unknown sagde ...

Whaw - tænk at redde et andet menneskes dag Johanne, det er da skønt. Jeg er faktisk ikke gået i gang med Carsten Jensen endnu - ville gemme den til sommerhuset. Læser "Stenhuggeren" lige nu, jeg ændrer billedet lige om lidt.

Conny - jeg er også tiltrukket at det med at det kommer lige til døren. Men nu var det her en præmie og jeg vil ikke tilmelde mig som kunde, synes ikke det var/er prisen værd.

Culinaria sagde ...

Det var godt nok et en skuffende kasse du fik.. der var ikke meget.