søndag den 29. juli 2007

Sommerhusferie

Vi kom alt for sent afsted, synes svigerinden. Hun sendte den ene mail efter den anden, kom nu afsted, ud af røret med jer, slip den pc - den trænger til pause. Gu gjorde den ej, synes jeg. Men vi kom afsted, 2 biler godt pakket med alt, hvad der skal og må bruges inkl. kusinen fra Norge.

Ankom mandag den 16. juli i det smukkeste sommervejr, som fortsatte i en hel uge. Tro det eller lad være. Allerede onsdag ankom første gæst - svigerinden - som lige måtte over og tjekke, at vi havde det godt. Torsdag skulle der arrangeres overraskelsesgave til Jens' onkel, som blev 70, og som bor i det første sommerhus. Der er kun 5 sommerhuse på stranden. En carabanc var bestilt til kl. 9, som skulle køre onklen til en nedlagt station i området. Det havde været en kæmpe oplevelse, da han som barn, var med på sådan en hestetur, så derfor. Hestene kom bare for tidligt - en ½ time - kan man være det bekendt? Så det med at stå med flag og overraske osv. - gled ud i sandet. Men i guder, hvor blev onkel overrasket - var rørt til tårer.
Kusinen fra Norge blev desværre kaldt hjem en uge før tid. Bedstefar var død. Livets hastighed og forandringer, kan og må vi ikke lave om på. Men de 2 kusiner nåede dog en hel uge i sommerhuset, hvor de bare havde det herligt. Slikmonsteret viste sig ikke, og de manglede det ikke.

Uge 2 var en blandet landhandel mht. vejret, men vi havde det godt. Når det øsede ned, nød vi hinanden, aviserne, bladene og udsigten og hvis vi orkede det, en enkelt indkøbstur til staden.
Onsdag kom vores venner fra Frankrig. Det var/er bare så skønt, når folk, som ikke har været i sommerhuset før, kommer og falder ned i lommen. Bliver tavse, slapper af og bare er sig selv helt og holdent.

Er det ikke bare kærlighed? Jeg var færdig med maden, men de måtte altså bare lige gå en tur og samle sten. Jens og jeg valgte så, at ta en lille opvask imens, da det bankede på døren. Vi kigger helt forskrækket på hinanden. Hernede banker man ikke på døren. Det var interflora med en buket fra svigerinden - syns vi trængte til lidt opmuntring mht. vejret og helbredet (hører I om senere).

Fredag kom sidste hold gæster. Min elskede ven gennem 10 år. Gammel kollega, som jeg bare holder så meget af. Han havde sagt til Jens, før vi tog afsted til sommerhuset, at så kan vi da gå en tur til vandet. Se det viste vi jo ikke rigtig om vi orkede ;o). Der er højst 15 meter til vores vandkant. Pral, pral. Men det kunne han jo ikke forestille sig, selvom han har fået fortalt og set billeder. For når man bor i Hornbæk, på den "forkerte" side af Strandvejen, er der jo langt til vandkanten. Det var første gang han og hans kæreste samt børn besøgte os i sommerhuset, og det er bestemt ikke sidste.

Jens er lige kommet hjem - med mere vasketøj - skønt, og er gået i gang med at slå græs. Malene er ved at fylde bilen med flyttekasser, for i morgen kører vi første tur til den nye lejlighed. Nøj, hvor hun glæder sig. Det bliver en spændende ny tilværelse.

10 kommentarer:

Anne sagde ...

hvor dejligt at høre nyt fra din "pen" igen. Glæder mig til kommende billeder og skrift.

et cetera sagde ...

Dejligt indblik i feriens gang. Jeg har lige læst Gitte Stærbo's nye bog "Ved vandet - sommerhuse ved sø og hav" - det ser ud som om jeres dejlige sted havde været en klar kandidat! Èn af ejerne i bogen - og nu citerer jeg frit efter hukommelsen - udtaler: "Du véd først hvor mange venner du har, når du har købt et sted ved vandet". I jeres tilfælde tror jeg nu det har mere med en stor og varm gæstfrihed (jeres!) at gøre?

Nina sagde ...

Tak for en tur med i ferielandet, med gode venner, lader det til, kan det være bedre? Håber ikke at helbredsproblemerne var for alvorlige!! Det ser ud og lyder bare så sommerdejligt det hele. Det der med at være ved vandet er en lise for alle.

Sister Bonde sagde ...

Tak Anne - håber ikke du forventer det store, tror jeg bliver meget langsom i den kommenden tid, aht. flytning af barn til København.

Kære et cetera - hvor har jeg bare savnet dig og dine kommentarer/indlæg. Håber du har det bedre! ! ! !
Så godt, at du anbefalede bogen, jeg må hellere købe den og ligge den i sommerhuset.

Kære Nina - du har ret mht. til at være ved vandet. Jeg kunne ikke sove i nat, manglede bølgerne. Det bliver nok bedre i nat.
Bob, bob mht. helbredet - skriver om det senere.

johanne sagde ...

Tak for et dejligt ferie-indblik, som jeg nød at læse. Der er nu ikke noget som lyden af Vesterhavet...tidl. har vi camperet på Svinkløv Camping. Men ikke i år - måske næste år.
Gode ønsker for helbredet.

Sister Bonde sagde ...

Tak kære Johanne - der er intet som lyden af bølger - får alt til at falde i søvn.

datter sagde ...

du skrev ikk noget om bowling. hmm

Sister Bonde sagde ...

Søde - det har jeg jo gjort på flickr

Emmaline... sagde ...

Lyder til det har været en rigtig god ferie, en af dem man kan leve længe på, dejligt. Jeg er ikke det mindste misundelig på "15 meter til vandkant" og lyden af bølger, slet ikke, næh nej :o)

Sister Bonde sagde ...

Rigtig god ferie og jeps det er dejligt med bølgernes sus i øregangen. I en gammel salme synges der: Drik ikke misundelsens bæger.
Kan ikke huske, hvad det er for en salme, men den er god.