søndag den 12. august 2007

100 års fødselsdagen

I fredags fik Jens og jeg et ubentligt behov for, at se den gamle video, fra far og min 100 års fødselsdag. Jeg finder videoen frem - altså maskinen - og Jens forsøger at gøre klar i vores endnu ikke indrettede stue. Men hvor er filmen - hmmmm - op på loftet og lede. Vores meget lille loft, er totalt proppet med Stefans kasser, da han jo pt. bor hjemme, så videoen var ikke nem at finde, men juhuuuu det lykkedes. Nu skulle der hygges og genses. Men hvor var scar-stikket, som forbinder video og tv'et, henne? Vi leder igen, i kasser og alle mulige steder, ingen stik. Nå det var så det.

Jens låner et stik med hjem lørdag (efter at have været på overarbejde i 12 timer), og jeg kan ikke forstille mig, at det er lørdag aften vi skal se gammel video, når han er mega-træt, men det er det.
Vi starter og hvor er det dog morsomt. Se børnene da de var små og gense alle de glade mennesker fra 100 års-dagen. Jamen altså, hvor er vi blevet gamle. Godt vi gjorde det - far og jeg - det er med glæde, at gense sådan en skøn dag. Men altså, hvor det krævede et kæmpe forarbejde, at få det hele til at lykkedes. Men det gjorde det.

Det vi glædede os til at gense, var Jens' overraskelse til mig, som var lykkehjulet. Kan I huske det - derude? Der kom kun 4 bogstaver op på hans tavle og jeg måtte vælge 5, så der var jo rimelig stor sansynlighed for, at få vendt alle bogstaverne. Valget blev d, n og rst og vokalen i. Hvorfor i, for de (altså dem i fjernsynet) tog altid e. Jens vendte kun 1 bogstav - det sidste og det var et r. Kategorien var et begreb. Kan du gætte det?
Jeg kunne ikke gætte det, men jeg fik dog alligevel lov til at trække blandt de 3 præmier. Det blev en rejse til Venedig, som jeg tabte og Jens vandt.

Ca. 7-8 år efter festen, tog vi på bryllupsrejse til Venedig, mange, mange år efter at vi var blevet gift. Men pyt, hvad gør det? Bedre sent end aldrig og det blev en skøn og smuk tur.

9 kommentarer:

kokken pipper sagde ...

Åh den slags er så dejligt at gense. Da vi blev gift for 38(!) år siden blev vores bryllup optaget på smalfilm!!, og til vores sølvbryllup havde mine niecer fået den spillet over på en video hos en foto-ekspert med meget romantisk baggrundsmusik.Åh det er topmål af hygge at sidde at se på. Og vore forældre er jo i mellemtiden døde og så er det jo ekstra vemodigt at sidde at kigge på. Der er ikke et øje tørt når den film skal kigges sammen med ungerne - de elsker det og jeg tuder!!!!!

Sister Bonde sagde ...

Skønt med en tudeklud - kokken der pipper - vi kan ikke undvære den. Dejligt at læse din kommentar.

et cetera sagde ...

Sikke dog en dejlig fortælling, Sister Bonde ... Venedig er vel romantisk uanset om man er nygift eller "bare" stadig glade for hinanden?

Marianne/københavn sagde ...

Bare jeg havde haft en video........
vi har først lige fået/råd købt en.......
Det er så rart, at kunne havde noget sammen, at se tilbage på, så man kan leve fremadrettet..
Venedig, der er jeg jo hver sommer også næste år.
Et cetera er frankofil - jeg er venedigfil :-)

Sister Bonde sagde ...

Tak søde et cetera - det er nemlig rigtigt.

Kære Marianne - vi havde heller ikke råd til et videokamera, så hver gang der var forældre, som optog noget med vores børn på, så overrakte jeg dem et opsamlingsbånd, hvor de så overspillede den lille fekvens på. Det er guld værd det bånd i dag, og jeg ser med gru på om man fortsat kan se det. Alt det teknik, ændrer sig jo f.... så hurtigt.
Venedig hvert år - whaw - det må være skønt. Vi må afsted igen, kan jeg mærke.

Emmaline... sagde ...

Det er dejligt at svælge i gode minder sammen, gode minder skal og kan genopleves...

Madame sagde ...

Jeg er enig med jer - det er dejligt at gense gamle videoer og svælge i minderne. Min far har fået overført sine smalfilm til video, som er lettere at håndtere. Det er fantastisk at kunne kigge på sin barndom og snakke sammen om fælles oplevelser.

Sister Bonde sagde ...

Kære Emmaline og Madame - tak for jeres dejlige kommentarer. Minder er skønne.

Nina sagde ...

Der er kun ét problem med video - vi fik vores første, da vi skulle ha´det første barn - og vi har ca. 1000 timers video med guldklumpen, der stort set ikke foretager sig noget som helst! Så man skal øver sig i at begrænse sig, eller også skal man have mægtig god tid og samtidig være afsindig god til at redigere og klippe. Men ellers er jeg helt enig - og jo ældre jeg bliver, jo større betydning får den slags minder, synes jeg.