100 års fødselsdagen

I fredags fik Jens og jeg et ubentligt behov for, at se den gamle video, fra far og min 100 års fødselsdag. Jeg finder videoen frem - altså maskinen - og Jens forsøger at gøre klar i vores endnu ikke indrettede stue. Men hvor er filmen - hmmmm - op på loftet og lede. Vores meget lille loft, er totalt proppet med Stefans kasser, da han jo pt. bor hjemme, så videoen var ikke nem at finde, men juhuuuu det lykkedes. Nu skulle der hygges og genses. Men hvor var scar-stikket, som forbinder video og tv'et, henne? Vi leder igen, i kasser og alle mulige steder, ingen stik. Nå det var så det.

Jens låner et stik med hjem lørdag (efter at have været på overarbejde i 12 timer), og jeg kan ikke forstille mig, at det er lørdag aften vi skal se gammel video, når han er mega-træt, men det er det.
Vi starter og hvor er det dog morsomt. Se børnene da de var små og gense alle de glade mennesker fra 100 års-dagen. Jamen altså, hvor er vi blevet gamle. Godt vi gjorde det - far og jeg - det er med glæde, at gense sådan en skøn dag. Men altså, hvor det krævede et kæmpe forarbejde, at få det hele til at lykkedes. Men det gjorde det.

Det vi glædede os til at gense, var Jens' overraskelse til mig, som var lykkehjulet. Kan I huske det - derude? Der kom kun 4 bogstaver op på hans tavle og jeg måtte vælge 5, så der var jo rimelig stor sansynlighed for, at få vendt alle bogstaverne. Valget blev d, n og rst og vokalen i. Hvorfor i, for de (altså dem i fjernsynet) tog altid e. Jens vendte kun 1 bogstav - det sidste og det var et r. Kategorien var et begreb. Kan du gætte det?
Jeg kunne ikke gætte det, men jeg fik dog alligevel lov til at trække blandt de 3 præmier. Det blev en rejse til Venedig, som jeg tabte og Jens vandt.

Ca. 7-8 år efter festen, tog vi på bryllupsrejse til Venedig, mange, mange år efter at vi var blevet gift. Men pyt, hvad gør det? Bedre sent end aldrig og det blev en skøn og smuk tur.