onsdag den 22. august 2007

Hvad loftet gemmer

I dag er beslutningen taget, loftet skal ryddes. Det er så nemt, at flytte kasse på kasse på kasse derop, så er tingene væk. Mange af kasserne tilhører sønnens, som desværre ikke har fundet sig et hjem endnu. Men der er simpelthen for fugtigt deroppe, så minderne går til og det kan jeg ikke ha. Da jeg åbnede én af kasserne, kom disse til syne.
Se det vækker minder. Bloggen er vel i bund og grund en fortsættelse af dagbøgerne fra den gang. Der blev simpelthen skrevet så meget i den bog, at det i dag er en nydelse af læse. Har lige studeret, da jeg første gang - rigtigt - skulle røre en dreng. Nåååååå, det var sjovt at læse. Der er limet forskellige autografer ind dagbogen, spændende når man fik en rigtig berømthed, min bedste er: Preben Kaas.
Bogen "Mine venner" den var skøn, kan I huske den? Det bedste var næsten, at udfylde alle siderne selv. Jeg kan se at datteren, har gjort det samme i hendes. Elskede at skrive, hvem der nu var min bedste film, mine livretter og hvad jeg ikke kunne fordrage.
Til slut skriver jeg, hvad jeg skrev først i den gamle poesi-bog:

Kære venner og veninder
hjælp mig med at samle minder
kom fra syd og kom fra nord
skænk mig hver et venligt ord

17 kommentarer:

Anonym sagde ...

ih altså sådan en poisi bog har jeg også i en af mine 70 kasser. Ja, det er sjovt at se igen. Også i starten af min stod det vers.

Anonym sagde ...

Jeg har kun venindebøgerne fra sidst i 70´erne og hvor er de sjove at læse. Meget handler om John Travolta, hvorfor mon?

Anonym sagde ...

Ja, det er så dejligt at genlæse den slags! Jeg har også mine poesibøger - og dagbøger fra teenage-tiden. Og jeg ved, at min mors og min farmors stadig findes.

Nina sagde ...

Dejlige bøger, dem der. Dagbøger har jeg stadig og også en enkelt poesi-bog. Jeg brugte også det der med at skrive selv. I poesibogen skrev jeg således:

Nina er en stjerne
Giftes vil hun gerne
Forloves skal hun snart
Med Frank, det er da klart!

Hmmm! Men det blev altså ikke sådan.

Unknown sagde ...

Anne - det står nok hos os alle, vil jeg gætte på.

Marianne - jeg ved ikke hvad venindebøger er, men jeg har da et godt gæt. Travolta, den forstår jeg ikke lige ;o) Har det noget med Grease at gøre.

Madame - du kan jo udgive en hel bog, med alle de dejlige minder du har. Det må være dejligt.

Nina - godt jeg ikke er alene med den last ;o) Mht. dit digt, hvad var det lige der ikke blev sådan? Hedder han noget andet?

et cetera sagde ...

Det er jo faktisk endnu et godt bud på hvad en blog også ér, Sister Bonde! Rigtig sjovt at blive mindet om disse "fænomener" fra vores grønne ungdom.

anjoe sagde ...

Uden at det skal misforstås, hvorfor at jeg har nedlagt min blog, ja da må jeg erkende, at min enlige dagbog, som blev mig foræret i 11 års alderen, ja den fik revet siderne ud næsten i takt med at det skrevne kom ind :-]

Hvad venne/veninde-bøgerne angår, genkender jeg tildels dig, sister bonde, med mig selv, men hos mig forblev der dog pæn plads til kammeraterne. MEN alskens spørgsmål, har du helt ret i hurtigt ændredes svar på, ha, hmm. Og gemt er ingen af bøgerne blevet hos mig!

Sjovt for "vores" bloggerfærden er vist, at du har gemt dine/plus evt. datters, hvorimod husbond og søns nedskrevne nok ikke findes på loftet.

Du har sørget for oplysninger til efterkommere Jeres familie med andre imellem - og det skal du ha' de bedste ønsker omkring. Nemlig, at de kan besøge din hjemmeside og dermed læse løs, udover hvad skattekisterne ellers gemmer ;-)

Knus fra anjoe

Frk. Bibo sagde ...

Aij, hvor hyggeligt! Jeg tror ikke jeg har mine længere... mmmm... æv! Men hey, vi starter da en ny revolution her på nettet.

Masser af venlige ord herfra... *s*

Unknown sagde ...

Et cetera - jamen er det ikke det det er, vores daglige tanker som skrives, men som nu er til offenligt skue. Det var mine dagbøger ikke ;o)

Anjo - tak for at du har det lige sådan, jo der var enkelte sider tilbage til veninderne, og dem har jeg nydt at studere i dag. Sønnen har efterladt 1.000.000.000 tegninger, det er hans historie.
I lige måde knus.

Frk. bibo - gu gør vi så - og du må godt læse mine ;o)

Nina sagde ...

Jamen, det er jo det han gør. Den nuværende mødte jeg jo i en meget sen alder (og nej, i anonymitetens hellige navn, får du det ikke at vide, fnis! Kun hvis vi en skønne dag mødes IRL!) Frank hører i den grad ungdommen og en svunden tid til! :0)

Tenna sagde ...

Jeg ved, jeg har skrevet flere dagbøger gennem tiderne, men ingen har overlevet mine utallige flytninger...ærgerligt...jeg siger som frk. bibo, jeg må lave nogle nye på bloggen!

kokken sagde ...

Tak for et dejligt indlæg. Det er nemlig det jeg fortæller mine poder og sviger-poder med hensyn til bloggen. En dag vil den stå som en dagbog mine børnebørn kan gå ind at læse når de får lyst. Og jeg har faktisk både min egen poesibog samt både min mors og min fars liggende og det er sjovt at kigge på, og noget man skal værne om synes jeg. Så ned fra loftet og væk fra mug og fugt inden det bliver ødelagt ;-)

Anonym sagde ...

hvor skønt, hvis jeg må, vil jeg UTROLIG gerne læse dem :)

Anne sagde ...

Å så morsomt. Disse må nok opp å loftet igjen !! Du må for all del ta vare på dem i alle fall.
Så morsomt å finne igjen etter mange år. Se hvordan en tekte og følte den gang.... og så synes en faktisk som om det bare var for få år siden også. Tiden går så alt for fort desverre.

Hadde slike bøker vi også som unge, og brevvenner, det var spennende det. Sendte brev på samme vis som vi blogger nå. Morsomt å tenke på.

Den mest brukte minneord variantenher hjemme hos oss var :

"Når berg og dal oss skiller, og du meg ikke ser, husk at det var Anemone. som disse linjer skrev."

Unknown sagde ...

emmaline - du har masser, men nye er også kærkomne.

Fr. Pipkok - håber at serveren, som opbevarer vores "dagbøger" holder så længe. Bøgerne er nede, men som du kan se, skal de gemmes godt.

Søde barn - på ét el. andet tidspunkt, så må du vel.

Det er jo det Anemone - vi blir jo ikke ældre, indeni, og det er dejligt.

Tak til jer alle, for jeres fine kommentarer

anjoe sagde ...

nb. Af en der hellere ville ha' heddet Thorkild er du ret modig, sister bonde, sådan at åbne en bogside, hvor dit rigtige navn står. Og at du bar lavendelblå kjole... åhh hvor sødt; jeg finder straks sangbogen frem for at se, hvad der videre sker dig ;-)

Unknown sagde ...

nb. anjoe, jeg er sprunget ud under indlægget "Udspringning", du er velkommen til at læse. Jeg må lige ha fat i sangbogen også - god ide.