fredag den 7. september 2007

High school

Sidste år i august sendte vi Malene afsted til Maryland USA. Hun skulle bo hos en familie, hvor moderen var VP i NASA finance og faderen lærer på den high school, hvor Malene skulle gå. De havde 2 piger på hhv. 12 og 15, så Malene ville træde ind som storesøster. En meget velstillet familie med god økonomi, flot, flot hus, mange biler, pool osv. osv. Det lovede godt.

Det er en meget stor beslutning at tage, at sende sit barn væk i et år. Men vi gjorde det, fordi vi følte Malene, havde behov for at prøve noget helt, helt andet og forhåbentlig vende styrket tilbage, til opstart af gymnasietiden.
Det blev desværre ikke nogen god oplevelse. Jo, skolen var fantastisk, Malene lærte simpelthen så meget der, og fik nogle rigtig, rigtig gode kammerater, som hun fortsat har meget fin kontakt med.
Men the host-family, var ikke som man ønsker det, når man overlader sit barn i fremmedes varetægt. Det blev et fængsel. Hun måtte stort set ingenting. Ikke være sammen med venner, ikke gå tur, ikke deltage i noget - udover skolen, bare være på værelset. Tilmed blev hendes mobil taget fra hende, fordi de synes hun ringede for meget hjem. Det er også i orden, man skal leve sig ind i den nye familie, men i dag, af fjerne en teenagers mobil. Tak skæbne. Denne familie havde ikke før haft udvekslingsstudenter, så vi tror ikke de havde gjort sig de helt store overvejelser over, hvordan det er, pludselig af være én mere i hjemmet samt at skulle passe på, der ikke sker noget.

Malene fandt et andet sted at bo. Det måtte man godt for det firma, som arrangerede det hele, så det kunne blive en god oplevelse. Desværre ville flytningen medføre, at hun måtte skifte High school, så faderen i huset, ikke ville tabe ansigt på sin arbejdsplads.
Det magtede Malene ikke, det var jo fordi hun havde det super-godt på skolen, at hun ville blive derovre hele året.

Efter et ½ år, kunne hun ikke mere. Hun måtte hjem - og det kom hun. På trods af megen snakken frem og tilbage, med: at du bliver nok mest glad for det i længden, hvis du holder ud, hvis du klarer det osv. osv. Men nej. Vi kunne høre, den var helt gal.Hun er kommet styrket tilbage, har lært en masse, men det var ikke den der rigtig gode oplevelse. Gymnasietiden kører nu for fuld skrue, flytningen til København er gået over al forventning, vi nyder det i fulde drag.
Hvorfor dette skulle ud i dag, ved jeg ikke, men ud kom det.

24 kommentarer:

Emmaline... sagde ...

Negative oplevelser kan der også komme noget godt ud af og hun har lært noget om andre mennesker i en fremmed kultur, det er udmærket at have med i bagagen...

Sister Bonde sagde ...

Sådan ser vi også på det emmaline - tak for din kommentar.

Lene sagde ...

Ind imellem messer jeg for mig selv, når de unge mennesker møder modgang "modgang gør stærk" Hvis man altid kun møder medgang, allle sten bliver fjernet på ens vej, så har man slet ikke nogle redskaber til at takle svære situationer. Din datter står stærkere nu, og det er da sejt, at hun har mod på at flytte hjememfra smtidi med at hun går igennem en hård tid som gymnasieelev

Sister Bonde sagde ...

Tak Lene, hun er blevet en stærk, viljefast pige.

Lene sagde ...

og undskyld mine mange slåfejl ;-)

Anemone sagde ...

Alltid koselig å lese på din blogg Sister :-)

Alt har sin mening, også det som kommer ut gjennom bloggen. Det er tanker følelser som liksom bare kommer "fra oven" og som en går og tenker på der og da. Hverdagsopplevelser og som her, opplevelser i livet som en bare må igjennom. Det er nok flere som har vært i "samme båt" når det gjelder slike verts-familier. Har hørt slike historier fra norska piker også. der jeg vokste opp var det to nabojenter som dro til USA. (Like gamle som min lille bror).
Den ene så fornøyd og "heldig", den andre "uheldig" og kom faktisk hjem igjen etter en stund.

Men motgang gjør som kjent sterk.
Dessuten må du hilse henne lykke til i København, fra en halvgammel kjærring i norge som elsker hennes mors "sanse" turer :-)

Sister Bonde sagde ...

Lene - jeg kalder dem altså slå-fejl. Når det bare skal ud og man er ivrig, så glemmer jeg at læse korrektur, og får trykket på udgiv-knappen for hurtigt. Men hvad betyder det, vi fårstår jo, hvad der står.

Anemone - tak for dine dejlige ord. Malene vil læse dem, når hun kommer hjem fra skole i dag.

anjoe sagde ...

Man kunne tro, at nævnte familie tildels har set din datter som barnepige, men måske mere væsentligt været bange for, hvad der kunne ske hende ude i det "åbne landskab", for de var jo faktisk nybegyndere udi familieskabet!!

Min ældste storebror, årgang 1947, har boet de seneste 36 år i USA, de fleste i staten Texas (med statsborgerskab), og han plus Nancy samt deres søn Erik har flere gange via Rotary tidligere haft danske "studenter" boende hos sig i 3 måneders tid, inden at de blev skippet videre. På den måde fik de unge en god opstart sprogligt, for Søren kunne jo stadig det danske godt nok, men ellers stod menuen kun på amerikansk ;-)

kokken pipper sagde ...

Åh det er så hårdt at være forældre til unge mennesker der er så langt hjemmefra og har det svært. Godt hun kom hjem og hun har garanteret lært en masse også om sig selv. Men det har været på den hårde måde må man sige. Men familien har jo ikke vidst en bønne om hvad det gik ud på og når man tænker på at manden arbejder med unge mennesker som sit levebrød! Puha siger jeg bare!

Sister Bonde sagde ...

Fuldstændigt rigtigt ytret fr. kikpop, tak for din kommentar.

Marianne/København sagde ...

Jeg syntes det var godt du fortalte den historie - for man høre jo kun om de gode. Min
Mille har ikke ytret ønske om at komme et år til udlandet - hun går den lige vej. Men hendes kusine er lige taget et år til USA og jeg håber da det bedste for hende.
Tilgængæld syntes jeg det er sejt af Malene at flytte til København (før man er fyldt 18) og så skulle klare gymnasiet mv. samtidig med al det huslige, indkøb mv - hun er sej. Mille bliver jo 18 år i næste måned og går i 3.g - jeg har spurgt skal du så ikke ud og rejse? Hun kigger på mig; Nej jeg skal på universitet - Københavns - så jeg kan tage metroen derind, hvem sagde hjemmefødning?

Sister Bonde sagde ...

Det er godt at læse Marianne, altså om Mille. Malene er lidt den samme type, men hun har haft en omtumlet folkeskolevej, efterskole og så high school, så hun er "lidt" bagud tidsmæssigt, men vi håber og tror hun klarer det.
Vores søn flyttede hjemmefra da han var 16, men han er så sidenhen kommet tilbage.
Vi bestiller bord på den der italienske restaurant, som du anbefalede, har sendt indbydelser ud og ja-takkerne indkommer i en lind strøm.
God filmweekend ;o)

Marianne/København sagde ...

Vi holder Milles 18 års dag hjemme (pga Mathias) men maden kommer udefra.... Jeg er sikker på at malene og mille lige er hinandens kop the (langt blondt hår begge to og til cheerleading) - vi burde bringe dem sammen..... Milles bedste veninde Ditte er jo også fra jeres gamle Værløse og hun bliver også 18 år her i november - verden er lille....

et cetera sagde ...

Godt du fik den historie "off your chest" som man siger på engelsk! Det er nemlig rigtigt at vi ikke kan fjerne alle sten på vores børns vej - selv om vi gerne ville. Når det så er sagt, så skal de heller ikke "udsættes" for mere end at man stopper "når nok er nok"!
Den pige har iøvrigt ben i næsen - det lyser ud af hende - og så har hun arvet sin mors smukke øjne!

Sister Bonde sagde ...

Den har virkeligt ligget og luret og den har ikke ligget godt. Der kunne fortælles meget mere, men det er ikke nødvendigt. Og nej, de skal ikke udsættes unødigt - de unger, selvom det var en "dyr" oplevelse.
Tror nok mor har lidt indflydelse på øjnene ;o)

Anne sagde ...

igen er det blevet sagt i dagens løb sister bonde, men jeg er glad for, at du hørte hvad Malene sagde til dig/jer , da hun var over there, og at du lod hende komme hjem... godt gået ... og vi når nok det vi skal nå, bare giv tid. Har lige selv hentet den gladeste dreng på Klintsøgaard efterskole, kun for at køre ham ud til kammeraten, hvor der skal spilles igennem hele natten. Men jeg ved han har det godt HURRA for vores børn.

Sister Bonde sagde ...

Tak anne - dejligt med jeres søn, han får et godt år.

Anemone sagde ...

Som du så har du i kveld fått en fin liten utmerkelse av meg. logoen til denne finner du nederst på siden min, til høyre. Glemte å si det.

Nina sagde ...

Det er dejlgt for en kommende teen-ager-forældre at læse lidt om, hvordan man tackler de der umulige situatione, der opstår, når de søde små pludselig blive store og vi ikke længere kan, og vel heller ikke i længden ønsker, at bære dem på hænder og fødder! Tak for oplysningen, og godt at der kom noget lærerigt ud af situationen for alle parter!

Sister Bonde sagde ...

Nina - ønsker dig al mulig lykke og held - det er hårdt, men det hele værd.

Madame sagde ...

Tak for en gribende historie om Malenes halve år i USA! Hvor var det trist, at det ikke blev den gode oplevelse, I havde ventet - for det er det jo for nogle. Jeg kender selv en ung mand, der har været 1 år i Australien, og han var glad for det.

Sister Bonde sagde ...

Tak for dine smukke ord madame.

Datteren sagde ...

fint skrevet mor, lidt hårdt at læse. men der var også mange gode oplevelser.

anjoe sagde ...

...gik ind på bloggen et par gange eller fem for at læse eventuelle kommentarer til mit skrevne, men intet der, og det helt OK ;-]