min tid i søndagsskolen, det har madame opfordret til. Det er ikke nemt, for min husker er ikke, hvad den har været - desværre. Men hvorfor overhovedet gå i søndagsskole? Måtte altså lige ringe til mor og spørge. For det undrer mig virkelig, nu hvor det bliver bragt på bane. Dengang gik man jo også i skole om lørdagen, dvs. at jeg var i skole alle ugens dage. Har skrevet til madame, at jeg må ha kedet mig grusomt.
Måske var det, som kokken pipper skriver, at så havde forældrene fred og kunne hygge sig. Jamen de gik da ikke på arbejdet om lørdagen, så kunne de da hygge sig der.
Mor påstår, det var fordi jeg ville. Alle de andre børn gik der, så det var kedeligt, at være derhjemme. Hun fortæller også, at mine brødre ikke var med, for dem ville jeg aldrig kunne få til at sidde stille. Men her lyder der høje protester. Brormand lige efter mig (der er under 2 år i mellem os 3 ældste), siger han startede da han var 6 år, men holdt op, da han fik historien om Abel, der dræbte sin bror. Det ville han ikke være med til. Den tredie bror fortæller, at han også var med, så DET var måske for, at mor og far ville ha voksentid.
I dag tror jeg på mig selv. Ingen trosretning tiltaler mig. Mine børn har prøvet, at få mig til at læse om buddhismen, men jeg orker det ikke. Blev meldt ud af folkekirken i 1987, og bruger kun kirken, hvis der er dåb, konfirmation, bryllup el. begravelse. Men jeg indrømmer, at jeg finder større glæde, ved at sætte mig i en kirke i dag - end dengang - men man var måske også noget mere rebelsk. Jo, og så er der glæden ved at skråle løs, det er skønt - ikke Lene?
PS: billedet er taget i dag, på min lille gåtur inden aftensmaden.
onsdag den 26. september 2007
Jeg skal mindes
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
15 kommentarer:
Dejligt indblik i en del af din barndom. Ja, nogle gange kan det være svært at få opklaret hvorfor, ting blev gjort som de blev dengang i barmdommen!
Nemlig ja - nina - og tak.
Som børn ville vi prøve det, som de andre fortalte om - vi var "på opdagelse" i søndagsskolen og andre steder, og noget af det var uforståeligt, noget var smukt, noget var spændende eller kedeligt, sørgeligt, tungt.
En kommentar til de 15 roser: Vi mennesker er stolte over ikke at tro på talmagi, alligevel fejrer vi fødselsdage og mærkedage osv - med god grund, for det er vigtigt at sætte lys på bordet og lave lækker mad. Og ikke-fødselsdagene er der alt for mange af:-)
Men har du set Stenstrop's indlæg om at man ikke behøver at være ked af en aften, hvor telefonen slet ikke ringer? Det er jo rigtigt at man også kan have det sådan.
@billede: Det var en smuk aftentur, du fik dér.
Skøn aftenstemning.
Søndagsskole er jeg for ung til også lørdagsskole -mine ældre brødre gik i disse skoleformer.
Men husk på - vores forældre havde ikke en 37 timers arbejdsuge - den var meget længere. Og med alle ungerne, som ikke nødvendigvis havde eget værelse med tv, spil og hvad ved jeg - så hang vi jo meget sammen i samme rum.
Især når de vælger de rigtig sange, sister bonde ;-)
Jeg gik også i søndagsskole, men jeg husker dem ikke som kedelige, måske fordi vi var mange, der kunne mødes og grine sammen sådan en søndag formiddag. Og så var der jo æbletræet. Vi havde det fineste kort med et æbletræ uden æbler og hver gang vi kom, fik vi sat et flot æble på det træ. Se det var jo noget der var værd at stræbe efter. Og jeg gik også i skole om lørdagen ;-)
Tak for en dejlig fortælling, Sister Bonde! Ja måske var det, for at dine forældre kunne få lidt voksentid uden børn omkring. Og det fik dig måske så også til at tage stilling - at du ville melde dig ud af folkekirken senere. Jeg kan genkende det med, at man finder større glæde ved at sidde i en kirke i dag - måske at traditioner betyder mere for os nu?
Nemlig Lene - det er noget af det eneste jeg kan huske rigtig, det var æbletræet, eller stjernehimlen, hvor der skulle sættes stjerner på.
Marianne - du har jo ret mht. at vi var mere sammen, men jeg husker nu jeg var meget på mit værelse, hvor jeg læste.
Donald - tak for din fine kommentar, især om de 15 roser, den er er der ikke mange der har set, eller også har de, men skriver det ikke ;o) Har du et link til Stenstrops side?
Så skrev vi samtidigt igen madame, det er altså hyggeligt. Du har sikkert ret, men jeg tvivler på at jeg melder mig ind igen. Nu får vi se.
Stenstrop er lig madames husbond, monsieur, blot lige en lille forbrugeroplysning sister bonde :-)
Han findes som Uffe nederst på madames blog. Du ved kært barn har mange navne :-)
Jeg meldte mig også ud af folkekirken som yngre, Sister, jeg har det vist som dig ...
Les min historie du...
Jeg elskede at gaa i soendagsskole, pga. sangene, de andre boern, de dejlige fortaellinger og fordi naar vi skulle hjem, fik en 'metal'stjerne at klistre ind i vores lille soendagsskolebog!
Jeg tror paa 'min egen' gud - som jeg husker at takke, naar jeg er blevet hjulpet her i livet :-)
Tak lene og madame.
Anemone - har jeg gjort. Frygteligt.
Jamen mahalo, jeg har sikkert også været glad for det, kan bare ikke huske det rigtigt. Fint med sin egen gud.
Du skriver som om du taler ud af mit hjerte - hvorfor er jeg nu ikke spor forbavset over dét!
Barndomsminderne var søde og tråden fram til dit ståsted i dag var flot!
Billedet - ja, du véd jo hvad jeg mener om dine fotografiske evner - OG dit øje for motiver :-)
Har du da oplevet det samme et cetera? Og hvis, nej så er jeg heller ikke spor forbavset.
Takker og bukker for de smukke roser :-)
Send en kommentar