Undskyld, men jeg kunne ikke. Mener ikke jeg er stærk nok til at håndtere, de kommentarer der kom på mit sidste indlæg, som handlede om glæde, derfor er indlægget væk.
Måske er det for nemt, men det er min beslutning. Håber aldrig nogen sinde det kommer til at ske igen, altså at skulle fjerne et indlæg.
15 kommentarer:
Hej
Jeg har sendt dig en mail.
mvh.
Øh, gad vide, om du er udsat for samme modbydelige person, som har huseret ovre ved mig? Jeg fik ikke læst indlægget! Hvorfor ikke bare slette kommentaren???? Mig ikke forstå? Ikke at jeg skal det nødvendigvis!
At være blogger skulle gerne være til glæde og ikke resultere i at nogen bliver ulykkelig eller er nødt til at slette indlæg og lign.Jeg har ikke set hvad der er foregået, men bliver ked af det når jeg læser at det pludselig ikke er sjovt længere. Det skal det sgu da være - det er jo meningen med det !!!!
???????? Er ikke helt med på hvad der er foregået?????
Nej deborah, det var/er det ikke.
Fr. Koch, det var et indlæg om glæde, og det var kommentaren ikke, og da jeg ikke bryder mig om at slette folks kommentarer, måtte det blive indlægget.
Marianne, jeg har faktisk fortrudt her til morgen, det skulle ha været kommentaren.
Jeg var bare så glad i går, og lavede et indlæg om det. Det er der naturligvis andre der ikke er - glade - men jeg magtede ikke at give til genmælde under et indlæg om glæde. Derfor røg det.
Uanset hvad, kære søster... idag er en ny dag - den er næsten lige begyndt. Det er din, nyd den, brug den. Snup en kop senseo (jeg tror jeg skal have bestilt det kakap noget til den... mmmm). Gode tanker fra mig til dig. ;-)
Det er da det det er, frk. bibo, og jeps den skal nydes. Tager en kop kaffe lidt senere, husk at læse Hanks indlæg om kaffe. I lige måde gode tanker.
Kakap??? Ja, vi fik jo så konstateret at p'et sidder til højre for o'et. KAKAO!! *g*
Åh det var da godt der kom en forklaring på kakap, sad lige og undrede mig...
Jeg har ikke læst dit indlæg om glæde, men det lyder aldeles uforskammet at det kunne afføde en kommentar om det modsatte. Desværre findes der mennesker som ikke tåler at andre er glade og gør hvad de kan for at "pille ned". Det er trist du skal opleve den slags, det har du virkelig ikke fortjent.
Blogging skal være sjovt og en glæde, men der er efterhånden flere som har oplevet ubehageligheder. Deborah er udsat for én der ikke kender grænsen for god opførsel, Johanne holder pause pga. ubehagelige kommentarer og du sletter et indlæg - og der sikkert flere.
Det er så nemt at ytre sin mening på en blog, men hvorfor nogle udnytter den nemhed til at være ubehagelig er helt ubegribelig.
Jeg håber ikke du er blevet skræmt væk fra bloglivet eller at episoden fremover sætter en begrænsning for dit skriveri. Jeg håber du beholder din glæde. Knus fra mig...
Det er ikke i orden, at nogle ødelægger dit, mit og vores gode humør..Men det må ikke få dig, mig eller andre til at lukke ned..
Jeg håber en god dag for dig i dag
:-)
Og det er da din fulde ret at slette og korrigere i både indlæg og kommentarer..
Tak i øvrigt for hjælpen i går med min "kamp" for at få gjort mit billede mindre..det trak tænder ud..og nu så enkelt.Tusind tak
Åh Sister Bonde! Jeg fik ikke set, hvad du skrev om glæde og hvilke kommentarer, du fik.
Men der er desværre nogle få meget psykisk syge mennesker, der har lavet ravage hos flere andre bloggere - psykisk syge, der hele tiden ændrer deres navn.
Ryst det af dig, lov mig det, ikke?
Tænk jeg troede af frk. bibo havde fundet noget nyt og spændende indenfor kaffepuder og så var det kakao, ja, ja.
Nu de kære damer, små slag. Personen havde/har det dårligt, det kom til udtryk i en kommentar til mig. Men jeg har ikke overskuddet til at hjælpe lige pt. Desværre, tror jeg at personen har slettet sin blog helt. Utroligt, hvad der sker her.
Nina, det der med de skrevne ord, ik?
Ja, Sister Bonde, sidder jo lige her og vrider min hjerne for at finde noget begavet at sige om dette fænomen.
Jeg så godt indlægget og kommentaren, ved så også godt hvem personen er, og rigtigt, vedkomende har slette sin blog, og det er jo trist. Det var tydeligt, at personen lige nu er et sted i sit liv, hvor det er svært at glæde sig på andres vejne. Derfor også den lidt bitre bemærkning om Liselotte og hendes meget positive univers. Yderligere bitterhed over ikke at blive læst/kommenteret på egen blog kom også til udtryk.
Jeg oplever, at det ene blev en følge af det andet, og jeg kan kun sige, at sådan en kommentar kan man egentlig ikke være bekendt. Kan man ikke glæde sig på andres vejne, kan man flette næbet, kan man.
Når det så er sagt, så må jeg gentage, at i dette medie, går det frygtelig hurtigt. Man ser noget, reagerer umiddelbart, kommer i kog, bliver sur, bitter hvad ved jeg, og så farer man lige i tastaturet. Og får skrevet, noget man måske senere fortryder.
Det er derfor, jeg sjældent skriver en kommentar direkte i bloggen, hverken min egen eller andres, og i hvert fald ikke, når det er noget, der har bragt mit sind i kog. Udkastet bliver skrevet i word, hvor det får lov til at ligge en tid. Så bliver det gennemlæst igen, måske bliver noget rettet, det sker tit, måske sker der det mærkelige, at tiden har fået gassen til at gå af ballonen, og så bliver kommentaren slet ikke sendt.
I det hele taget, er det der med at give tid, en rigtig god idé, oplever jeg. At lade teksterne summe lidt i hovedet inden man skriver svar.
Og så lige lidt mere generelle tanker om det der med at modtage kommentarer, man oplever ubehagelige. Det er der jo gradsforskelle i. Doborah og Frk. Mølle har oplevet det ultamative her, med en tydeligt syg person, der gik efter bloggere, der modigt og ærligt har beskrevet en eller anden form for svaghed.
Frk. Møller fik på et tidspunkt det råd, at hun skulle lade en af hans modbydelige kommentarer blive stående ukommenteret i stedet for at slette den. Det gjorde hun så, og der skete det forunderlige for mig som besøgende, at denne kommentar kom til at virke latterlig, ligegyldig. Brodden gik fuldstændig af den, som den stod der, lille, sølle, pjusket mellem alle de andre gode, velmente og kloge kommentarer. Det vildeste jeg kunne svinge mig op til efterhånden, var en smule medlidenhed med en så ynkelig person.
Nu er der heldigvis ingen regel, der pålægger os at give svar til alle, der kommenterer vores indlæg. Og nogle gange tror jeg så, at signalet i at lade en kommentar stå ukommenteret er stærkere, end at slette den.
Signalet bliver, at dette holder jeg mig for god til at gå ind i en diskussion om. Man kan også blot meddele, at man ikke kan eller ønsker at besvare den pågældende kommentar. Jeg tror, at disse ubehagelig, uigennemtænkte kommentarer med tiden således mister deres brod, det ubehagelig fordufter.
Og dem der læser med, er jo for langt hovedpartens vedkommende kloge mennesker, der sagtens kan genneskue, når en kommentar har bund i en ulykkelig situation, eller desideret sygdom.
Som alternativ synes jeg da bare, at det er ok at slette en ubehagelig kommentar. Men lad være med at undskylde overfor afsenderen med mindre der er en eller anden grund til det. Afsendere af ubehagelig kommentarer ønsker måske netop at skabe rører, og de er bedst tjent med at blive tiet ihjel. Dermed kommer de til at fremstå helt anderedes tandløse.
Sister Bonde, jeg forstår godt, at du blev ked af det. Kan man nu ikke engang få lov til glæde sig? Men du er også allerede videre og igang igen med at skrive, og det er dejligt. Vi gider da ikke at lade os stoppe af folk, der af den ene eller anden grund ikke er i stand til at tænke sig lidt om. Og der er heller ingen, der forlanger, at du skal stå parat til at hjæple alle og enhver, der kommer forbi din blog med problemer, vel?
Rigtig god søndag til dig og dine!
Tusind, tusind tak for dine ord Nina, som vil være til glæde for alle, som kommer forbi. Det var da rart, der var én ud over Jens (ikke min), min datter og mig, der læste det.
Brug dine ord, til et indlæg på din blog.
Undskyld Sister Bonde
Jeg beklager virkelig hvis jeg jogget nogen over tæerne, det var virkelig ikke min mening.
Indlægget var jo godt, og alle kunne sikkert ha haft godt af det - til gennemlæsning.
Synes ikke, at jeg var så ufin i hvad jeg sagde - men ret skal være ret. Og jeg er ikke psykisk syg eller skingrende sindssyg.. og når jeg tænker tilbage skulle jeg måske ikke ha udluftet min svaghed over for DIG sister bonde. Min p.t. dårlig tilværelse skulle ikke du have - undskyld.
Og ja, efter at ha læst det referende indlæg til en anden blog - bestemte jeg mig for at slette min egen. Tiden, lysten og det at kunne frasortere mellem personlig og ej er jeg ikke særlig god til, så derfor lader jeg andre om det. Og gør eller det jeg synes jeg kan.
” Det var tydeligt, at personen lige nu er et sted i sit liv, hvor det er svært at glæde sig på andres vejne. Derfor også den lidt bitre bemærkning om Liselotte og hendes meget positive univers.”
Jeg sagde, at jeg ikke var hendes største fan.. men så kender jeg hende heller ikke.
Hun er sikkert en sød og gæv pie. Men det skal hun have hende Liselotte, hun gav mig en vækker.. jeg er bare ked af det gik ud andre og specielt dig!!
Undskyld!!!
Ex blogger - morgenfruen
Send en kommentar