torsdag den 13. september 2007

Mit bryllup

Blev inspireret af nina, der fortæller så malende om sit bryllup, at min lille bryllupshistorie også må ud.Manden i mit liv, ville ikke giftes. Vi havde kendt hinanden i lidt over et år, havde fået sønnen, og der var absolut ikke nogen intention fra hans side, om at falde på knæ. Han er ikke til de store familiefester - desværre - jeg elsker det. Med armen tvunget om på ryggen og den anden hånd fri, tvang jeg ham til at skrive under på, at vi skulle giftes på Københavns Rådhus.
Nu sidder I nok derude med åben mund osv. Ja, men jeg ville, og når det nu ikke kunne blive det helt store, lovede jeg ham, at det kun skulle være os to (og sønnen), ingen skulle vide noget.
3-4 dage inden brylluppet, siger Jens: Skal vi ikke ringe til min mor og far og fortælle det? Øh, jo selvfølgelig skal vi da det, og hvad så med mine forældre?
Sådan blev det. Vores forældre kom med og vi var alle 7 samlet i vores lille lejlighed på Nørrebro til frokost efter vielsen. Far var dog lidt fortørnet over, at jeg ingen brudebuket havde fået. Han styrtede rundt på Nørrebro, og kom retur med den fineste buket tulipaner. Nååååååå, ikke et øje er tørt. Buketten på billedet, lånte jeg af brudeparret ved siden af. Jens havde slet ikke tænkt i de baner, og hvad betyder det også? Jeg mener, vi var ca. 38 par, som blev gift den dag, hvor jeg var den eneste uden brudebuket. Nåååååå, hvor er det synd. Men jeg fik manden og det tæller.

Da vi er ved kaffen, ringer veninden. Jeg bliver fuldstændigt befippet, aner ikke, hvad der skal siges til hende. HUN BLIVER TOSSET, hvis hun får den besked, at der har været bryllup. Tænk jer, alt det hun skulle ha arrangeret. Jamen er du gal, hvor jeg rystede. Vil du ikke lige snakke lidt med min far, var det eneste der kunne fremstammes.
Far fortalte, han havde været på Københavns Rådhus i dag, om hun kunne gætte, hvorfor. Nøøøj, hvor blev der stille - hun har aldrig tilgivet mig. Men nu nærmer vi os sølvbrylluppet, så kan hun måske få sine lyster styret.
Forelskelsen er fortsat total, og mon ikke det er gengældt, siden han fortsat er her.

Her ses vi omkring kobberbryllupstiden, som blev holdt på Kreta, sammen med børnene. På selve dagen/morgenen, havde jeg en drøm om, alle venner og familie stod neden for balkonen og sang. Det gjorde de ikke, men det gjorde ungerne. Skøn tur. Bryllupsrejsen gik for nogle år siden, til Venedig, bedre sent end aldrig, vidunderlig tur. Drømmebrylluppet havde da været, at far havde fulgt sin eneste datter op af kirkegulvet i Fredensborg kirke, hvid kjole, brudebuket, kæmpe fest osv. osv. Men havde lykken og glæden været større af den grund?

15 kommentarer:

Shabby in Town sagde ...

Godmorgen Sister...
Det lyder som om det er mit bryllup du har beskrevet???..... Det vigtigste er jo kærligheden og ikke al det tyl i en kirke - det kan altså også blive for meget... I ser så søde og unge ud da i blev gift og i ser sgu da stadigvæk søde ud - det er lige før vi stod der samtidig på Københavns Rådhus -kan jeg regne ud!
Ha en god torsdag

Sister Bonde sagde ...

G'morn Marianne, det var måske din buket, som jeg snuppede ;o)
I lige måde god torsdag.

Emmaline... sagde ...

Det var da et fint bryllup! Det handlede jo om det vigtigste: kærligheden. Jeg ved godt de fleste piger drømmer om at være en prinsesse for en dag, men kærligheden bliver ikke stærkere af et kæmpebryllup - måske snarere tværtimod hvis parret er forgældet bagefter!

Madame sagde ...

Sikke en skøn historie, Sister Bonde! Og smukke billeder! Og du har jo en god morale i din historie: Vi må bøje ind efter hinanden, prøve at gøre begge tilfredse - og det synes jeg, at I to gjorde på forbilledlig vis. Tillykke med ham!

kokken pipper sagde ...

Hvor er I søde både dengang og nu! Ham der har du da været heldig med - tillykke med ham!Dejligt at kunne sige sådan om hinanden når man har været gift i så mange år. Jeg er også stadig smask-forelsket i min efter 37 år - fantastisk ikke!!!

Sister Bonde sagde ...

Nemlig emmaline, men jeg kan da nå det endnu, altså kirken, men mon han vil - naaaaajjjj tror ikke det.

madame - nemlig - og tak.

Fr. koch, han er vel li så heldig ;o) Det er nemlig fantastisk, at være forelsket hele livet. Hmmmmm.

Anemone sagde ...

Spennende lesning på en torsdag morgen. Liker slike historier som får en "happy ending"...

Og det rare er Sister Bonde at vi hadde noe av det samme bryllupet, men våre foreldre visste ingenting, bare våre søsken. Hadde da vært samboere i 15 år, så hvit kjole og full fest hadde vi ikke så lyst til.
Ser faktisk litt tendens i Norge til "jo større jo bedre" holdning gjelder når det kommer til bryllypsfest. 200 gjester og full oppdekking, tja, ikke helt meg, poenget er jo ikke å overgå hverandre når det gjelder selve festen vel ? Det er jo resultatet som teller, som du beskriver så godt i dette innlegget. Mange ekteskap er jo også desverre over ført "kalaset" er betalt...

Ellers er det fridag her i dag, og jeg kjenner meg ikke helt i form. halsen er sår og madamen fryser. Håper nå for all del at ikke det er noen influensa på gang. Sønnen var jo ikke helt frisk i forrige uke. Vi reiser til Tunisia på lørdag morgen, så får virkelig håpe det lar seg kurere med litt paracet.
Ellers virker den "neselegen" din til å være en skikkelig god-kar da. Ikke alle hadde brydd seg om å høre hva dine blogg-vanner hadde å si om "problemet". dette synes jeg beskriver mennesket ganske så godt.

Tenker på Et Cetera hver dag, du må virkelig hilse fra meg om du mailer med henne. Litt tomt her i pc maskinen uten hennes betraltninger omkring livets trivialiteter. Håper hun kommer tilbake med litt mer styrke og overskudd. Men må ta all den tid hun trenger, helt klart.

Ellers så slår det meg du. Sinnsykt vakker er du Sister...
Jeg ser det er liv og gnist i dine øyne. jeg vil holde meg like godt som deg jeg også når jeg nærmer meg 50. For meg som er akkurat passert de 40, er det godt å se og høre at "livet fortsatt er sprudlende, humoristisk og vakkert" om 10 år.

Torsdagsklem til deg min venn.

Anemone sagde ...

og hils Jens med at han har vært en av de heldige her i verden.

(du får kopiere og sende disse innlegg til han også...., kanskje han lærer noe han også som neselegen :-))

Sister Bonde sagde ...

Altså Anemone - tusind, tusind tak for dine smukke ord. Tror jeg tænker lige så meget som du på et cetera, mon ikke hun læser lidt med, det håber jeg.
Skal nok hilse hende - næste gang jeg sender en lille mail til hende.
Udseende er jo en hilsen til mine forældre, så den sender jeg videre ;o)
Jens læser med - engang i mellem - men i dag skal jeg nok sætte ham foran skærmen, inden han falder i søvn.
Torsdagsklem i ligemåde, samt rigtig god bedring og tur til Tunesien. Sikke mange billeder du skal ned og ta - spændende.

Nina sagde ...

Fint at du tog udfordringen op. Dejlig historie - kærligheden sejrede. Og nej, jeg tror ikke store fester og ever lasting lykke nødvendigvis følges ad. På TV var der en udsendelsesrække om store dage i menneskers liv. Der var bl.a. en, der handlede om det unge par, der skulle have den perfekte bryllupsfest, men helikopter, slot og hvad ved jeg. Så vidt jeg ved, endte den historie med gæld og skilsmisse, så... Og I kan jo sagtens nå at holde stor fest, kan I ikke? Og så må man give alle her ret - I er utrolig søde og forelskede, I to. Til lykke med det!

Sister Bonde sagde ...

Mange tak Nina, for de fine ord. Jeg kan godt huske udsendelsen, og man var altså ved at b..... sig over dem. Det var for meget.
Jo vi kunne da godt holde en kæmpe fest, men han vil fortsat ikke. Men der er da 3 år til at bearbejde i, så deeeeeeett.

Donald sagde ...

Du har vist manden den største kærlighed, man kan ønske sig, og det er ikke underligt at I kan finde hinanden, når sådan en ting som bryllup kan bøjes efter situationen.

Når jeg har været til stor fest i et firma, som mangler penge, så kan jeg godt få lidt kvalme.

Mit livs kærlighed ville ikke giftes, så lige på det punkt havde jeg ikke problemet med at jeg heller ikke er vant til store fester og nemt føler mig fremmed. Men mange gange har jeg ønsket, at vi var blevet gift; folk troede næsten altid, at det var mig, der ikke ville giftes.

Lene sagde ...

Hvad er der med de landmænd? Min havde en drøm om at køre på mejetærskeren, hoppe af den, smutte i lidt pænere tøj, køre på rådhus, blive gift og så hjem og køre på mejetærsker igen :-)
Men vi blev nu gift i kirke men kun med familiefest og ingen venner. Familien dækker så lige 8 søskende på hans side og 4 på min ;-)

Sister Bonde sagde ...

Donald - tak for dine fine ord. Har du været nede på knæ? Nej det har du - kan jeg læse - nu hvor jeg nærlæste igen.

Lene, mht. landmænd, så er de jo vidunderlige - ik?

jenka sagde ...

ding dong